1
00:00:02,000 --> 00:00:07,000
Downloaded from
YTS.MX

2
00:00:08,000 --> 00:00:13,000
Official YIFY movies site:
YTS.MX

3
00:00:17,375 --> 00:00:21,416
EN ORIGINAL DOKUMENTAR FRA NETFLIX

4
00:00:27,041 --> 00:00:28,833
Jeg ved ikke, hvem jeg er.

5
00:00:32,625 --> 00:00:35,291
Ikke kun historien,
men hvem, jeg virkelig er.

6
00:00:38,833 --> 00:00:41,000
Den rigtige mig.

7
00:00:49,083 --> 00:00:50,750
Jeg har været tavs i 20 år.

8
00:00:52,958 --> 00:00:54,333
Tyve år!

9
00:00:55,583 --> 00:00:56,541
Jeg gemte mig.

10
00:00:57,125 --> 00:01:01,791
Jeg skulle have støttet ham. Vi skulle
have gjort alt sammen som tvillinger.

11
00:01:01,875 --> 00:01:06,791
Vi er enæggede tvillinger. Tætte.
Det var så stærkt, at det knækkede os.

12
00:01:07,000 --> 00:01:08,250
Det skilte os ad.

13
00:01:10,250 --> 00:01:13,750
De hemmeligheder,
jeg vil have svar på, er i Marcus' hoved.

14
00:01:14,791 --> 00:01:16,333
Langt inde i hans hoved.

15
00:01:17,833 --> 00:01:19,833
Så det virker næsten

16
00:01:19,916 --> 00:01:20,958
skødesløst,

17
00:01:21,750 --> 00:01:25,291
hvad angår det, vi finder,
når vi åbner æsken.

18
00:01:26,166 --> 00:01:28,500
Det er Pandoras æske.
Åbn den eller ej.

19
00:01:30,416 --> 00:01:31,250
Men...

20
00:01:32,416 --> 00:01:35,083
...vil det hjælpe mig? Muligvis.

21
00:01:36,750 --> 00:01:38,750
Jeg er villig til at tage chancen.

22
00:02:03,000 --> 00:02:05,000
FØRSTE DEL // ALEX

23
00:02:12,750 --> 00:02:13,791
Jeg vågnede,

24
00:02:16,166 --> 00:02:20,041
og jeg husker, at jeg åbnede øjnene
og så mig omkring i rummet.

25
00:02:21,041 --> 00:02:23,916
Jeg forsøgte at forstå, hvor jeg var.

26
00:02:32,791 --> 00:02:36,666
Jeg vendte mig mod min tvillingebror,

27
00:02:37,625 --> 00:02:39,333
som jeg straks genkendte.

28
00:02:39,500 --> 00:02:41,750
Alex, det er mig!

29
00:02:41,875 --> 00:02:44,250
Han sad på sengen ved siden af mig.

30
00:02:44,375 --> 00:02:45,583
Det er okay.

31
00:02:45,666 --> 00:02:47,500
Jeg sagde:

32
00:02:47,583 --> 00:02:48,708
"Hej, Marcus."

33
00:02:50,125 --> 00:02:54,458
Det bedste ved at have en tvilling er,
at man aldrig er alene.

34
00:02:55,791 --> 00:02:58,083
Det er en fantastisk ting at have,

35
00:02:59,333 --> 00:03:04,375
for uanset hvad der sker i ens liv,
så har man sin anden halvdel der.

36
00:03:06,666 --> 00:03:10,541
Jeg vidste ikke,
hvad der foregik omkring mig,

37
00:03:11,000 --> 00:03:14,583
men jeg vidste, han var min bror.
Jeg kunne stole på ham.

38
00:03:18,375 --> 00:03:20,875
Jeg vendte mig derefter mod en dame,

39
00:03:22,291 --> 00:03:24,625
der var tættere på sengen end de andre,

40
00:03:26,958 --> 00:03:29,875
og hun var ret hysterisk,

41
00:03:30,583 --> 00:03:32,708
fordi jeg var vågnet.

42
00:03:32,791 --> 00:03:36,833
"Ali, du er vågen.
Hvordan har du det? Det er mig."

43
00:03:37,875 --> 00:03:42,250
Jeg tænkte, at jeg ikke vidste,
hvordan jeg havde det, eller hvem hun var.

44
00:03:42,333 --> 00:03:44,416
Kan du ikke huske mig?

45
00:03:44,500 --> 00:03:48,000
Hun blev ved med at gentage,
at jeg måtte kunne huske hende.

46
00:03:49,500 --> 00:03:51,708
Jeg spurgte Marcus: "Hvem er hun?"

47
00:03:53,333 --> 00:03:54,333
Han sagde:

48
00:03:55,416 --> 00:03:56,541
"Hun er vores mor."

49
00:04:00,541 --> 00:04:04,041
Marcus sagde:
"Kan du ikke huske, at hun er vores mor?"

50
00:04:05,500 --> 00:04:06,583
"Nej."

51
00:04:08,541 --> 00:04:11,541
Så sagde han: "Ved du, hvem du er?"

52
00:04:13,458 --> 00:04:14,541
Hvad er dit navn?

53
00:04:18,041 --> 00:04:21,083
Jeg begyndte at indse,
at jeg ikke vidste noget.

54
00:04:22,875 --> 00:04:24,000
Hvor var jeg?

55
00:04:25,083 --> 00:04:26,000
Hvor boede jeg?

56
00:04:27,208 --> 00:04:28,333
Hvad var der sket?

57
00:04:30,125 --> 00:04:31,916
Jeg kendte ikke mit eget navn.

58
00:04:34,041 --> 00:04:35,500
Alt var væk.

59
00:04:46,291 --> 00:04:49,208
Forestil dig et tomt hul.

60
00:04:51,125 --> 00:04:53,708
Du har mistet alt i dit liv,

61
00:04:55,125 --> 00:04:57,458
og du starter med et blankt lærred.

62
00:04:59,958 --> 00:05:01,666
Tænk, hvor skræmmende det er.

63
00:05:06,916 --> 00:05:11,666
Lægen forklarede,
at hans hjelm var røget af,

64
00:05:12,041 --> 00:05:14,125
så da han ramte jorden,

65
00:05:14,583 --> 00:05:16,875
var det med hovedet, ikke med hjelmen.

66
00:05:18,416 --> 00:05:20,791
Og det fik ham til at gå i koma,

67
00:05:21,833 --> 00:05:26,666
og de vidste ikke, hvilken slags
hjerneskade, det ville resultere i.

68
00:05:33,583 --> 00:05:36,125
Min mor kom for at hente mig.

69
00:05:37,583 --> 00:05:41,125
Tre eller fire gange,
før vi satte os ind i bilen, sagde hun:

70
00:05:41,208 --> 00:05:46,208
"Du kan godt huske mig, ikke?"
"Nej, det kan jeg ikke."

71
00:05:50,250 --> 00:05:52,875
Jeg sagde: "Hvor skal vi hen?"
"Vi skal hjem.

72
00:05:52,958 --> 00:05:54,916
Jeg kører dig hjem."

73
00:05:58,458 --> 00:06:01,541
Så jeg sidder i en bil
med en total fremmed,

74
00:06:01,666 --> 00:06:04,208
og jeg har ingen anelse om,
hvor vi er på vej hen,

75
00:06:05,375 --> 00:06:09,000
og jeg får at vide,
at det er her, jeg bor.

76
00:06:16,916 --> 00:06:20,666
Der er en lang indkørsel
med grusbelægning.

77
00:06:22,333 --> 00:06:27,083
Det var et stort hus,
som så ret intimiderende ud.

78
00:06:30,833 --> 00:06:33,833
Han var i en døs.
Han vidste ikke, hvor han var.

79
00:06:33,958 --> 00:06:35,708
Han vidste ikke noget.

80
00:06:37,666 --> 00:06:40,541
Han var 18 år gammel,

81
00:06:41,333 --> 00:06:44,250
men havde samme mentale alder
som en niårig.

82
00:06:45,791 --> 00:06:49,791
Jeg kan huske, at jeg forklarede,
at vi var i køkkenet,

83
00:06:49,875 --> 00:06:54,333
derefter på badeværelset,
og til sidst på hans værelse.

84
00:06:56,125 --> 00:06:58,750
Det er din seng til venstre
og min til højre.

85
00:07:04,791 --> 00:07:06,125
Jeg får at vide,

86
00:07:06,875 --> 00:07:08,208
at det er mit hjem,

87
00:07:09,208 --> 00:07:10,291
at det er min mor.

88
00:07:11,791 --> 00:07:12,958
Jeg ved det ikke.

89
00:07:21,000 --> 00:07:22,291
Min hjerne var tom.

90
00:07:28,125 --> 00:07:32,291
Alle andre kan huske,
at de har været på ferie,

91
00:07:32,416 --> 00:07:35,000
at de faldt af deres cykel
for første gang,

92
00:07:35,083 --> 00:07:37,166
deres første kys og forelskelse.

93
00:07:38,750 --> 00:07:41,583
Det er ting, der former den, man er.

94
00:07:42,666 --> 00:07:44,833
Man har brug for de minder.

95
00:07:47,375 --> 00:07:49,875
Men jeg har ingenting.

96
00:08:01,291 --> 00:08:02,458
Det var tydeligt,

97
00:08:03,333 --> 00:08:07,333
at mine forældre ikke vidste,
hvordan de skulle forholde sig til mig.

98
00:08:11,958 --> 00:08:14,250
Min far var meget fjern.

99
00:08:15,416 --> 00:08:17,041
Han gav mig aldrig et kram.

100
00:08:17,125 --> 00:08:20,416
Han gav mig hånden og sagde,
at han var min far.

101
00:08:22,375 --> 00:08:23,750
Ingen hospitalsbesøg.

102
00:08:25,208 --> 00:08:26,041
Nej.

103
00:08:26,916 --> 00:08:28,208
Aldrig.

104
00:08:34,333 --> 00:08:39,208
Min mor nægtede at acceptere,
at jeg havde fået hukommelsestab.

105
00:08:40,125 --> 00:08:43,458
Det var utænkeligt.

106
00:08:44,666 --> 00:08:48,291
At en søn ikke kunne genkende sin mor.

107
00:08:50,541 --> 00:08:51,958
Hun ville ikke tro det.

108
00:08:53,666 --> 00:08:54,583
Forestil dig,

109
00:08:55,333 --> 00:08:59,208
at din søn vågner og ikke ved,
hvem du er.

110
00:09:00,833 --> 00:09:03,833
Det ville pine enhver mor.

111
00:09:05,500 --> 00:09:07,708
Det var meget svært for hende.

112
00:09:10,875 --> 00:09:15,916
Jeg er helt alene i huset
uden nogen støtte,

113
00:09:16,000 --> 00:09:17,333
bortset fra min bror.

114
00:09:18,875 --> 00:09:23,458
Han forstår.
Jeg behøver ikke at forklare ham noget.

115
00:09:23,666 --> 00:09:27,458
Han gør det ikke svært for mig
og giver mig, hvad jeg skal bruge.

116
00:09:28,041 --> 00:09:31,208
Hvis han ikke havde vidst,
at jeg var hans tvilling,

117
00:09:31,666 --> 00:09:35,250
så ville han have været alene i verden
resten af livet.

118
00:09:36,458 --> 00:09:38,458
Han var ikke alene. Han havde mig.

119
00:09:42,333 --> 00:09:47,625
Der var så meget at lære, så han
fortalte mig straks de grundlæggende ting.

120
00:09:47,708 --> 00:09:52,666
Det her er køkkenet, tv'et, her er bordet.

121
00:09:53,583 --> 00:09:55,625
Jeg måtte vise ham, hvor hans tøj lå,

122
00:09:56,125 --> 00:10:00,250
hvordan man tog sko på,
bandt sine snørebånd og ristede brød.

123
00:10:01,041 --> 00:10:02,500
Han gav mig oplysninger,

124
00:10:03,750 --> 00:10:05,875
og jeg fulgte bare med.

125
00:10:08,125 --> 00:10:11,333
Når der var noget, han ikke vidste,
så fortalte jeg ham det.

126
00:10:13,041 --> 00:10:15,541
Vi fortsatte med sværere ting,

127
00:10:15,625 --> 00:10:17,375
som f.eks. hvad er det dog?

128
00:10:19,875 --> 00:10:25,041
De første minutter føltes det underligt,
men så indså jeg, at jeg godt kunne.

129
00:10:25,875 --> 00:10:27,166
Jeg kunne cykle.

130
00:10:27,583 --> 00:10:33,708
Det var han ret god til, men han
vidste ikke, hvor han var på vej hen,

131
00:10:33,791 --> 00:10:36,958
så vi gik ud af huset,
og han var helt blank.

132
00:10:51,000 --> 00:10:52,541
Verden virkede skræmmende.

133
00:10:55,083 --> 00:10:56,458
Men han

134
00:10:57,000 --> 00:10:59,750
gjorde alting lidt nemmere.

135
00:11:04,166 --> 00:11:06,250
Tv var en øjenåbner.

136
00:11:07,583 --> 00:11:10,208
Alle programmerne var nye,
selv Tom og Jerry.

137
00:11:14,291 --> 00:11:17,250
Jeg prøver at få
så mange oplysninger som muligt,

138
00:11:17,666 --> 00:11:22,041
og jeg forsøger at forstå min familie

139
00:11:22,375 --> 00:11:24,291
og hele dens dynamik.

140
00:11:26,125 --> 00:11:30,291
Der var en perfekt søndagsfrokost-reklame,
hvor alle sad om bordet.

141
00:11:30,458 --> 00:11:33,000
Den var for Oxo-bouillon og var fin,

142
00:11:33,625 --> 00:11:35,375
og jeg forestillede mig,

143
00:11:35,458 --> 00:11:38,416
at alle familier var sådan,
for jeg så det jo i tv.

144
00:11:40,541 --> 00:11:41,833
OXO MED KYLLING

145
00:11:45,875 --> 00:11:49,208
Jeg indså snart,
at mor var min nye verdens centrum.

146
00:11:51,125 --> 00:11:53,166
Hun var en høj kvinde.

147
00:11:53,250 --> 00:11:57,541
Hun var 1,83 høj og havde
store hænder og fødder.

148
00:11:58,125 --> 00:11:59,375
Kæmpefødder.

149
00:12:00,791 --> 00:12:02,041
Hun var sjov.

150
00:12:02,958 --> 00:12:06,291
Hun dansede rundt i køkkenet
og kom ind i stuen og sagde:

151
00:12:06,375 --> 00:12:09,500
"Der er I jo.
Jeg er her, alle sammen."

152
00:12:10,125 --> 00:12:13,625
Hun grinede sådan.

153
00:12:14,541 --> 00:12:16,583
Højere end højt.

154
00:12:18,750 --> 00:12:21,083
Hun arvede et kuld chihuahuaer

155
00:12:22,291 --> 00:12:23,916
og plejede at klæde dem ud.

156
00:12:24,583 --> 00:12:30,208
De havde deres eget tøj. Hatte og frakker,
og det var hendes verden.

157
00:12:31,166 --> 00:12:33,625
Før ulykken hadede vi begge hundene.

158
00:12:34,125 --> 00:12:35,833
Vi kaldte dem rotter,

159
00:12:36,166 --> 00:12:39,333
men da Alex kom hjem,
kunne han godt lide dem.

160
00:12:39,416 --> 00:12:43,250
Jeg kunne godt lide dem.
De var søde, og jeg havde aldrig set en,

161
00:12:43,333 --> 00:12:46,166
og ingen af de andre
var interesserede i dem.

162
00:12:47,041 --> 00:12:49,250
Jeg hader dem stadig. De er ækle.

163
00:12:55,458 --> 00:13:00,500
Så jeg voksede op utroligt hurtigt.
På kun en måned

164
00:13:01,250 --> 00:13:04,916
gik jeg fra en være en seksårig
til at være en ung teenager,

165
00:13:05,000 --> 00:13:07,958
måske 14-15 år med en sådan hast,

166
00:13:08,541 --> 00:13:11,000
at jeg måtte rykke op på et andet niveau,

167
00:13:12,125 --> 00:13:17,291
og så begyndte jeg at stille Marcus
mere personlige spørgsmål.

168
00:13:18,208 --> 00:13:20,041
Hvem er jeg egentlig?

169
00:13:23,875 --> 00:13:26,916
Jeg spurgte Marcus om vores barndom.

170
00:13:27,833 --> 00:13:31,291
Han sagde:
"Hvilke familieferier tog vi på?"

171
00:13:32,416 --> 00:13:35,666
Jeg svarede:
"Vi tog til Frankrig på en strandferie."

172
00:13:36,291 --> 00:13:38,666
"Var det hyggeligt?" "Ja, det var det."

173
00:13:38,750 --> 00:13:40,750
"Vi tog på stranden og spiste is,

174
00:13:40,916 --> 00:13:43,416
og du fik altid en chokoladestang i din."

175
00:13:44,166 --> 00:13:45,541
"Det lyder godt."

176
00:13:49,500 --> 00:13:53,083
Marcus viste mig et foto
af os to på ferie,

177
00:13:53,416 --> 00:13:55,541
og det så hyggeligt ud,

178
00:13:56,083 --> 00:13:59,125
drenge, der bygger sandslotte på stranden,

179
00:13:59,708 --> 00:14:03,083
så jeg gik ud fra,
at vi gjorde det hvert år.

180
00:14:05,083 --> 00:14:06,583
Han viste mig fotos...

181
00:14:08,791 --> 00:14:10,541
...og jeg lagde to og to sammen.

182
00:14:18,125 --> 00:14:19,333
Han gav mig et foto,

183
00:14:20,708 --> 00:14:23,375
som jeg skabte et minde ud fra

184
00:14:24,208 --> 00:14:26,916
om to glade drenge på en strand.

185
00:14:29,791 --> 00:14:31,041
Det, jeg gjorde,

186
00:14:32,333 --> 00:14:36,666
var, at give ham hans minder
og barndom tilbage,

187
00:14:36,791 --> 00:14:41,416
samt svare på spørgsmål
lige fra han var en baby,

188
00:14:41,500 --> 00:14:42,916
og indtil han fyldte 18.

189
00:14:43,833 --> 00:14:47,166
Når man ingen hukommelse har,
og man får små oplysninger,

190
00:14:47,791 --> 00:14:50,750
så betyder oplysninger om en ferie

191
00:14:50,875 --> 00:14:54,291
en hel masse, for det var alt, jeg havde.

192
00:14:55,833 --> 00:15:01,083
Disse små fragmenter blev det fundament,
jeg baserede mit nye jeg på,

193
00:15:02,291 --> 00:15:03,625
og livet virkede godt.

194
00:15:05,333 --> 00:15:08,958
Det liv, som Marcus fortalte mig om
og beskrev for mig,

195
00:15:09,041 --> 00:15:13,500
var, at vi var en privilegeret familie
som boede uden for London

196
00:15:14,291 --> 00:15:16,041
med helt normale forældre,

197
00:15:17,000 --> 00:15:20,000
der holdt middagsselskaber,
og alt var godt.

198
00:15:23,416 --> 00:15:25,333
Han tegnede et idyllisk billede.

199
00:15:39,166 --> 00:15:42,916
At lære husets regler
var mere kompliceret.

200
00:15:45,083 --> 00:15:49,333
Vi måtte ikke gå ovenpå.
Vi spiste ikke med vores forældre.

201
00:15:49,416 --> 00:15:53,458
Vi fik ikke en nøgle til huset,
og fra vi var omkring...

202
00:15:55,250 --> 00:15:57,500
...måske 14,

203
00:15:58,333 --> 00:16:01,000
boede vi i et skur i haven.

204
00:16:02,416 --> 00:16:07,166
Underligt nok kunne vi godt lide
at bo i skuret, for det var vores sted.

205
00:16:08,333 --> 00:16:10,333
Ja, det var...

206
00:16:11,416 --> 00:16:13,541
Det var et forvirrende hjem for mig.

207
00:16:22,333 --> 00:16:24,333
Der var nips alle steder.

208
00:16:25,083 --> 00:16:27,625
Hvert skab var fyldt, udhuset var fyldt,

209
00:16:27,708 --> 00:16:30,041
loftet var fyldt og garagen var fyldt.

210
00:16:31,166 --> 00:16:33,875
Der var dele af huset,
vi ikke måtte komme i,

211
00:16:34,000 --> 00:16:36,208
hvor vi ikke gik ind uden tilladelse,

212
00:16:37,250 --> 00:16:38,791
særligt på min fars side.

213
00:16:40,041 --> 00:16:43,166
Man gik kun ind på hans kontor,
når man blev hidkaldt.

214
00:16:45,833 --> 00:16:49,458
Han var en skræmmende mand,
og han var meget temperamentsfuld.

215
00:16:49,916 --> 00:16:54,000
Han råbte meget højt og slog i bordet

216
00:16:54,083 --> 00:16:56,916
i spisestuen.
Jeg husker særligt spisebordet.

217
00:16:57,000 --> 00:17:00,416
Vi havde et stort og langt spisebord

218
00:17:00,500 --> 00:17:03,000
i midten af huset, som han bankede løs på.

219
00:17:06,250 --> 00:17:08,000
Og så sendte han os væk.

220
00:17:11,041 --> 00:17:12,750
Marcus indskærpede:

221
00:17:13,000 --> 00:17:15,666
"Bland dig ikke i det.
Lad ham gøre sin ting

222
00:17:16,541 --> 00:17:20,166
og vær høflig. Og kald ham hr."

223
00:17:22,250 --> 00:17:25,250
Han spurgte mig tit,
hvorfor vi skulle gøre det,

224
00:17:25,916 --> 00:17:27,333
og jeg sagde...

225
00:17:28,458 --> 00:17:29,666
...at det gør familier.

226
00:17:33,416 --> 00:17:36,000
Min bror fortalte mig, at vores forældre

227
00:17:36,083 --> 00:17:38,625
havde en aristokratisk baggrund.

228
00:17:43,666 --> 00:17:47,041
Det var normalt,
at vores hus var fyldt med

229
00:17:47,125 --> 00:17:49,708
adelige, hertuginder, fornemme folk,

230
00:17:50,791 --> 00:17:53,791
og at vi levede sådan.

231
00:17:56,041 --> 00:18:00,750
Jeg tænkte aldrig, det var underligt,
for alting virkede normalt for mig.

232
00:18:04,958 --> 00:18:08,750
Det var helt normalt
at have forældre som vores.

233
00:18:09,083 --> 00:18:12,083
Det var normalt at leve i et skur.

234
00:18:12,458 --> 00:18:17,291
Jeg stillede aldrig spørgsmålstegn
ved noget, for hvad er egentlig normalt?

235
00:18:18,208 --> 00:18:21,708
Normalt er det, man kender
og det, ens familie er.

236
00:18:47,875 --> 00:18:49,250
Jeg havde min historie.

237
00:18:50,708 --> 00:18:52,541
Jeg fik den fra min bror,

238
00:18:54,791 --> 00:18:56,208
gjorde den til min egen

239
00:18:56,500 --> 00:18:58,500
og tog den med ud i verden.

240
00:19:03,166 --> 00:19:07,250
Efter nogle måneder besluttede Marcus,
at jeg skulle møde mine venner.

241
00:19:08,375 --> 00:19:10,208
Så vi tog på pubben.

242
00:19:11,958 --> 00:19:14,958
Det var et stort skridt.

243
00:19:20,333 --> 00:19:21,625
Når man er teenager,

244
00:19:22,166 --> 00:19:26,750
så vil man ikke være anderledes eller
skille sig ud, man vil være som dem,

245
00:19:27,791 --> 00:19:30,250
men alle kender dig,
og du kender ikke dem.

246
00:19:31,166 --> 00:19:34,916
Det er ret afskrækkende.

247
00:19:37,791 --> 00:19:38,875
Det var for meget.

248
00:19:50,083 --> 00:19:53,166
Folk siger:
"Hukommelsestab kan ikke være så slemt."

249
00:19:54,083 --> 00:19:54,958
Det er det.

250
00:19:55,875 --> 00:19:57,958
Jeg har intet at holde fast i.

251
00:19:58,666 --> 00:20:03,708
Intet anker, der kan give mig ro i sindet

252
00:20:04,875 --> 00:20:06,583
udover Marcus.

253
00:20:07,500 --> 00:20:12,666
Så Marcus og jeg konstruerede et system,

254
00:20:12,791 --> 00:20:15,000
hvor jeg kunne møde mennesker,

255
00:20:15,083 --> 00:20:17,958
uden at de indså,
at jeg ikke anede, hvem de var.

256
00:20:20,666 --> 00:20:22,625
Vi skulle til middag hos en ven.

257
00:20:23,375 --> 00:20:27,000
Vi stod udenfor døren, og han sagde:
"Fortæl mig det igen."

258
00:20:27,083 --> 00:20:29,416
Giv mig navnene igen.
Hvordan ser de ud?

259
00:20:29,500 --> 00:20:33,416
Giv mig en lille synopsis om hver af dem.

260
00:20:33,500 --> 00:20:37,041
Det er Dave, det er John og Chris,
og når de åbnede døren...

261
00:20:37,125 --> 00:20:40,916
"Hej, godt at se dig."
Folk havde ingen anelse.

262
00:20:41,500 --> 00:20:44,041
Alle tænkte: "Alex har det fint.

263
00:20:44,791 --> 00:20:48,583
Han kender alle her og ved,
hvad der foregår," men det var løgn.

264
00:20:49,250 --> 00:20:51,666
Jeg gav ham en opdatering udenfor.

265
00:20:52,041 --> 00:20:54,291
Så sagde han: "Du har en kæreste."

266
00:20:54,958 --> 00:20:56,583
"Har jeg en kæreste?"

267
00:20:57,333 --> 00:21:01,208
Hun var sød, og hun bemærkede ikke,

268
00:21:01,458 --> 00:21:04,583
at jeg ikke anede, hvem hun var.

269
00:21:07,333 --> 00:21:12,000
Det var en stående vits, at jeg mistede
min mødom til den samme kvinde to gange.

270
00:21:16,291 --> 00:21:19,125
Han blev besat af billederne,

271
00:21:20,166 --> 00:21:25,208
for han blev paranoidt bange for,
at han ville få hukommelsestab igen.

272
00:21:26,458 --> 00:21:29,125
Jeg tog billeder af folk,
der havde det sjovt.

273
00:21:29,291 --> 00:21:33,291
Billeder af fester, vi tog til,
folk, vi mødte, steder, vi besøgte.

274
00:21:33,375 --> 00:21:36,416
Jeg ville indfange hvert øjeblik

275
00:21:37,166 --> 00:21:41,750
af hver måned af hvert år
i resten af mit liv.

276
00:21:46,958 --> 00:21:49,916
Alle tager fotos af glade dage

277
00:21:50,708 --> 00:21:53,125
og ekskluderer alt andet.

278
00:21:55,375 --> 00:21:56,500
Det gør vi alle.

279
00:21:57,458 --> 00:22:02,458
Vi tager fotos af bryllupper,
men aldrig begravelser.

280
00:22:16,250 --> 00:22:17,708
Far var døende,

281
00:22:18,666 --> 00:22:20,750
han havde kræft...

282
00:22:22,541 --> 00:22:23,458
Bugspytkirtlen.

283
00:22:24,750 --> 00:22:27,208
Han bad os komme ind på kontoret

284
00:22:27,583 --> 00:22:31,000
og undskyldte for sin opførsel
og de ting, han havde gjort.

285
00:22:33,208 --> 00:22:36,166
Han spurgte, om vi kunne tilgive ham,
før han døde.

286
00:22:37,250 --> 00:22:38,583
Jeg sagde ja.

287
00:22:39,208 --> 00:22:45,125
Alex ville have sagt hvad som helst.
Han var en sød dreng med et blidt sind.

288
00:22:46,541 --> 00:22:49,208
Marcus stod der, og sagde:

289
00:22:49,666 --> 00:22:51,833
"Nej, jeg vil ikke tilgive dig,"

290
00:22:53,166 --> 00:22:54,916
og vendte sig om og gik.

291
00:22:56,791 --> 00:22:59,416
Jeg kan huske, at jeg gik ud med ham,

292
00:22:59,750 --> 00:23:02,250
og jeg sagde: "Hvorfor gjorde du det?

293
00:23:02,333 --> 00:23:05,708
Hvorfor ikke opfylde
en døende mands sidste ønske?

294
00:23:06,083 --> 00:23:08,250
Han er døden nær, tilgiv ham."

295
00:23:08,416 --> 00:23:12,666
Han sagde: "Nej, hvorfor skulle jeg
gøre det?" "Fordi han bad os om det.

296
00:23:12,750 --> 00:23:16,083
Han bad om tilgivelse.
Hvorfor kan du ikke give ham den?"

297
00:23:16,416 --> 00:23:19,166
"Nej, det er kompliceret.
Det vil jeg ikke."

298
00:23:29,958 --> 00:23:31,916
Nogle få dage senere døde han.

299
00:23:36,875 --> 00:23:41,291
Da far døde, tænkte jeg,
at tingene ville ændre sig derhjemme,

300
00:23:41,458 --> 00:23:43,958
for han var tyrannen,
han lavede reglerne,

301
00:23:45,166 --> 00:23:47,625
så da jeg var i tyverne, mente jeg,

302
00:23:48,625 --> 00:23:52,166
at vi burde få adgang til huset
og nøgler til huset,

303
00:23:52,250 --> 00:23:55,791
at vi kunne spise der, når vi ville.
Dukke op, når vi ville.

304
00:23:55,916 --> 00:23:58,583
De regler var væk. Han var død.

305
00:24:01,250 --> 00:24:05,125
Det stod hurtigt klart,
at reglerne ikke havde ændret sig.

306
00:24:05,916 --> 00:24:07,666
De blev endnu strengere.

307
00:24:12,541 --> 00:24:15,500
Mor ville ikke give os en nøgle.

308
00:24:19,458 --> 00:24:23,333
Jeg spurgte Marcus, som sagde,
jeg ikke skulle bekymre mig om det.

309
00:24:25,208 --> 00:24:26,416
Det gjorde jeg ikke.

310
00:24:39,458 --> 00:24:41,000
Jeg springer fem år frem.

311
00:24:43,083 --> 00:24:46,375
Der lå hun, for foden af trappen,
bevidstløs.

312
00:24:48,416 --> 00:24:50,416
Hun havde en hjernesvulst,

313
00:24:51,500 --> 00:24:53,291
som slog hende ihjel.

314
00:24:58,333 --> 00:25:00,791
Det var meget sørgeligt.

315
00:25:03,583 --> 00:25:05,291
Jeg lærte at elske min mor.

316
00:25:07,375 --> 00:25:11,291
Vi fik et tæt forhold.

317
00:25:17,208 --> 00:25:23,125
Hun sagde, at hun ville savne os,
og at hun elskede os.

318
00:25:24,958 --> 00:25:28,708
Det var der, hun sov ind.

319
00:25:31,166 --> 00:25:35,750
Jeg græd i ret lang tid.

320
00:25:38,375 --> 00:25:39,458
Ikke Marcus.

321
00:25:41,833 --> 00:25:43,333
Han viste ingen følelser.

322
00:25:45,250 --> 00:25:46,083
Jeg følte...

323
00:25:47,958 --> 00:25:48,833
...ingenting.

324
00:25:50,625 --> 00:25:54,708
Jeg følte ingen skyld over
ikke at føle noget.

325
00:25:54,791 --> 00:25:58,083
Jeg var ikke ked af det. Jeg var ikke...

326
00:25:59,583 --> 00:26:02,000
...lettet. Jeg følte ingenting.

327
00:26:08,083 --> 00:26:10,125
Jeg kender min bror ud og ind.

328
00:26:10,708 --> 00:26:13,458
Vi er tvillinger. Vi ved alt om hinanden,

329
00:26:14,166 --> 00:26:18,416
men han håndterede situationen
helt anderledes end mig.

330
00:26:19,541 --> 00:26:21,791
Det gik mig på.

331
00:26:27,833 --> 00:26:32,500
Efter begravelsen tog vi tilbage
til Duke's Cottage,

332
00:26:33,125 --> 00:26:36,250
gik ind i vores hus med vores nøgle,

333
00:26:37,166 --> 00:26:42,583
og begyndte at rydde ud i det store hus
og alle udhusene,

334
00:26:43,166 --> 00:26:45,375
der var fyldt med ting.

335
00:26:48,625 --> 00:26:52,500
Vi begyndte nedenunder med
at smide ting ud,

336
00:26:53,541 --> 00:26:57,708
og med mellemrum fandt vi syltetøjsglas

337
00:26:57,791 --> 00:26:59,833
fyldt med 50-pundsedler.

338
00:27:01,125 --> 00:27:03,166
Nogle var syet ind i et gardin.

339
00:27:06,833 --> 00:27:09,750
Jeg begyndte at tænke:
"Det er lidt underligt."

340
00:27:12,208 --> 00:27:14,500
Vi gik ud på badeværelserne.

341
00:27:15,750 --> 00:27:19,333
På et af badeværelserne var der
et stort klædeskab

342
00:27:20,375 --> 00:27:21,666
fyldt med sexlegetøj.

343
00:27:25,500 --> 00:27:28,333
Marcus og jeg så i det.
Jeg var dybt chokeret.

344
00:27:29,666 --> 00:27:32,791
Han viste ingen følelser,

345
00:27:33,208 --> 00:27:34,875
men forsikrede mig om,

346
00:27:34,958 --> 00:27:38,083
at jeg ikke skulle bekymre mig om det
og komme videre.

347
00:27:41,833 --> 00:27:43,416
Da vi kom op på loftet,

348
00:27:44,041 --> 00:27:46,791
fandt vi vores barndom der.

349
00:27:50,250 --> 00:27:55,250
Alle vores skolebøger og babytøj

350
00:27:56,666 --> 00:27:59,708
og kassevis af gaver,

351
00:28:00,333 --> 00:28:03,541
som vi havde fået til jul og fødselsdage

352
00:28:04,083 --> 00:28:08,375
af vores gudfædre, tanter og onkler.

353
00:28:09,750 --> 00:28:14,583
Men vi fik ingen julegaver
eller fødselsdagsgaver.

354
00:28:16,250 --> 00:28:18,583
Hun beholdt hver og en.

355
00:28:22,250 --> 00:28:25,166
Det gjorde min mor langt mere kompliceret.

356
00:28:27,708 --> 00:28:31,458
Hvem er denne dame?
Hvad ved jeg ikke om hende?

357
00:28:36,375 --> 00:28:39,291
Vi begyndte at rydde mors værelse.

358
00:28:48,125 --> 00:28:50,416
Vi var inde bagest i et skab,

359
00:28:50,875 --> 00:28:54,666
og der var bunker af frakker og tøj,

360
00:28:55,166 --> 00:29:00,041
og inde bagved fandt vi en hemmelig dør
til et skab inde i skabet.

361
00:29:00,583 --> 00:29:04,208
Den var låst, så vi måtte finde nøglen.

362
00:29:19,541 --> 00:29:24,000
Indeni var der et fotografi

363
00:29:24,958 --> 00:29:26,500
af mig og Marcus,

364
00:29:28,125 --> 00:29:31,583
omkring ti år gamle, og vi er nøgne

365
00:29:32,541 --> 00:29:34,208
med vores hoveder skåret af.

366
00:29:37,791 --> 00:29:42,333
Det var for mærkeligt. Bare for underligt.

367
00:29:43,000 --> 00:29:44,916
Hvad fanden lavede hun

368
00:29:45,625 --> 00:29:49,916
med et nøgenfoto af mig og Marcus
med hovederne skåret af?

369
00:29:56,083 --> 00:29:57,500
Jeg var i vildrede.

370
00:29:58,416 --> 00:30:01,166
Jeg... vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.

371
00:30:27,041 --> 00:30:27,875
Nej.

372
00:30:30,833 --> 00:30:31,791
Rablende skørt.

373
00:30:33,083 --> 00:30:34,333
For rablende skørt.

374
00:30:38,250 --> 00:30:39,125
Pis.

375
00:30:52,750 --> 00:30:53,958
Må jeg få en kop te?

376
00:31:03,833 --> 00:31:08,416
ANDEN DEL // MARCUS

377
00:31:21,541 --> 00:31:25,666
Fra den første dag begyndte jeg at skabe

378
00:31:25,916 --> 00:31:28,750
et andet liv til Alex end det,
vi havde haft.

379
00:31:35,708 --> 00:31:39,875
Jeg malede et billede af en normal
familie. Vi boede i et dejligt hus.

380
00:31:40,166 --> 00:31:42,583
Vores forældre var søde,
anstændige folk.

381
00:31:44,958 --> 00:31:46,333
Intet af det var sandt.

382
00:31:48,250 --> 00:31:51,500
Det var en fantasi, jeg skabte til ham.

383
00:31:51,875 --> 00:31:54,375
Jo længere der gik,
desto større blev den.

384
00:32:07,958 --> 00:32:10,208
Da Alex kom hjem fra hospitalet,

385
00:32:11,166 --> 00:32:13,375
vidste han ikke, hvem hans mor var.

386
00:32:13,833 --> 00:32:16,666
Han kendte ikke sit hus, sit soveværelse,

387
00:32:16,750 --> 00:32:19,250
sin kæreste eller at han var i England.

388
00:32:19,333 --> 00:32:22,000
Han vidste ingenting.

389
00:32:24,291 --> 00:32:27,041
Men han kendte mig.

390
00:32:28,416 --> 00:32:29,916
Han vidste, hvem jeg var.

391
00:32:33,166 --> 00:32:35,750
Hvis du kun har et ting i hovedet,

392
00:32:36,416 --> 00:32:39,708
en ting, som du ved
med 100% sikkerhed,

393
00:32:40,083 --> 00:32:45,541
som ingen har givet til dig,
så bygger du alt op omkring det faktum.

394
00:32:48,041 --> 00:32:51,541
Han var nødt til at stole på mig,
for han havde ingen andre.

395
00:32:52,291 --> 00:32:53,791
Uden mig havde han intet.

396
00:32:56,708 --> 00:33:00,333
Da han kom hjem,
startede jeg med det grundlæggende.

397
00:33:00,416 --> 00:33:04,291
Hvem er dine forældre,
hvor er dit værelse og dine ting.

398
00:33:05,375 --> 00:33:09,458
Sådan gjorde vi det.
Et faktum efterfulgt af et andet.

399
00:33:12,250 --> 00:33:17,000
Det var ikke før, jeg havde
gjort det i seks måneder, at jeg indså,

400
00:33:17,458 --> 00:33:21,541
at jeg havde kontrol over,
hvad han vidste og ikke vidste,

401
00:33:21,916 --> 00:33:24,875
for han godtog alt, hvad jeg fortalte ham.

402
00:33:26,625 --> 00:33:28,708
Så han ville spørge

403
00:33:29,208 --> 00:33:31,083
til vores familieferier.

404
00:33:34,583 --> 00:33:37,583
Sandheden var,
at vi ikke tog på familieferier.

405
00:33:38,291 --> 00:33:41,708
Hvis vi tog på ferie,
var det med andres familier,

406
00:33:42,458 --> 00:33:46,458
aldrig med vores forældre,
men det ville jeg ikke fortælle ham,

407
00:33:46,541 --> 00:33:51,083
fordi det var deprimerende,
trist og ikke normalt.

408
00:33:51,583 --> 00:33:55,875
I stedet for at sige: "Vi tog ikke på
ferier med vores skodforældre."

409
00:33:56,208 --> 00:33:58,791
Så sagde jeg:
"Vi tog tit på familieferier."

410
00:33:58,875 --> 00:34:01,583
Her er et foto af
en familieferie i Frankrig.

411
00:34:02,041 --> 00:34:05,000
Min far talte fransk,
så det passede perfekt.

412
00:34:05,583 --> 00:34:07,000
"Nå, hvor fint."

413
00:34:07,291 --> 00:34:10,041
Jeg fandt et billede af os på stranden.

414
00:34:11,041 --> 00:34:12,625
Det stillede ham tilfreds.

415
00:34:13,833 --> 00:34:17,916
Han sagde ikke: "Tog vi af sted
med mor eller far?"

416
00:34:18,666 --> 00:34:19,916
"Hele familien?"

417
00:34:22,083 --> 00:34:23,916
Han stillede ikke de spørgsmål.

418
00:34:25,041 --> 00:34:26,666
Jeg gav ham ingen detaljer.

419
00:34:29,916 --> 00:34:31,291
Jeg gav ham et foto.

420
00:34:32,791 --> 00:34:34,583
Hans fantasi gjorde resten.

421
00:34:38,000 --> 00:34:43,375
Jeg gav ham et fotoalbum
med glade minder,

422
00:34:44,500 --> 00:34:45,625
glade stunder.

423
00:34:47,291 --> 00:34:48,333
Uden alt lortet.

424
00:34:55,500 --> 00:34:59,041
Jeg prøvede på ikke at digte ting.
Jeg udelod bare ting.

425
00:35:01,208 --> 00:35:03,000
Var han gået lidt til mig,

426
00:35:04,083 --> 00:35:05,500
var det mislykkedes,

427
00:35:05,583 --> 00:35:08,416
og han ville have opdaget,
hvad der foregik.

428
00:35:12,791 --> 00:35:14,916
Men han havde mistet sin hukommelse,

429
00:35:16,250 --> 00:35:20,041
så på intet tidspunkt
anfægtede han noget, jeg sagde.

430
00:35:20,458 --> 00:35:23,500
Sagde jeg, vi tog på familieferie,
så gjorde vi det.

431
00:35:24,000 --> 00:35:25,875
Basta. Han spurgte ikke igen.

432
00:35:28,083 --> 00:35:31,041
Det gjorde jeg, indtil han var 32 år.

433
00:35:38,250 --> 00:35:42,666
Han stolede blindt på alt,
hvad jeg fortalte ham.

434
00:35:48,708 --> 00:35:53,916
Nøglen til det hele var tillid.

435
00:35:55,458 --> 00:35:58,791
Jeg havde ingen grund til
ikke at stole på ham.

436
00:36:00,250 --> 00:36:02,166
Så det var sådan, det...

437
00:36:02,250 --> 00:36:05,375
Mange kan ikke tro, det er muligt,

438
00:36:05,458 --> 00:36:08,041
men hvis man stoler blindt på nogen,
er det.

439
00:36:12,416 --> 00:36:14,041
Hvorfor tvivle på ham?

440
00:36:20,916 --> 00:36:24,125
I starten var det pærelet,
for jeg havde alle svarene.

441
00:36:24,791 --> 00:36:28,916
Men som tiden gik,
blev spørgsmålene mere indviklede,

442
00:36:29,000 --> 00:36:30,833
mere direkte,

443
00:36:31,000 --> 00:36:33,166
og så skal man begynde at huske,

444
00:36:33,250 --> 00:36:35,750
hvad man ikke har fortalt, og har fortalt,

445
00:36:36,458 --> 00:36:39,625
så det blev et bevidst valg at...

446
00:36:40,833 --> 00:36:41,666
...lyve.

447
00:36:44,291 --> 00:36:47,875
Han spurgte:
"Er vores mor en god mor?"

448
00:36:49,583 --> 00:36:54,166
Jeg sagde: "Ja, vores mor er cool."
Så var den potte ude.

449
00:36:55,833 --> 00:36:58,458
Du ville sige:
"Det er ikke et rimeligt svar.

450
00:36:58,541 --> 00:37:02,208
Hvad kan jeg bruge 'vores mor
er cool til?' Jeg vil have mere.

451
00:37:02,375 --> 00:37:05,250
Hvordan var hun. Elskede hun os?

452
00:37:06,083 --> 00:37:07,250
Var hun en god mor?"

453
00:37:08,000 --> 00:37:10,250
Han stillede ikke
den slags spørgsmål.

454
00:37:10,333 --> 00:37:14,375
Han ville bare vide, om mor var cool.
"Ja, det var hun."

455
00:37:14,750 --> 00:37:17,208
Fint. Det er gemt i hukommelsen.
Videre.

456
00:37:25,375 --> 00:37:29,375
Det er utroligt, jeg ikke bemærkede,
at historierne ikke hang sammen.

457
00:37:33,375 --> 00:37:37,083
Tænk, at jeg aldrig sagde til ham:

458
00:37:37,333 --> 00:37:38,958
"Det hænger ikke sammen."

459
00:37:39,958 --> 00:37:44,333
Men selv i tyverne stillede jeg
ikke spørgsmålstegn ved det.

460
00:37:57,125 --> 00:37:59,041
Da jeg først var begyndt

461
00:38:00,375 --> 00:38:02,083
ikke at fortælle sandheden...

462
00:38:04,041 --> 00:38:05,333
...klappede fælden.

463
00:38:07,375 --> 00:38:12,416
Det udviklede sig, indtil jeg måtte
holde mig til det, jeg havde fortalt ham.

464
00:38:15,000 --> 00:38:18,000
Ellers måtte jeg jo indrømme,
at jeg havde opfundet

465
00:38:18,625 --> 00:38:20,500
et liv, der ikke eksisterede.

466
00:38:32,083 --> 00:38:35,125
At lyve for sin bror tærer på en.

467
00:38:38,375 --> 00:38:42,208
Det ændrer den måde,
man ser sig selv på.

468
00:38:44,541 --> 00:38:49,541
Jeg løj for min bedste ven,
min anden halvdel,

469
00:38:49,750 --> 00:38:54,500
hver eneste dag,
og havde en enorm skyldsfølelse,

470
00:38:55,708 --> 00:39:00,708
men at fortælle ham sandheden var
tusind gange værre end at lyve.

471
00:39:02,208 --> 00:39:05,083
Der var ingen god løsning.

472
00:39:10,083 --> 00:39:11,833
Jeg måtte vælge mellem de to.

473
00:39:15,166 --> 00:39:17,583
Jeg endte med at vælge

474
00:39:18,375 --> 00:39:22,000
aldrig at fortælle ham sandheden om
hans barndom.

475
00:39:38,041 --> 00:39:42,250
Vi tror alle, at vi ville genkende
en pædofil, hvis vi så en,

476
00:39:43,541 --> 00:39:45,500
for de går jo rundt med et skilt.

477
00:39:46,375 --> 00:39:49,083
Men sådan er virkeligheden ikke.

478
00:39:53,583 --> 00:39:56,416
Min mor udnyttede os seksuelt,

479
00:39:57,041 --> 00:39:59,125
indtil vi var 12-14.

480
00:40:01,833 --> 00:40:03,416
Hvorfor fortælle det?

481
00:40:04,041 --> 00:40:06,875
Det er noget...

482
00:40:07,375 --> 00:40:08,916
Hvis jeg fortalte dig,

483
00:40:09,000 --> 00:40:13,625
det skete i din barndom, og du ikke
vidste det, så ville det ødelægge dit liv.

484
00:40:15,708 --> 00:40:20,958
Hvorfor føle, det er nødvendigt at give
en følelsesmæssigt forstyrret 18-årig

485
00:40:21,541 --> 00:40:26,500
oplysninger, som han ikke kan håndtere
og ikke behøver at kende til?

486
00:40:28,500 --> 00:40:33,541
Var det ham, der stod i den situation,
ville jeg forvente det samme af ham.

487
00:40:34,000 --> 00:40:38,000
Ønske, at han gjorde det samme.
Blive vred, hvis han ikke gjorde det.

488
00:40:38,916 --> 00:40:41,083
Det føler jeg meget stærkt.

489
00:40:42,708 --> 00:40:44,833
Nogle siger, sandheden er sandheden,

490
00:40:44,916 --> 00:40:47,500
at han kunne komme i terapi

491
00:40:47,583 --> 00:40:50,208
og håndtere de ting i resten af livet.

492
00:40:50,666 --> 00:40:53,791
Jeg burde ikke spille Gud

493
00:40:54,375 --> 00:40:59,041
eller fjerne de ting,
men sådan som jeg føler,

494
00:41:00,250 --> 00:41:03,083
så er det en værre lortefølelse.

495
00:41:06,458 --> 00:41:09,833
Han har ikke den følelse.
Han ved ikke, hvordan det føles.

496
00:41:10,166 --> 00:41:12,333
Jeg gav ham uvidenhedens gave.

497
00:41:14,166 --> 00:41:16,750
For mig er det en gave.

498
00:41:16,916 --> 00:41:19,708
Det er en dyrebar ting,

499
00:41:19,791 --> 00:41:23,041
som ethvert menneske ville give til en,
de elsker,

500
00:41:23,291 --> 00:41:24,625
noget alle ville gøre.

501
00:41:49,375 --> 00:41:53,583
Jeg havde levet dette liv for Alex

502
00:41:54,583 --> 00:41:55,875
i så mange år,

503
00:41:57,541 --> 00:41:59,583
og gjort de ting, jeg måtte gøre

504
00:41:59,666 --> 00:42:02,583
for at opretholde den historie,
jeg havde fortalt.

505
00:42:05,166 --> 00:42:09,166
Når hun havde fødselsdag,
gik vi ind i huset og krammede og kyssede.

506
00:42:10,625 --> 00:42:12,666
Jeg ved ikke, hvad hun tænkte.

507
00:42:13,958 --> 00:42:18,625
Jeg har ødelagt drengenes liv, men de
synger stadig fødselsdagssang for mig.

508
00:42:24,083 --> 00:42:26,833
Vi lavede en kage og sang

509
00:42:26,916 --> 00:42:29,500
og gjorde alle de ting,
man gør som familie.

510
00:42:30,500 --> 00:42:32,791
Alex gjorde, hvad der stod i bøgerne,

511
00:42:33,375 --> 00:42:35,791
hvad de sagde i filmene.

512
00:42:37,666 --> 00:42:41,333
Giv mor et kys, giv damen et kys.

513
00:42:43,791 --> 00:42:45,500
Jeg så med fra sidelinjen.

514
00:42:51,416 --> 00:42:55,000
Smerten inden i mig var ulidelig!

515
00:42:56,291 --> 00:43:00,083
Og ønsket om, at den skulle forsvinde,

516
00:43:00,541 --> 00:43:03,583
var så intens og stærk,

517
00:43:04,791 --> 00:43:09,500
at jeg begyndte at tro på den virkelighed,
jeg skabte.

518
00:43:10,666 --> 00:43:14,541
Jeg ville føle, at det aldrig var sket.

519
00:43:18,041 --> 00:43:21,458
Alex mistede hukommelsen ved et uheld,

520
00:43:23,791 --> 00:43:26,041
jeg mistede min frivilligt.

521
00:43:30,833 --> 00:43:33,666
Det var fantastisk. Jeg var fri.

522
00:43:34,875 --> 00:43:37,500
Jeg slap af med det,
hun havde gjort mod mig.

523
00:43:38,333 --> 00:43:43,666
Al den smerte, hun forvoldte,
al skammen.

524
00:43:46,250 --> 00:43:51,791
Man føler skam.
Men føler sig beskidt og brugt.

525
00:43:55,541 --> 00:43:56,708
Det forsvandt.

526
00:44:04,666 --> 00:44:07,166
Jeg havde pludselig en god barndom.

527
00:44:09,125 --> 00:44:10,916
Jeg havde søde forældre.

528
00:44:12,791 --> 00:44:14,333
Jeg blev ikke misbrugt.

529
00:44:15,958 --> 00:44:17,958
Tingene skete heller ikke for mig.

530
00:44:19,541 --> 00:44:23,083
Jeg hjalp ham med ikke
at have den barndom,

531
00:44:23,500 --> 00:44:25,625
og jeg hjalp mig selv på samme tid.

532
00:44:28,458 --> 00:44:30,458
Det var magisk.

533
00:44:33,625 --> 00:44:36,041
Hvis jeg lukkede øjnene og fokuserede,

534
00:44:36,541 --> 00:44:38,041
så kom det hele tilbage.

535
00:44:38,625 --> 00:44:40,666
Men på overfladen, til daglig,

536
00:44:41,625 --> 00:44:43,416
levede vi i den samme cirkel.

537
00:44:45,000 --> 00:44:47,625
Det var en bekvemmelighedscirkel,

538
00:44:48,625 --> 00:44:50,166
og det var en nødvendig...

539
00:44:52,666 --> 00:44:54,458
...ond løgn.

540
00:44:56,708 --> 00:44:58,541
Eller hvad man skal kalde den.

541
00:45:11,625 --> 00:45:13,125
Da min mor døde,

542
00:45:14,000 --> 00:45:16,208
og vi havde begravet hende,

543
00:45:17,083 --> 00:45:20,500
var det, som om hele sagaen var slut.

544
00:45:28,000 --> 00:45:32,541
Da Alex fandt billedet,
blev han forvirret.

545
00:45:34,291 --> 00:45:38,250
Da jeg fandt billedet, huskede jeg

546
00:45:39,000 --> 00:45:41,333
de skrækkelige ting, jeg havde oplevet.

547
00:45:43,541 --> 00:45:47,208
Det kan ikke være noget andet.
Det er ikke et uheld.

548
00:45:47,291 --> 00:45:50,000
Hun snublede ikke med saksen
og halshuggede os.

549
00:45:50,750 --> 00:45:53,500
Det var noget makabert og chokerende,

550
00:45:54,500 --> 00:45:58,458
som skulle ned i glasset igen,

551
00:45:59,541 --> 00:46:02,333
for ellers ventede afgrunden.

552
00:46:04,916 --> 00:46:08,000
Billedet ændrede alt for mig.

553
00:46:09,833 --> 00:46:13,125
Jeg gik ud i køkkenet.

554
00:46:14,000 --> 00:46:17,708
Marcus stod der, og jeg sagde:

555
00:46:18,333 --> 00:46:21,791
"Blev vi seksuelt misbrugt eller ej?"

556
00:46:22,875 --> 00:46:24,958
Han vendte sig om og blev bleg.

557
00:46:25,708 --> 00:46:29,125
Han vidste ikke, hvad han skulle gøre.
Han holdt en kop te,

558
00:46:29,416 --> 00:46:31,708
som han tabte på gulvet.

559
00:46:32,291 --> 00:46:38,166
I den brøkdel af et sekund
fordampede hele cirklen,

560
00:46:39,208 --> 00:46:42,833
og jeg vil aldrig glemme det,
for spillet var ude.

561
00:46:43,750 --> 00:46:48,083
Han så på mig, helt stille...

562
00:46:50,416 --> 00:46:56,500
...han nikkede ja, men sagde ikke noget,

563
00:46:57,416 --> 00:46:59,541
og så vendte han ryggen til mig

564
00:47:00,583 --> 00:47:01,958
og gik ud i haven.

565
00:47:14,125 --> 00:47:18,041
Jeg sagde: "Misbrugte mor os?"
"Ja, det gjorde hun."

566
00:47:20,166 --> 00:47:23,916
Han lagde en arm om mig og sagde:

567
00:47:24,791 --> 00:47:26,458
"Ja, det er sandt."

568
00:47:29,291 --> 00:47:32,000
Og så græd vi begge to.

569
00:47:49,416 --> 00:47:52,541
Jeg græd i dagevis.

570
00:47:54,458 --> 00:47:55,791
I dagevis.

571
00:47:57,000 --> 00:47:59,875
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.

572
00:48:00,875 --> 00:48:03,666
Jeg... vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.

573
00:48:12,041 --> 00:48:14,958
Jeg sagde: "Det kan ikke være mor.
Du tager fejl."

574
00:48:16,625 --> 00:48:18,375
Vores mor var ikke pædofil.

575
00:48:19,750 --> 00:48:21,208
Sådan var hun ikke.

576
00:48:23,458 --> 00:48:27,791
Hun havde sine særheder,
men det var hun ikke.

577
00:48:34,166 --> 00:48:38,041
Så vidt jeg ved,
misbrugte min far os aldrig.

578
00:48:39,750 --> 00:48:42,875
Jeg hadede ham,
fordi han var så forfærdelig,

579
00:48:43,583 --> 00:48:46,333
men han vidste nok ikke,
at mor misbrugte os.

580
00:48:47,541 --> 00:48:51,708
Jeg vil gerne tro, han gjorde,
og burde have gjort noget.

581
00:48:54,458 --> 00:48:59,916
Hun havde en evne til næsten
at hypnotisere

582
00:49:00,208 --> 00:49:03,416
folk omkring sig,
så de gjorde, hvad hun sagde.

583
00:49:05,083 --> 00:49:07,041
Alle syntes, hun var fantastisk,

584
00:49:07,500 --> 00:49:08,791
men det var hun ikke.

585
00:49:09,666 --> 00:49:13,375
Under overfladen var hun et kompliceret,

586
00:49:15,416 --> 00:49:16,416
ondt menneske.

587
00:49:20,541 --> 00:49:23,375
Det var svært at acceptere,
hvad mor havde gjort,

588
00:49:24,333 --> 00:49:27,458
men sværere at acceptere,
hvad Marcus havde gjort.

589
00:49:31,833 --> 00:49:35,708
At min tvilling havde løjet for mig.

590
00:49:39,291 --> 00:49:44,208
Den eneste person, jeg stolede 100% på,

591
00:49:44,833 --> 00:49:45,958
havde forrådt mig.

592
00:49:48,291 --> 00:49:49,541
Jeg var vred på ham.

593
00:49:50,250 --> 00:49:52,250
Virkelig vred for første gang.

594
00:49:53,541 --> 00:49:57,333
Jeg var vred,
fordi vi vidste alt om hinanden

595
00:49:57,416 --> 00:50:00,333
og ikke havde hemmeligheder.
Vi gjorde alt sammen,

596
00:50:00,833 --> 00:50:06,125
men alligevel havde han en hemmelighed.

597
00:50:07,625 --> 00:50:11,541
Hvordan kunne han have en hemmelighed?
Vi er tvillinger.

598
00:50:11,833 --> 00:50:14,125
Identiske tvillinger. Forbundet.

599
00:50:14,375 --> 00:50:16,583
Hemmeligheder eksisterer ikke

600
00:50:17,333 --> 00:50:19,583
og har ingen plads i vores forhold.

601
00:50:21,125 --> 00:50:22,958
Men her var den.

602
00:50:23,500 --> 00:50:29,291
Jeg var næsten sluppet af med den.
Jeg havde fået den ud af hovedet,

603
00:50:30,000 --> 00:50:34,875
men så tog Alex den fra det sted,
jeg havde slidt for at anbringe den,

604
00:50:35,083 --> 00:50:39,500
og smed den på bordet.
På et sekund. Bare sådan.

605
00:50:41,083 --> 00:50:43,250
Jeg konfronterede ham,

606
00:50:43,791 --> 00:50:47,250
og han sagde, han ikke ville tale om det.

607
00:50:48,166 --> 00:50:51,750
Han sagde, der var seksuelt misbrug,
og det var det.

608
00:50:51,875 --> 00:50:53,375
Det var alt, han gav mig.

609
00:50:55,333 --> 00:51:00,833
Han spurgte mig. Jeg sagde ingenting.
Han spurgte. Jeg sagde ingenting.

610
00:51:01,208 --> 00:51:03,208
Jeg lukkede af.

611
00:51:03,583 --> 00:51:05,875
Jeg har givet dig en oplysning.

612
00:51:05,958 --> 00:51:08,750
Jeg sagde ja,
det er alt, du behøver at vide.

613
00:51:11,291 --> 00:51:14,666
Vi talte aldrig om det.

614
00:51:16,916 --> 00:51:21,250
Jeg kunne ikke klare det.
Jeg kunne ikke klare

615
00:51:21,833 --> 00:51:28,000
smerten og kvalerne... Jeg havde
ikke redskaberne til at klare det.

616
00:51:29,250 --> 00:51:31,958
Jeg ville synke ned i et hul.

617
00:51:33,125 --> 00:51:34,250
Så det gjorde jeg.

618
00:51:54,958 --> 00:51:56,208
Jeg var alene.

619
00:51:57,583 --> 00:52:01,291
Alene for første gang i mit liv.

620
00:52:04,500 --> 00:52:06,291
Jeg havde mistet min tvilling.

621
00:52:07,208 --> 00:52:11,583
Forbindelsen til hele min eksistens.

622
00:52:17,916 --> 00:52:20,500
Jeg vidste ikke, hvad min mor havde gjort.

623
00:52:20,583 --> 00:52:25,375
Jeg vidste ikke, hvilke dele af mit liv,
der var sande og hvilke, der ikke var.

624
00:52:26,416 --> 00:52:27,250
Ingenting.

625
00:52:41,208 --> 00:52:42,958
Det, der gjorde det så svært,

626
00:52:43,125 --> 00:52:47,083
var, at jeg havde opbygget mit liv
på det, Marcus havde fortalt mig.

627
00:52:49,125 --> 00:52:53,166
Så jeg havde ikke kun mistet Marcus,
jeg havde også mistet mig selv.

628
00:52:56,166 --> 00:53:00,625
Jeg havde genopbygget mit liv
i en alder af 18 fra ingenting.

629
00:53:01,791 --> 00:53:07,250
Nu er jeg 32 og tilbage ved ground zero,
tilbage til ingenting.

630
00:53:07,916 --> 00:53:10,833
Jeg begynder igen for anden gang.

631
00:53:11,916 --> 00:53:17,291
Hvis der er muligt, og jeg skal
genopbygge hele mit liv igen.

632
00:53:27,833 --> 00:53:29,166
Så jeg begyndte med

633
00:53:29,750 --> 00:53:33,375
at forsøge at finde ud af,
hvem min mor var,

634
00:53:35,125 --> 00:53:36,916
hvilken slags person, hun var.

635
00:53:38,875 --> 00:53:40,791
Hvordan var dette hemmelige liv?

636
00:53:47,708 --> 00:53:51,708
Det blev næsten en besættelse.

637
00:53:56,041 --> 00:53:58,750
Jeg begyndte at stykke ting sammen.

638
00:54:00,625 --> 00:54:05,333
Jeg fandt avisudklip om min mor,
fra hun var ung,

639
00:54:05,416 --> 00:54:09,291
og jeg begyndte at finde oplysninger.

640
00:54:14,750 --> 00:54:17,375
Sammen med de breve,
jeg forventede at finde,

641
00:54:18,375 --> 00:54:21,375
fandt jeg lidenskabelige kærlighedsbreve.

642
00:54:22,750 --> 00:54:26,125
Breve fra folk i hæren, oberster,

643
00:54:26,208 --> 00:54:28,208
prominente folk.

644
00:54:30,375 --> 00:54:33,000
Alle forgudede de hende.

645
00:54:35,916 --> 00:54:39,541
Jeg begyndte at indse, at hele

646
00:54:39,791 --> 00:54:42,500
hendes liv drejede sig om sex.

647
00:54:44,625 --> 00:54:47,791
Hun fortryllede dem.

648
00:54:55,916 --> 00:54:57,291
Jeg elskede min mor,

649
00:54:59,500 --> 00:55:01,583
og hun var en del af mit liv.

650
00:55:04,000 --> 00:55:07,625
Det var meget, meget svært

651
00:55:08,083 --> 00:55:11,500
at kombinere de to mødre.

652
00:55:13,375 --> 00:55:15,875
Hende, jeg kendte,
og hende, jeg opdagede.

653
00:55:17,250 --> 00:55:19,041
Det var...

654
00:55:20,166 --> 00:55:21,750
...større, end jeg troede.

655
00:55:31,250 --> 00:55:34,375
Jeg var så forvirret.

656
00:55:37,041 --> 00:55:38,666
Hvad er ægte? Hvad er ikke?

657
00:55:39,875 --> 00:55:41,625
Hvad, hvis det hele...

658
00:55:43,375 --> 00:55:44,833
...er en opdigtet historie?

659
00:55:49,125 --> 00:55:50,666
Intet giver mening.

660
00:55:57,333 --> 00:55:58,875
Hvad ellers ved jeg ikke?

661
00:56:13,750 --> 00:56:15,875
Jeg blev så deprimeret

662
00:56:17,666 --> 00:56:19,458
og så forvirret...

663
00:56:20,291 --> 00:56:21,666
...over, hvem jeg var.

664
00:56:24,750 --> 00:56:27,291
Jeg fik selvmordstanker.

665
00:56:27,625 --> 00:56:31,041
Jeg kunne ikke klare dagligdagen.

666
00:56:36,666 --> 00:56:37,958
Det var meget...

667
00:56:40,250 --> 00:56:41,250
...svært...

668
00:56:42,666 --> 00:56:43,875
...at forholde sig til.

669
00:56:49,125 --> 00:56:53,083
En af de ting, der reddede mig,
var, at jeg mødte min kone.

670
00:56:55,166 --> 00:56:58,000
Jeg mødte en,
der ikke alene kunne favne mig,

671
00:56:58,291 --> 00:57:02,125
men også denne utrolige historie,

672
00:57:03,500 --> 00:57:06,958
og hjælpe mig med at finde sandheden.

673
00:57:09,958 --> 00:57:12,375
Vi blev gift, og vi har to børn.

674
00:57:13,708 --> 00:57:16,458
Marcus er også blevet gift
og har også to børn,

675
00:57:17,416 --> 00:57:19,125
og vi er begge kommet videre.

676
00:57:24,166 --> 00:57:27,166
Det måtte ikke påvirke mit liv,

677
00:57:27,500 --> 00:57:30,791
så jeg lagde det i en Pandoras æske

678
00:57:31,250 --> 00:57:33,666
og fortsatte mit lykkelige liv.

679
00:57:34,416 --> 00:57:38,333
Jeg har haft det sjovt
og har en fantastisk kone.

680
00:57:38,833 --> 00:57:41,000
Jeg har oplevet mange utrolige ting,

681
00:57:41,208 --> 00:57:45,375
uden at skulle forholde mig til det.
Jeg låste det væk.

682
00:57:52,500 --> 00:57:56,041
Det, der gør historien
endnu mere mærkelig,

683
00:57:56,458 --> 00:58:00,083
er, at vi gør alting sammen.

684
00:58:01,250 --> 00:58:03,583
Vi har arbejdet sammen i 20 år,

685
00:58:03,875 --> 00:58:06,833
vi har et firma sammen,
vi gør alting sammen.

686
00:58:11,500 --> 00:58:13,666
Vi skrev en bog
om vores oplevelse.

687
00:58:16,375 --> 00:58:18,416
Men Marcus ville ikke åbne op.

688
00:58:21,458 --> 00:58:24,375
Han ville ikke tale om de ting,
jeg ville tale om.

689
00:58:29,125 --> 00:58:30,625
Jeg havde spørgsmål,

690
00:58:32,000 --> 00:58:33,458
og jeg ville have svar,

691
00:58:34,625 --> 00:58:37,541
men han ville ikke give mig dem.

692
00:58:38,625 --> 00:58:41,083
Det har han stadig ikke gjort.

693
00:58:46,666 --> 00:58:51,125
Jeg har ikke talt om,
hvad der virkelig skete i 20 år.

694
00:58:52,500 --> 00:58:57,458
Jeg ved, at det, jeg gjorde, var rystende.
Jeg skulle have givet ham et kram.

695
00:58:57,541 --> 00:59:00,750
Vi skulle have talt om,
hvordan vi skulle håndtere det,

696
00:59:00,833 --> 00:59:05,500
være gået i terapi. Vi skulle hjælpe
hinanden, men jeg gjorde det modsatte.

697
00:59:10,791 --> 00:59:13,333
Jeg lod ham i stikken. Han var alene.

698
00:59:16,125 --> 00:59:20,500
Jeg ved ikke, hvordan jeg
kunne gøre det mod ham.

699
00:59:21,625 --> 00:59:24,041
Jeg skammer mig over det.

700
00:59:26,333 --> 00:59:29,875
En dag tilgiver han mig, men...

701
00:59:35,125 --> 00:59:36,166
Det er for meget.

702
00:59:38,041 --> 00:59:39,000
For meget.

703
00:59:47,583 --> 00:59:52,000
TREDJE DEL // ALEX & MARCUS

704
01:00:10,333 --> 01:00:12,416
Jeg ved stadig ikke, hvem jeg er.

705
01:00:18,125 --> 01:00:20,208
Nu skal min bror tale.

706
01:00:22,666 --> 01:00:26,833
Så jeg kan finde ud af,
hvad der er virkeligt.

707
01:00:31,458 --> 01:00:34,291
Han skal give mig
den sidste brik i puslespillet.

708
01:00:37,375 --> 01:00:38,750
Hvad der virkelig skete

709
01:00:40,875 --> 01:00:42,000
i det hus

710
01:00:44,125 --> 01:00:45,375
for alle de år siden.

711
01:01:15,666 --> 01:01:16,625
Lidt tæt på dig.

712
01:01:20,666 --> 01:01:22,958
-Sådan.
-Ja, bare lidt.

713
01:01:26,250 --> 01:01:31,041
Det er utroligt,
at vi har lavet så meget sammen,

714
01:01:31,416 --> 01:01:34,041
vi har gennemgået
så mange forskellige ting,

715
01:01:35,208 --> 01:01:38,125
uden nogensinde at sidde ned

716
01:01:39,166 --> 01:01:42,125
og sige: "Hvad handlede det så om?"

717
01:01:44,000 --> 01:01:45,750
Jeg har aldrig følt behovet.

718
01:01:45,916 --> 01:01:49,000
Jeg har altid følt,
at du stolede nok på mig,

719
01:01:51,041 --> 01:01:54,458
og respekterede mig nok til
ikke at kende alle detaljerne.

720
01:01:56,833 --> 01:02:00,666
Ja, jeg godtog alt,
hvad du sagde hen ad vejen,

721
01:02:01,375 --> 01:02:04,083
men jo mere, jeg finder ud af,

722
01:02:05,166 --> 01:02:08,500
jo mere usædvanligt var det,

723
01:02:09,000 --> 01:02:11,416
at jeg ikke tvivlede på noget som helst.

724
01:02:14,000 --> 01:02:18,208
Prisen for mig

725
01:02:18,291 --> 01:02:19,958
personligt var enorm.

726
01:02:21,833 --> 01:02:25,791
Det var en meget sværere rejse
at gennemgå,

727
01:02:26,041 --> 01:02:30,000
end du forestillede dig,
eller stoppede op og tænkte over.

728
01:02:33,166 --> 01:02:35,500
Og dit hemmelighedskræmmeri

729
01:02:36,333 --> 01:02:40,166
er noget,
jeg har haft det meget svært med,

730
01:02:40,666 --> 01:02:43,916
fordi vi ved alt sammen,

731
01:02:44,250 --> 01:02:47,250
vi er enæggede tvillinger,
vi forstår ting sammen,

732
01:02:48,500 --> 01:02:52,000
men vi har den her utrolige

733
01:02:52,625 --> 01:02:57,291
adskillelse af stilhed,
hvor jeg desperat stiller spørgsmål,

734
01:02:57,375 --> 01:02:59,708
som du desperat prøver
ikke at svare på.

735
01:03:01,875 --> 01:03:03,458
Og jeg føler...

736
01:03:05,791 --> 01:03:08,708
...at når jeg har de svar,
kan jeg stoppe min rejse.

737
01:03:10,166 --> 01:03:12,541
Forstår du det?
Jeg må stoppe min rejse.

738
01:03:12,833 --> 01:03:14,500
Jeg må holde op med at søge,

739
01:03:15,000 --> 01:03:20,166
og du kan endelig slippe af med det,
så vi får begge noget ud af det.

740
01:03:20,708 --> 01:03:23,083
-Faktisk lige meget.
-Det ved jeg.

741
01:03:23,708 --> 01:03:25,541
Og du må forstå,

742
01:03:25,625 --> 01:03:29,500
da du kom til mig den dag,
jeg aldrig glemmer, hvor du spurgte,

743
01:03:29,916 --> 01:03:31,291
om mor misbrugte os,

744
01:03:31,958 --> 01:03:34,166
og jeg sagde: "Ja." Men intet andet.

745
01:03:36,666 --> 01:03:38,333
Jeg mente, det var nok,

746
01:03:38,416 --> 01:03:40,208
at du kunne komme videre.

747
01:03:41,916 --> 01:03:44,416
Det var det ikke for mig.

748
01:03:45,458 --> 01:03:46,541
Det ene øjeblik

749
01:03:47,708 --> 01:03:49,000
kostede mig dyrt.

750
01:03:49,958 --> 01:03:51,708
Det var også svært for mig,

751
01:03:52,958 --> 01:03:57,833
for ved at give det til dig,
måtte jeg give det tilbage til mig,

752
01:03:58,208 --> 01:04:00,833
som jeg havde brugt år på
at slippe af med.

753
01:04:01,416 --> 01:04:03,625
Jeg havde begravet og begravet det.

754
01:04:05,250 --> 01:04:06,833
Stilhed, stilhed, stilhed.

755
01:04:07,000 --> 01:04:09,583
Ja, med det lod mig leve frit,

756
01:04:10,166 --> 01:04:11,625
ligesom du levede frit.

757
01:04:12,250 --> 01:04:13,625
Fri for børnemisbrug.

758
01:04:15,000 --> 01:04:18,000
Da jeg tog det væk fra dig,
tog jeg det væk fra mig.

759
01:04:18,666 --> 01:04:19,875
Forstår du ikke det?

760
01:04:24,000 --> 01:04:25,666
Stilheden var for min skyld.

761
01:04:28,708 --> 01:04:29,583
For min skyld.

762
01:04:32,041 --> 01:04:34,708
Hvis jeg gav det til dig,
gav jeg det til mig,

763
01:04:35,041 --> 01:04:38,750
og jeg var ikke klar
til at bryde stilheden.

764
01:04:39,666 --> 01:04:41,125
Stilhed er en løgn.

765
01:04:41,208 --> 01:04:43,583
Jeg har løjet for mig selv

766
01:04:44,208 --> 01:04:47,541
i 20 år om, at jeg blev misbrugt.

767
01:04:49,125 --> 01:04:50,958
Det er min forsvarsmekanisme.

768
01:04:51,041 --> 01:04:54,250
Det er en løgn.
At forblive tavs er en løgn

769
01:04:55,125 --> 01:04:57,458
og at fortælle dig, hvad du ville vide,

770
01:04:58,458 --> 01:04:59,958
er, at bryde tavsheden.

771
01:05:01,208 --> 01:05:03,541
-Enhver detalje?
-Hvad som helst.

772
01:05:03,625 --> 01:05:06,583
Alt udover:
"Ja, min mor misbrugte os."

773
01:05:06,666 --> 01:05:09,416
Du stillede et spørgsmål,
og jeg svarede.

774
01:05:09,500 --> 01:05:11,416
Alt andet blev fejet af bordet.

775
01:05:12,500 --> 01:05:14,333
Jeg kunne ikke klare det mere.

776
01:05:18,166 --> 01:05:19,791
Kan du ikke forstå det?

777
01:05:20,291 --> 01:05:22,250
Nej, jeg forstod det ikke.

778
01:05:22,333 --> 01:05:24,666
-Det var grunden.
-Jeg forstod det ikke.

779
01:05:24,750 --> 01:05:25,666
Det var derfor.

780
01:05:28,000 --> 01:05:29,416
Jeg kunne ikke gøre det.

781
01:05:30,291 --> 01:05:31,791
Jeg var en kryster.

782
01:05:32,125 --> 01:05:34,750
En total kryster.

783
01:05:35,666 --> 01:05:37,208
Til at give dig noget,

784
01:05:38,250 --> 01:05:39,208
noget som helst.

785
01:05:39,916 --> 01:05:44,875
Jeg har søgt efter det i 20 år.
Drevet mig selv til vanvid.

786
01:05:46,166 --> 01:05:50,333
Brugt timevis på at tale med folk
og finde små bidder af information.

787
01:05:51,125 --> 01:05:54,625
-Det styrede mit liv.
-Hvorfor kunne du ikke slippe det?

788
01:05:54,791 --> 01:05:59,083
-Hvorfor kunne du ikke godtage det?
-Nej. Jeg kunne ikke slippe det.

789
01:05:59,916 --> 01:06:02,583
-Forstår du, jeg ikke kunne give dig det?
-Ja.

790
01:06:03,041 --> 01:06:04,291
Jeg forstår det godt.

791
01:06:05,208 --> 01:06:07,250
Jeg gjorde mine ting i stilhed

792
01:06:07,875 --> 01:06:11,583
og prøvede at finde det,
og du gav mig intet med din stilhed.

793
01:06:11,791 --> 01:06:14,000
-Jeg havde intet valg.
-Det fortsatte.

794
01:06:14,083 --> 01:06:16,250
Jeg havde intet valg.

795
01:06:19,041 --> 01:06:21,125
Vi er 54 år.

796
01:06:23,250 --> 01:06:26,166
54 år, for fanden.

797
01:06:26,791 --> 01:06:31,083
Vi har den her samtale nu.
Vi skulle have haft den, da vi var 20.

798
01:06:32,041 --> 01:06:34,250
Sikket forbandet spild af 30 år!

799
01:06:35,833 --> 01:06:36,708
Ærligt talt.

800
01:06:39,541 --> 01:06:40,541
Men vi er her nu.

801
01:06:42,708 --> 01:06:43,541
Ja, vi er.

802
01:07:12,166 --> 01:07:13,000
Jeg...

803
01:07:14,958 --> 01:07:19,250
Jeg har ikke styrke til at fortælle dig,
hvad der virkelig skete.

804
01:07:20,125 --> 01:07:23,375
Men jeg har talt om det foran kameraet,

805
01:07:24,125 --> 01:07:26,458
så måske skal du se det.

806
01:07:27,666 --> 01:07:30,041
Det vil give dig alt, hvad du vil vide.

807
01:07:33,000 --> 01:07:34,666
Er det okay, at jeg ser det?

808
01:07:36,541 --> 01:07:39,166
Jeg er ikke glad for det, men det føles

809
01:07:39,333 --> 01:07:41,000
-nødvendigt.
-Ja.

810
01:07:42,541 --> 01:07:45,666
Det er nødvendigt.
Vi er kommet til enden af løgnen.

811
01:07:46,958 --> 01:07:47,875
Se det.

812
01:07:48,625 --> 01:07:50,666
Jeg kan ikke gøre det foran dig.

813
01:07:51,208 --> 01:07:53,083
Jeg går og lader dig se det.

814
01:07:54,750 --> 01:07:55,750
Så er vi færdige.

815
01:07:56,958 --> 01:07:58,500
-Okay?
-Er du klar til det?

816
01:08:00,375 --> 01:08:01,208
Ja.

817
01:08:07,666 --> 01:08:09,750
Du gør mig bange nu, men...

818
01:08:11,291 --> 01:08:15,541
Jeg forstår ikke, hvorfor du må se det.
Jeg forstår det stadig ikke.

819
01:08:16,625 --> 01:08:19,125
Så vi kan blive fuldt forbundet igen.

820
01:08:20,625 --> 01:08:23,125
-Ja, okay.
-Løgnen må stoppe.

821
01:08:25,708 --> 01:08:27,416
Mit liv skal være virkeligt.

822
01:08:30,000 --> 01:08:33,083
Mit liv er ikke virkeligt,
men det, du gav mig.

823
01:08:33,250 --> 01:08:35,083
Mit liv er, hvad du ville have.

824
01:08:36,000 --> 01:08:37,916
Mit liv er blevet dikteret af dig.

825
01:08:38,958 --> 01:08:41,291
Jeg har brug for noget. Jeg må eje det.

826
01:08:43,250 --> 01:08:45,541
-Okay.
-Okay?

827
01:10:03,208 --> 01:10:05,041
Jeg har aldrig fortalt en sjæl,

828
01:10:06,166 --> 01:10:07,458
hvad der skete.

829
01:10:10,583 --> 01:10:12,791
Jeg fortalte dårlig nok mig selv det.

830
01:10:14,333 --> 01:10:16,625
Så du beder mig om at give dig noget,

831
01:10:18,458 --> 01:10:20,541
som jeg aldrig har givet til nogen.

832
01:10:49,750 --> 01:10:50,583
Okay.

833
01:10:52,875 --> 01:10:55,375
Vi gør det
bare for at give hende fingeren.

834
01:11:02,250 --> 01:11:06,375
Min mor tog os ind på sit værelse.

835
01:11:07,541 --> 01:11:09,250
Hun tog os op i sengen.

836
01:11:11,541 --> 01:11:16,208
Hun fik os til at røre ved hinanden.
Hun fik os til at lege med hinanden.

837
01:11:17,375 --> 01:11:21,750
Hun rørte ved os.
Hun masturberede os.

838
01:11:23,500 --> 01:11:27,583
Hun gjorde ting,
som ingen mor burde gøre ved deres barn.

839
01:11:30,000 --> 01:11:31,291
Så gik hun videre.

840
01:11:31,916 --> 01:11:34,958
Hun gjorde det ikke kun
for sin egen skyld.

841
01:11:35,916 --> 01:11:38,041
Hun sendte os rundt til sine venner.

842
01:11:39,333 --> 01:11:42,291
Hun kørte os til sine venners huse,

843
01:11:42,958 --> 01:11:46,708
spiste middag,
fik et glas vin og efterlod os der.

844
01:11:48,708 --> 01:11:50,875
Aldrig sammen, altid alene.

845
01:11:52,000 --> 01:11:55,916
Så ville en mærkelig mand,
som jeg aldrig havde mødt,

846
01:11:56,416 --> 01:11:59,958
tage mig ind i sin seng, røre ved mig,

847
01:12:00,875 --> 01:12:04,041
voldtage og misbruge mig.

848
01:12:05,916 --> 01:12:07,500
For sin nydelse.

849
01:12:09,000 --> 01:12:11,916
Om morgenen ville min mor
komme og hente mig

850
01:12:12,458 --> 01:12:13,500
og køre mig hjem.

851
01:12:14,875 --> 01:12:17,291
Hun sagde ingenting.

852
01:12:17,791 --> 01:12:21,916
Hvad gjorde jeg i bilen? Jeg var stille.

853
01:12:23,875 --> 01:12:26,375
Altid stille.

854
01:12:27,333 --> 01:12:29,708
Så ville det ske igen og igen.

855
01:12:31,375 --> 01:12:33,083
Så ville hun tage Alex med.

856
01:12:33,958 --> 01:12:37,875
Jeg lå i min seng på mit værelse.

857
01:12:38,625 --> 01:12:40,625
Alex var der ikke, min tvilling.

858
01:12:41,125 --> 01:12:42,958
Han skulle sove hos en ven.

859
01:12:44,208 --> 01:12:47,166
Det var noget,
der var normalt i vores liv.

860
01:12:47,375 --> 01:12:49,041
Noget, vi voksede op med.

861
01:12:49,875 --> 01:12:51,208
Vi accepterer det.

862
01:12:52,500 --> 01:12:53,708
Børn accepterer det.

863
01:12:54,208 --> 01:12:57,791
Børn vil acceptere alt,
fordi de elsker deres forældre,

864
01:12:58,583 --> 01:13:03,916
og de tror, at det, deres forældre gør,
hører med til deres opvækst.

865
01:13:06,000 --> 01:13:07,416
Vi har ikke evnen

866
01:13:08,500 --> 01:13:13,208
til at føle, at vi ved,
det er forkert, og...

867
01:13:16,000 --> 01:13:18,416
...selv nu, alle de år senere,

868
01:13:19,458 --> 01:13:20,791
tænker jeg:

869
01:13:21,666 --> 01:13:23,041
"Du kan rende mig, mor.

870
01:13:23,166 --> 01:13:27,833
Hvorfor fanden tror du,
at du kunne gøre det ved mig?"

871
01:13:30,041 --> 01:13:33,791
Men hun er væk. Hun døde.
Hun slap af sted med det,

872
01:13:35,000 --> 01:13:37,083
og jeg kan ikke sige det til hende.

873
01:13:38,000 --> 01:13:39,375
Det fortryder jeg.

874
01:13:40,041 --> 01:13:41,583
Det fortryder jeg bittert.

875
01:13:45,500 --> 01:13:48,125
Men nu siger jeg det.

876
01:13:49,125 --> 01:13:50,458
Jeg fortæller jer det.

877
01:13:50,958 --> 01:13:53,791
Jeg har aldrig mødt jer.
Jeg ved ikke, hvem I er.

878
01:13:54,208 --> 01:13:55,875
Men I ved, hvem min mor er.

879
01:13:56,208 --> 01:13:58,333
At det, hun har gjort, er forkert.

880
01:14:02,333 --> 01:14:05,416
Og det er meget stærkt.
Det har jeg brug for.

881
01:14:07,541 --> 01:14:08,625
Det har vi alle.

882
01:16:00,833 --> 01:16:05,375
Jeg vidste noget af det.
Gættede noget af det, tænkte på det.

883
01:16:07,125 --> 01:16:08,791
Men forstod ikke alvoren.

884
01:16:12,750 --> 01:16:14,250
At det var så stort.

885
01:16:41,041 --> 01:16:44,250
Hvordan slap vi helskindede ud af det hus?

886
01:16:48,333 --> 01:16:49,875
Skal jeg fortælle dig det?

887
01:16:50,958 --> 01:16:53,166
Vi er her nu. Vi gør det aldrig igen.

888
01:16:57,833 --> 01:16:59,875
Den sidste gang, jeg blev...

889
01:17:01,541 --> 01:17:04,125
...sendt rundt,
hvis man kan kalde det det.

890
01:17:06,083 --> 01:17:08,750
Mor kørte mig til London.

891
01:17:11,333 --> 01:17:14,500
Hun spiste middag med en fyr,
en kunstner.

892
01:17:16,125 --> 01:17:17,916
En berømt kunstner.

893
01:17:18,583 --> 01:17:19,625
Vi spiste middag.

894
01:17:20,000 --> 01:17:21,000
Hun gik,

895
01:17:22,916 --> 01:17:24,458
og jeg blev i huset,

896
01:17:25,750 --> 01:17:30,208
og så kom han ind... på værelset,
hvor der var en masse malerier,

897
01:17:30,791 --> 01:17:34,291
og der var en himmelseng,
og han begyndte at røre ved mig.

898
01:17:38,041 --> 01:17:39,916
Jeg var 14 år gammel,

899
01:17:41,541 --> 01:17:45,250
og da han rørte ved mine kønsdele...

900
01:17:46,791 --> 01:17:49,000
Jeg satte mig op og sagde: "Nej.

901
01:17:50,833 --> 01:17:53,125
Jeg kan ikke lide det her."

902
01:17:53,833 --> 01:17:55,083
Jeg skubbede ham væk,

903
01:17:55,541 --> 01:17:58,541
og han blev aggressiv,
men jeg slap ud af huset.

904
01:18:01,125 --> 01:18:03,708
-Jeg tog hjem.
-Hvordan kom du hjem?

905
01:18:05,625 --> 01:18:06,958
Hvordan gjorde du det?

906
01:18:07,666 --> 01:18:10,541
Jeg tog metroen.

907
01:18:12,000 --> 01:18:15,958
Jeg havde ingen penge, men sprang
på metroen, som man kunne dengang.

908
01:18:16,291 --> 01:18:20,708
Jeg tog toget uden at have nogle penge.
Og så gik jeg hjem.

909
01:18:29,916 --> 01:18:32,458
Jeg bankede på ruden,
og du lukkede mig ind.

910
01:18:33,666 --> 01:18:36,708
Jeg lagde mig i sengen og faldt i søvn.

911
01:18:40,250 --> 01:18:43,250
-Næste dag fortsatte vi...
-Hvad sagde mor?

912
01:18:43,333 --> 01:18:45,458
Vidste hun ikke, at du var i huset?

913
01:18:46,458 --> 01:18:51,875
Ingenting. Vi spiste morgenmad.
Hun virkede overrasket over, jeg var der.

914
01:18:53,625 --> 01:18:56,833
Jeg så på hende. Og hun så på mig.

915
01:18:58,458 --> 01:18:59,875
Det skete aldrig igen.

916
01:19:01,875 --> 01:19:04,625
-Det var det.
-Uden at sige noget.

917
01:19:05,333 --> 01:19:06,583
Uden at sige noget.

918
01:19:08,541 --> 01:19:09,625
Pis.

919
01:19:13,291 --> 01:19:15,166
Hun gjorde det aldrig mod dig igen.

920
01:19:16,000 --> 01:19:19,083
Du forlod aldrig huset igen.

921
01:19:20,083 --> 01:19:21,291
Det var slut.

922
01:19:24,833 --> 01:19:26,083
Sådan stoppede det.

923
01:19:51,291 --> 01:19:52,625
Nu ved du alt.

924
01:19:54,208 --> 01:19:55,583
Du ved alt.

925
01:19:58,041 --> 01:19:59,458
Det havde jeg brug for.

926
01:20:01,083 --> 01:20:02,041
Det havde jeg.

927
01:20:03,625 --> 01:20:04,458
Ja.

928
01:20:05,000 --> 01:20:07,000
Ikke flere løgne.

929
01:20:07,708 --> 01:20:10,208
Ikke mere tavshed
Ikke flere hemmeligheder.

930
01:20:14,666 --> 01:20:17,958
Og jeg har fået dig tilbage.

931
01:21:04,541 --> 01:21:07,541
Jeg kan ikke gengælde det, han har gjort.

932
01:21:12,750 --> 01:21:14,750
Der er ingen ord, jeg kan sige.

933
01:21:18,875 --> 01:21:19,875
Det ved han godt.

934
01:21:21,041 --> 01:21:22,041
Og det er nok.

935
01:21:29,625 --> 01:21:30,583
Det er slut.

936
01:21:32,083 --> 01:21:33,041
Endelig.

937
01:21:36,833 --> 01:21:38,041
Vi kan komme videre.

938
01:24:33,416 --> 01:24:35,416
Tekster af: Charlotte Reeve