1
00:00:07,166 --> 00:00:09,286
EN ORIGINAL SERIE FRA NETFLIX
2
00:01:22,875 --> 00:01:24,455
-Løb.
-Hvad med Miles?
3
00:01:24,541 --> 00:01:26,961
Det er okay. Vi må væk herfra.
4
00:01:27,625 --> 00:01:30,495
-Hvor skal vi hen?
-Ingen anelse. Hvor som helst.
5
00:01:30,708 --> 00:01:32,748
-Flora!
-Nej! Jeg kan ikke lide legen!
6
00:01:32,833 --> 00:01:35,133
-Jeg skal ingen steder!
-Flora!
7
00:01:35,208 --> 00:01:36,578
Du kan ikke tvinge mig!
8
00:01:37,375 --> 00:01:39,625
-Kom nu! Vi må væk!
-Miles, hvor er du?
9
00:01:59,875 --> 00:02:02,205
Omkring midten af det 17. århundrede…
10
00:02:06,708 --> 00:02:09,958
…boede der i provinsen Hampshire
en enkemand.
11
00:02:11,625 --> 00:02:16,325
Hans navn er uden betydning,
så jeg vil kalde ham mr. Willoughby.
12
00:02:16,875 --> 00:02:19,995
Et navn, der som hans eget
lyder yderst respektabelt.
13
00:02:22,500 --> 00:02:25,210
Han var blevet enkemand
efter seks års ægteskab
14
00:02:25,291 --> 00:02:27,881
og viede sit liv til sine efterkommere.
15
00:02:28,416 --> 00:02:31,956
To døtre født med fem år imellem.
16
00:02:32,541 --> 00:02:33,831
Den ældste, Viola,
17
00:02:34,583 --> 00:02:36,293
den yngste, Perdita,
18
00:02:36,375 --> 00:02:41,035
til minde om en lille pige født imellem
dem, som blot levede nogle få uger.
19
00:02:43,875 --> 00:02:47,705
Da faren var død,
havde de akut brug for at gifte sig.
20
00:02:49,041 --> 00:02:53,791
Da begge var piger, ville de miste
kontrollen over mr. Willoughbys økonomi.
21
00:02:54,625 --> 00:02:56,205
Og over godset i Bly.
22
00:02:57,041 --> 00:02:58,751
Deres hjem hele livet.
23
00:03:05,416 --> 00:03:07,456
Dengang havde kvinder intet.
24
00:03:08,625 --> 00:03:11,495
Ingen nutid eller fremtid
uden bånd til en mand.
25
00:03:13,708 --> 00:03:15,788
Så de var atter som små piger.
26
00:03:17,416 --> 00:03:20,126
Men nu havde de kun hinanden.
27
00:03:24,791 --> 00:03:29,211
På det tidspunkt var søstrene
i deres spæde og blomstrende ungdom.
28
00:03:29,833 --> 00:03:31,753
Perdita var så sød,
29
00:03:32,250 --> 00:03:33,460
Viola var klog.
30
00:03:34,250 --> 00:03:37,290
Og Viola havde naturligvis
de fineste kjoler.
31
00:03:37,375 --> 00:03:38,245
Altid.
32
00:03:39,000 --> 00:03:43,130
Blandt de unge mænd, deres venner
og naboer var der mange gode folk.
33
00:03:43,958 --> 00:03:46,878
Flere engagerede bejlere
og et par stykker,
34
00:03:46,958 --> 00:03:49,878
der havde ry for at være charmører
35
00:03:50,666 --> 00:03:51,916
eller kvindebedårere.
36
00:03:52,458 --> 00:03:54,578
Men Viola vidste, hvad de var.
37
00:03:55,125 --> 00:03:58,575
Griske, opportunister, gribbe.
38
00:04:00,583 --> 00:04:03,463
Gribbe klar til at pille hendes fars lig.
39
00:04:04,583 --> 00:04:06,793
Plyndre hans rigdomme via hans døtre.
40
00:04:07,708 --> 00:04:12,668
Nej, Bly skulle blive i familien,
og søstrene skulle styre det.
41
00:04:13,166 --> 00:04:15,326
Ellers ville alt gå tabt med faren.
42
00:04:18,250 --> 00:04:21,290
Deraf fulgte Violas invitation
til en fjern slægtning.
43
00:04:22,833 --> 00:04:24,713
En mr. Arthur Lloyd.
44
00:04:27,500 --> 00:04:29,380
Han var ikke specielt ærværdig.
45
00:04:30,583 --> 00:04:34,383
Han var dog en ærlig, beslutsom
og intelligent ung mand.
46
00:04:35,291 --> 00:04:36,881
Han var rig på penge,
47
00:04:37,500 --> 00:04:39,250
helbred og komfortable håb.
48
00:04:39,750 --> 00:04:42,250
Og hans lille pulje
af uudnyttede følelser.
49
00:04:45,833 --> 00:04:48,833
Viola havde sikret sig,
at hun var væk, når han kom.
50
00:04:49,666 --> 00:04:54,916
Derfor måtte Perdita underholde ham,
imens Viola trak tiden ud,
51
00:04:55,000 --> 00:04:57,250
og dermed indså, han var en gentleman.
52
00:04:58,125 --> 00:05:01,575
Hans ansigt var flot.
Han var belæst og berejst.
53
00:05:01,666 --> 00:05:04,496
Han talte fransk, spillede fløjte
54
00:05:04,583 --> 00:05:07,423
og læste bibelvers op yderst smagfuldt.
55
00:05:09,416 --> 00:05:13,456
Og lige da Perdita begyndte at få
ægte interesse i den unge mand…
56
00:05:20,291 --> 00:05:24,961
…forklarede Viola forsinkelsen
med en tvist om ubetalt leje.
57
00:05:25,041 --> 00:05:27,921
Nogle havde udnyttet farens bortgang
58
00:05:28,000 --> 00:05:30,580
og antog ikke,
hun kunne styre regnskaberne.
59
00:05:31,583 --> 00:05:34,793
Det var nu sandt,
men samtidig spil for galleriet.
60
00:05:35,916 --> 00:05:39,076
Faktisk var alle detaljer
ved Violas ankomst opstillet.
61
00:05:39,666 --> 00:05:44,666
Sveden fra rideturen, hendes uglede hår,
forretningen og regnskaberne.
62
00:05:45,125 --> 00:05:49,165
Ridestøvlerne i foyeren.
Selv portrættet bag hende,
63
00:05:49,250 --> 00:05:52,920
som hun bestilte
som en del af budskabet til Arthur.
64
00:05:53,000 --> 00:05:58,790
Han ville måske ægte hende eller søsteren,
men hun var den sande leder af Bly,
65
00:05:59,208 --> 00:06:00,998
og hun bestemte tingenes gang.
66
00:06:02,458 --> 00:06:06,418
Det var et lille bryllup
passende for en forretningsaftale.
67
00:06:06,916 --> 00:06:08,536
Et fint resultat for Viola,
68
00:06:09,041 --> 00:06:11,631
der ville beholde kontrollen over Bly,
69
00:06:12,333 --> 00:06:16,793
og et godt resultat for Perdita,
der altid havde nydt sin position.
70
00:06:16,875 --> 00:06:19,415
…tager dig til ægtehustru fra denne dag
71
00:06:20,208 --> 00:06:23,038
i medgang og modgang,
72
00:06:23,500 --> 00:06:25,000
i gode som i dårlige tider,
73
00:06:25,708 --> 00:06:27,918
at elske og ære dig,
74
00:06:28,583 --> 00:06:30,043
til døden os skiller.
75
00:06:33,458 --> 00:06:35,998
I henhold til Guds hellige bud…
76
00:06:37,958 --> 00:06:41,128
…sværger jeg dig min troskab.
77
00:06:44,625 --> 00:06:48,625
Jeg, Viola, tager dig, Arthur,
til ægtemand
78
00:06:49,416 --> 00:06:51,536
fra denne dag,
79
00:06:52,000 --> 00:06:56,290
i modgang og modgang,
i gode som dårlige tider,
80
00:06:56,666 --> 00:06:58,746
at elske og ære dig…
81
00:07:01,250 --> 00:07:02,670
…til døden os skiller.
82
00:07:04,708 --> 00:07:05,878
Og adlyde.
83
00:07:06,333 --> 00:07:09,423
At elske, ære og adlyde.
84
00:07:15,208 --> 00:07:18,168
Præsten troede,
det var en uskyldig udeladelse.
85
00:07:18,250 --> 00:07:19,250
Det var det ikke.
86
00:07:19,666 --> 00:07:22,786
Ikke overraskende for Perdita,
der kendte hende bedst.
87
00:07:23,541 --> 00:07:28,751
Ej heller for Gud, tænkte Perdita,
da Violas strategiske bånd blev velsignet.
88
00:07:28,833 --> 00:07:30,753
Han havde jo skabt hende sådan.
89
00:08:05,958 --> 00:08:08,498
Da forretningsaftalen var indgået,
90
00:08:08,583 --> 00:08:12,503
og godset var reddet,
trak unge Viola sig ind i sig selv.
91
00:08:14,166 --> 00:08:14,996
Hun sov.
92
00:08:17,583 --> 00:08:18,463
Hun vågnede.
93
00:08:21,083 --> 00:08:23,043
Måske var det rummet, tænkte hun.
94
00:08:23,500 --> 00:08:27,830
Det var hendes mors rum.
Forældrenes seng, nu hendes.
95
00:08:30,750 --> 00:08:33,880
Overvældet af en rastløshed,
hun ikke kendte,
96
00:08:34,958 --> 00:08:35,998
gik hun rundt.
97
00:08:41,291 --> 00:08:42,381
Hun sov.
98
00:08:45,166 --> 00:08:46,246
Hun vågnede.
99
00:08:49,083 --> 00:08:50,133
Hun gik rundt.
100
00:08:53,208 --> 00:08:55,168
Måske var det ikke rummet.
101
00:08:56,125 --> 00:08:58,205
Nej, måske var det noget andet.
102
00:09:03,666 --> 00:09:05,876
Viola fandt, at ud over formålet
103
00:09:06,583 --> 00:09:09,583
indeholdt ægteskabet måske
alligevel lidt kærlighed.
104
00:09:26,166 --> 00:09:28,576
Jeg har ingen sukkersøde ord.
105
00:09:29,791 --> 00:09:31,131
Det er hårdt derude.
106
00:09:33,250 --> 00:09:34,670
Men du er hårdere.
107
00:09:37,125 --> 00:09:38,325
Bly tilhører dig.
108
00:09:38,958 --> 00:09:41,458
De vil prøve at tage det fra dig
som fra mig.
109
00:09:42,708 --> 00:09:44,538
Jeg vil ikke lade dem gøre det.
110
00:09:46,291 --> 00:09:49,041
I stedet vil vi flytte bjerge, min pige.
111
00:09:51,083 --> 00:09:52,133
Det er dig.
112
00:09:53,833 --> 00:09:54,883
Det er mig.
113
00:09:56,625 --> 00:09:57,455
Det er os.
114
00:10:06,000 --> 00:10:07,710
Det var de glade tider,
115
00:10:08,166 --> 00:10:09,536
efter Isabel blev født.
116
00:10:10,791 --> 00:10:14,631
Men intet varer ved,
og alt forandres med tiden.
117
00:10:14,708 --> 00:10:19,458
Forandring melder ofte ikke sin ankomst.
Den skilter ikke med sit komme.
118
00:10:19,958 --> 00:10:22,078
Nej, forandring kommer snigende.
119
00:10:22,666 --> 00:10:25,036
Når man først indser, den er der,
120
00:10:25,791 --> 00:10:27,831
har den allerede bidt sig fast.
121
00:10:33,375 --> 00:10:34,495
Hvad Viola angik…
122
00:10:36,291 --> 00:10:42,171
…begyndte mistanken i det små
som en ubetydelig kildren i lungerne.
123
00:10:44,208 --> 00:10:49,208
Viola nærede stor kærlighed til tøj
og den bedste smag i verden.
124
00:10:49,583 --> 00:10:51,503
En smag, hendes mand opmuntrede.
125
00:10:52,250 --> 00:10:55,580
Utallige meter glinsende silke og satin,
126
00:10:55,666 --> 00:11:01,746
af musselin, fløjl og blonde
fra hele verden og til alle mulige priser.
127
00:11:01,833 --> 00:11:05,673
Nogle så sjældne og fyldige,
som var de spundet af ædelstenstråde,
128
00:11:06,041 --> 00:11:08,461
kom i hendes snedige hænder
129
00:11:08,541 --> 00:11:10,921
uden ét pralende ord fra hendes læber.
130
00:11:14,750 --> 00:11:17,710
Fra hendes læber kom kun den sygdom…
131
00:11:19,833 --> 00:11:22,253
…der til sidst umuligt kunne ignoreres.
132
00:12:07,708 --> 00:12:08,958
Det er ikke pest.
133
00:12:09,041 --> 00:12:10,171
Gudskelov.
134
00:12:12,208 --> 00:12:15,328
Men det er ikke godt nyt.
Hun har lungesyge.
135
00:12:16,333 --> 00:12:17,633
-Hvad bet…
-Hvor længe?
136
00:12:17,708 --> 00:12:19,918
-Hvad betyder det?
-Hvor længe?
137
00:12:20,000 --> 00:12:21,880
Måneder. Højst måneder.
138
00:12:23,000 --> 00:12:25,580
Jeg ville holde hende
adskilt fra jer andre.
139
00:12:26,166 --> 00:12:27,286
Vores datter.
140
00:12:28,125 --> 00:12:29,955
Hun kan ikke sove uden sin mor.
141
00:12:30,458 --> 00:12:31,578
Adskilt.
142
00:12:32,000 --> 00:12:33,500
Du skal behandle hende.
143
00:12:34,208 --> 00:12:35,038
Kurere hende.
144
00:12:35,125 --> 00:12:37,745
-Jeg ved ikke, om jeg kan.
-Det skal du.
145
00:12:38,916 --> 00:12:41,076
Det skal du, må Gud stå dig bi.
146
00:12:54,541 --> 00:12:55,381
Nej.
147
00:12:56,333 --> 00:12:57,963
Jeg vil ligge i vores seng.
148
00:12:58,833 --> 00:13:00,173
Det går ikke, elskede.
149
00:13:01,541 --> 00:13:03,921
Jeg vil ligge i vores seng.
150
00:13:04,958 --> 00:13:05,788
Arthur.
151
00:13:08,000 --> 00:13:09,630
-Vær nu sød.
-Isabel.
152
00:13:11,083 --> 00:13:12,083
Tænk på Isabel.
153
00:14:27,291 --> 00:14:28,961
Da alt var prøvet uden held,
154
00:14:29,375 --> 00:14:31,205
kom præsten igen til Bly.
155
00:14:32,791 --> 00:14:35,461
Men nu for at udføre
et langt tristere ritual
156
00:14:36,083 --> 00:14:39,173
end den gyldne sang om ægteskab,
han sang sidst.
157
00:14:39,250 --> 00:14:42,420
"Jeg går bort
og gør en plads rede for jer…
158
00:14:43,583 --> 00:14:45,633
…og jeg kommer igen…
159
00:14:46,875 --> 00:14:49,285
…og tager jer til mig…
160
00:14:50,500 --> 00:14:54,210
…for at også I skal være, hvor jeg er."
161
00:14:57,458 --> 00:14:58,288
Søster…
162
00:14:59,208 --> 00:15:01,208
…du skal gentage ritualet.
163
00:15:02,375 --> 00:15:03,995
Sig ordene efter mig.
164
00:15:05,416 --> 00:15:08,206
"Jeg går bort
og gør en plads rede til jer…
165
00:15:10,375 --> 00:15:13,825
…og jeg kommer igen og tager jer til mig…
166
00:15:14,833 --> 00:15:18,463
…for at også I skal være, hvor jeg er."
167
00:15:19,833 --> 00:15:22,213
Åh, søster. Lad os prøve igen.
168
00:15:24,416 --> 00:15:27,456
Jeg går bort
og gør en plads rede for jer…
169
00:15:27,541 --> 00:15:28,501
Nej.
170
00:15:29,416 --> 00:15:30,326
Hvad sagde du?
171
00:15:32,166 --> 00:15:32,996
Nej.
172
00:15:34,458 --> 00:15:35,708
Jeg går ikke bort.
173
00:15:39,416 --> 00:15:40,786
Bare sig til din gud…
174
00:15:41,833 --> 00:15:46,383
…at jeg ikke går bort.
175
00:15:49,500 --> 00:15:52,170
Viola, du skal gentage ritualet.
176
00:15:53,250 --> 00:15:57,000
Det handler ikke længere om din krop,
min elskede.
177
00:15:57,750 --> 00:16:00,040
Det er din sjæl, vi skal behandle.
178
00:16:00,125 --> 00:16:02,995
-Det er din sjæl, der bekymrer mig.
-Nej.
179
00:16:03,083 --> 00:16:04,383
Perdita, nej.
180
00:16:04,458 --> 00:16:05,998
Sig det til dem, søster.
181
00:16:06,083 --> 00:16:09,083
Sig det til denne præst og den gud,
han ærer.
182
00:16:09,583 --> 00:16:10,543
Sig "nej".
183
00:16:10,625 --> 00:16:13,705
Gud ønsker, hendes sjæl er ren,
når hun kommer til Ham.
184
00:16:13,791 --> 00:16:15,041
Han burde vide bedre.
185
00:16:15,583 --> 00:16:17,133
Han skabte hende sådan.
186
00:16:18,000 --> 00:16:20,710
Siger hun, hun ikke går bort,
gør hun det ikke.
187
00:16:27,583 --> 00:16:32,503
Tiden tænkte ikke på hende.
Dage og uger til måneder og år.
188
00:16:32,583 --> 00:16:34,043
Rundt og rundt om solen
189
00:16:34,125 --> 00:16:35,955
gik de ligeglade planeter.
190
00:16:37,166 --> 00:16:37,996
Og så…
191
00:16:38,416 --> 00:16:39,246
Isabel.
192
00:16:40,125 --> 00:16:43,205
…efter fem gange rundt om solen
var alt forandret.
193
00:16:43,291 --> 00:16:44,131
Isabel.
194
00:16:44,833 --> 00:16:46,583
Et par minutter mere?
195
00:16:46,666 --> 00:16:48,666
Du kan ikke engang læse den bog.
196
00:16:48,750 --> 00:16:51,170
-Jeg kan læse nok.
-I seng.
197
00:16:52,041 --> 00:16:53,961
Som jeg har sagt før, tre gange.
198
00:16:59,166 --> 00:16:59,996
Nej.
199
00:17:00,541 --> 00:17:01,501
En hurtig dans.
200
00:17:01,583 --> 00:17:03,883
-Nej.
-Så kun én.
201
00:17:03,958 --> 00:17:06,958
-Men det er hendes sengetid.
-Kun én.
202
00:17:08,250 --> 00:17:09,290
Den herre.
203
00:17:15,833 --> 00:17:16,793
Der ser du.
204
00:17:16,875 --> 00:17:18,825
Du er ved at være god til det.
205
00:17:19,541 --> 00:17:21,291
Jeg tror, du er næsten klar.
206
00:17:22,625 --> 00:17:25,075
-Vi behøver musik.
-Det gør vi ikke.
207
00:17:25,666 --> 00:17:28,956
For at lære at danse behøver vi kun tal.
208
00:17:32,500 --> 00:17:37,380
En, to, tre.
209
00:17:37,458 --> 00:17:39,288
Trin, to, tre.
210
00:17:39,375 --> 00:17:40,575
Drej, to, tre.
211
00:17:40,666 --> 00:17:43,416
Tante, vi har brug for musik, ikke?
212
00:17:43,500 --> 00:17:45,580
Vi har brug for søvn.
213
00:17:45,666 --> 00:17:47,626
Du er så frygteligt kedelig.
214
00:17:48,333 --> 00:17:49,293
Er jeg?
215
00:17:50,000 --> 00:17:51,830
Kan du overhovedet danse?
216
00:17:51,916 --> 00:17:54,286
Jeg kan godt danse, unge frøken.
217
00:17:54,375 --> 00:17:56,035
Det har jeg aldrig set.
218
00:17:56,125 --> 00:17:57,495
Der fik hun dig, Perdi.
219
00:17:58,083 --> 00:17:59,673
Jeg kan udmærket danse.
220
00:18:01,083 --> 00:18:03,173
-Åh, nej…
-Bare én.
221
00:18:05,041 --> 00:18:07,711
Lad os vise pigen,
hvordan man danser rigtigt.
222
00:18:22,458 --> 00:18:25,878
En, to, tre.
223
00:18:25,958 --> 00:18:27,538
Trin, to, tre.
224
00:18:27,625 --> 00:18:29,825
Drej, to, tre.
225
00:18:29,916 --> 00:18:34,496
En, to, tre.
226
00:18:51,458 --> 00:18:55,128
Viola havde overgået forudsigelserne
fra både læger og præster.
227
00:18:55,458 --> 00:18:59,328
Holdt i live, ville nogen hviske,
alene af sin stædighed.
228
00:18:59,833 --> 00:19:00,713
Mor, du er vågen!
229
00:19:00,791 --> 00:19:04,081
Isabel, du ved,
du ikke må være for tæt på mor.
230
00:19:04,166 --> 00:19:06,536
Hvorfor er du oppe? Du kan blive forkølet.
231
00:19:06,625 --> 00:19:08,705
Jeg ville med til ballet.
232
00:19:09,791 --> 00:19:12,961
Lad os få dig tilbage til værelset.
Jeg laver urtete.
233
00:19:13,041 --> 00:19:15,921
Jeg vil ikke have te,
men tale med min datter.
234
00:19:45,458 --> 00:19:46,328
Få mig i seng.
235
00:19:49,000 --> 00:19:49,830
Naturligvis.
236
00:20:22,125 --> 00:20:24,035
-Undskyld.
-Det behøves ikke.
237
00:20:24,125 --> 00:20:26,455
-Jeg kan danse med ham.
-Det ved jeg.
238
00:20:27,666 --> 00:20:29,576
Jeg kan danse med min egen mand.
239
00:20:31,708 --> 00:20:33,878
Det behøver du ikke gøre for mig.
240
00:20:34,875 --> 00:20:36,665
Hverken det eller noget andet.
241
00:20:37,208 --> 00:20:38,208
Aldrig.
242
00:20:42,250 --> 00:20:43,330
Sov godt, søster.
243
00:20:48,125 --> 00:20:51,125
Nogle landsbyboere sagde,
døden kom efter Viola.
244
00:20:51,708 --> 00:20:54,628
Hver nat, faktisk, i de første år.
245
00:20:55,125 --> 00:21:00,285
En mørk vogn trukket af en rødøjet hest
blev afvist ved døren til godset.
246
00:21:01,166 --> 00:21:05,036
Den mørke vogn og dens kusk
blev faktisk afvist så ofte,
247
00:21:05,833 --> 00:21:08,043
at den ikke tog til godset igen.
248
00:21:16,583 --> 00:21:19,253
Min elskede og jeg lå
249
00:21:20,416 --> 00:21:23,036
Under den store grædepil
250
00:21:24,875 --> 00:21:27,875
Men nu jeg alene ligge må
251
00:21:29,083 --> 00:21:31,923
Og græde ved træet
252
00:21:33,000 --> 00:21:37,080
Jeg synger: "Åh, pile-hvile"
253
00:21:38,083 --> 00:21:41,333
Ved træet, der græder med mig
254
00:21:42,333 --> 00:21:46,253
Jeg synger: "Åh, pile-hvile"
255
00:21:47,083 --> 00:21:51,003
Til min elskede vender tilbage
256
00:22:08,750 --> 00:22:11,670
-Jeg vil sove hos hende.
-Det kan du ikke, Viola.
257
00:22:11,875 --> 00:22:13,495
Jeg har det bedre i dag.
258
00:22:14,083 --> 00:22:17,503
Det siger du hver dag,
og du ser værre og værre ud.
259
00:22:22,000 --> 00:22:24,130
Fruen på Bly Manor.
260
00:22:24,208 --> 00:22:25,958
-Jeg har ingen ambition.
-Løgn.
261
00:22:26,041 --> 00:22:29,211
-Viola, det har jeg ikke.
-Løgner.
262
00:22:34,666 --> 00:22:38,036
Hvis han af og til ser på mig,
er det, fordi han er ensom.
263
00:22:38,375 --> 00:22:39,625
Han er et menneske.
264
00:22:40,041 --> 00:22:44,581
For i de sidste fem år har hans eneste
ægteskabelige pligt været at sørge.
265
00:22:54,625 --> 00:22:56,745
-Jeg tillader det ikke.
-Nej.
266
00:22:57,416 --> 00:22:58,786
Det har jeg bemærket.
267
00:23:01,583 --> 00:23:03,173
Du bør tænke på hende, Vi.
268
00:23:04,416 --> 00:23:05,376
Tænk på Isabel.
269
00:23:06,541 --> 00:23:09,961
Hvad står hun tilbage med?
Hvilke minder har hun om dig?
270
00:23:10,041 --> 00:23:12,711
Skal det være dette? Denne udgave af dig?
271
00:23:14,333 --> 00:23:17,043
Elsker du hende, bør det være alt andet.
272
00:23:26,750 --> 00:23:30,130
Lige før sjette år af Violas levende død
273
00:23:30,208 --> 00:23:33,128
bad hun om at få bragt
alle smykker og alt tøj,
274
00:23:33,208 --> 00:23:35,828
hun havde samlet sammen, før hun blev syg.
275
00:24:26,375 --> 00:24:28,625
Jeg skal ikke begraves med mine ringe
276
00:24:29,125 --> 00:24:30,205
eller mine kjoler.
277
00:24:31,583 --> 00:24:35,043
Mine ringe, mine blonder og mit silke.
278
00:24:36,875 --> 00:24:40,825
Jeg kan nu uden forfængelighed sige,
at jeg er færdig med det.
279
00:24:44,083 --> 00:24:46,543
Det vil være en god arv til vores datter.
280
00:24:49,375 --> 00:24:50,745
Så du skal beholde det.
281
00:24:51,916 --> 00:24:54,126
Pas på det for hende.
282
00:24:55,041 --> 00:24:56,581
Til hun kan passe det.
283
00:24:59,416 --> 00:25:00,576
De er indhyllet…
284
00:25:01,583 --> 00:25:03,133
…dækket af rosenblade.
285
00:25:04,333 --> 00:25:07,633
Det bevarer farverne i sødmet mørke.
286
00:25:09,083 --> 00:25:10,753
Lover du mig det, Arthur?
287
00:25:12,666 --> 00:25:13,996
Hvilket?
288
00:25:14,083 --> 00:25:16,213
Lov, at du gemmer det til hende?
289
00:25:17,166 --> 00:25:20,536
At du beholder nøglen
og aldrig giver den til nogen,
290
00:25:21,208 --> 00:25:23,878
kun til vores barn.
291
00:25:26,250 --> 00:25:27,080
Lov mig det.
292
00:25:28,375 --> 00:25:29,415
Det lover jeg.
293
00:25:50,708 --> 00:25:53,208
Pengene svandt, som tiden gik,
294
00:25:53,750 --> 00:25:56,040
og Arthur måtte arbejde mere og mere.
295
00:25:56,125 --> 00:26:00,125
Længere og længere væk over havet
til eksotiske og frodige steder.
296
00:26:04,875 --> 00:26:07,995
Da Arthur var væk,
blev al forstillelse lagt væk.
297
00:26:08,750 --> 00:26:10,290
Måske var det tidspunktet.
298
00:26:10,375 --> 00:26:13,665
Måske det faktum,
at alt i verden har et punkt,
299
00:26:13,750 --> 00:26:16,830
hvorefter det ikke kan bære mere.
300
00:26:16,916 --> 00:26:19,496
Men den aften, da Perdita så sin søster,
301
00:26:20,083 --> 00:26:21,463
kom en tanke til hende.
302
00:26:21,875 --> 00:26:24,875
Ordet var kommet til hende
et helt år tidligere,
303
00:26:24,958 --> 00:26:29,378
og som den kildren i Violas lunge
var det vokset i hemmelighed.
304
00:26:29,916 --> 00:26:33,416
Ordet havde overskygget hendes tanker
både nat og dag.
305
00:26:34,125 --> 00:26:37,455
Ordet begyndte i brystet,
som Violas sygdom hos hende.
306
00:26:39,375 --> 00:26:45,245
Det spredte sig, insisterede.
En hvisken i øret, i alle hendes tanker.
307
00:26:45,333 --> 00:26:50,253
Nu sneg ordet sig ned
ad hendes skulder og albue,
308
00:26:50,333 --> 00:26:52,673
indtil det blev vakt til live i hånden.
309
00:26:53,875 --> 00:26:55,665
Ordet var…
310
00:26:56,333 --> 00:26:57,213
…"nåde".
311
00:26:58,125 --> 00:27:00,455
Og ordet var en løgn.
312
00:27:03,291 --> 00:27:06,831
For der var ikke nåde
i hendes tanker eller hjerte,
313
00:27:06,916 --> 00:27:08,496
da hun bevægede hånden.
314
00:27:08,583 --> 00:27:12,503
Det var alle slag og fornærmelser
og alle dage, der var gået.
315
00:27:12,583 --> 00:27:14,923
Hvert øjeblik efter præstens ritual.
316
00:27:15,791 --> 00:27:19,581
Det var et andet ord,
der havde gnavet i hende hele tiden.
317
00:27:19,666 --> 00:27:22,876
Ordet var ikke "nåde",
indså hun til sidst.
318
00:27:22,958 --> 00:27:26,708
Nej, ordet havde altid været…
319
00:27:27,666 --> 00:27:28,496
…"nok".
320
00:28:03,291 --> 00:28:06,791
Arthur bar sorgen værdigt og mandigt.
321
00:28:36,166 --> 00:28:38,456
JEG VOGTER
322
00:28:45,791 --> 00:28:49,881
Om enkemanden,
nu herre på Bly Manor i alle henseender,
323
00:28:49,958 --> 00:28:53,078
blev det snart forudsagt,
at han ville gifte sig igen.
324
00:28:53,333 --> 00:28:55,003
Der var mange unge kvinder,
325
00:28:55,083 --> 00:28:57,793
hvorom man kan sige,
det ikke var deres skyld,
326
00:28:57,875 --> 00:29:03,035
at i seks måneder efter hans hjemkomst
gik forudsigelsen ikke i opfyldelse.
327
00:29:04,250 --> 00:29:07,830
For i Perditas øjne
så han et ekko af Violas.
328
00:29:08,541 --> 00:29:10,171
Og ekkoet blev højere…
329
00:29:11,208 --> 00:29:13,378
…og gjorde ham døv for andre.
330
00:29:15,958 --> 00:29:18,668
De blev gift i stilhed,
som det passede sig,
331
00:29:19,833 --> 00:29:21,173
næsten i hemmelighed,
332
00:29:21,625 --> 00:29:24,995
i håbet om,
som det blev sagt i sjov dengang,
333
00:29:25,083 --> 00:29:27,633
at den afdøde Viola
måske ikke hørte om det.
334
00:29:27,708 --> 00:29:29,378
VIOLA LLOYD 1645-1680
35 ÅR
335
00:29:30,166 --> 00:29:31,536
Og på bryllupsnatten,
336
00:29:31,625 --> 00:29:35,325
da Perdita indtog den seng,
der havde været hendes søsters,
337
00:29:35,416 --> 00:29:38,166
opnåede begge, hvad de ønskede.
338
00:29:39,666 --> 00:29:41,746
Arthur en smuk kvinde,
339
00:29:41,833 --> 00:29:44,543
han kendte lidt til på grund af familien.
340
00:29:45,708 --> 00:29:48,168
Men Perditas ønsker, som I har bemærket,
341
00:29:48,833 --> 00:29:50,633
forblev noget af et mysterium.
342
00:29:54,416 --> 00:29:56,576
I de første tre år af ægteskabet
343
00:29:56,666 --> 00:30:00,036
lykkedes det ikke den nye mrs. Lloyd
at blive mor selv,
344
00:30:02,166 --> 00:30:07,536
og hendes adoptivdatter
nægtede at se hende som en mor.
345
00:30:42,000 --> 00:30:45,080
Arthur tabte for sin del
store pengesummer.
346
00:30:45,875 --> 00:30:49,325
Denne omstændighed krævede
en stor indskrænkning af udgifterne,
347
00:30:50,166 --> 00:30:53,996
og Perdita blev en mindre fin dame,
end hendes søster havde været.
348
00:30:57,625 --> 00:30:59,125
Hun havde for længst indset,
349
00:30:59,208 --> 00:31:03,668
at søsterens enorme garderobe
var blevet båndlagt til hendes datter
350
00:31:04,333 --> 00:31:08,173
og hensygnede i utaknemmeligt mørke
på det støvede loft.
351
00:31:09,416 --> 00:31:12,376
Det var modbydeligt at tænke på,
at det udsøgte tøj
352
00:31:12,458 --> 00:31:15,628
skulle vente på en lille piges ordrer,
353
00:31:16,125 --> 00:31:16,995
og dermed,
354
00:31:17,833 --> 00:31:19,963
på seksårsdagen for Violas død…
355
00:31:22,333 --> 00:31:24,213
…havde Perdita fået nok.
356
00:31:25,416 --> 00:31:26,876
Huset er forfaldent.
357
00:31:27,666 --> 00:31:29,326
Økonomien er en katastrofe.
358
00:31:30,166 --> 00:31:33,166
Vi har løsningen lige over vores hoveder.
359
00:31:33,875 --> 00:31:36,285
Vi har ikke råd til en husholderske mere.
360
00:31:36,375 --> 00:31:39,625
og over os, låst væk,
ligger silke, smykker og linned.
361
00:31:39,708 --> 00:31:42,418
-Perdita.
-Måske ikke nok, men nok til at hjælpe.
362
00:31:42,500 --> 00:31:44,710
-Nej.
-Det ville hun ønske.
363
00:31:45,333 --> 00:31:48,083
Kunne hun have forudset,
hvor svært det blev,
364
00:31:48,166 --> 00:31:50,126
hvor svært du har gjort det.
365
00:31:51,333 --> 00:31:52,583
-Mig?
-Ja.
366
00:31:53,166 --> 00:31:56,206
Var du ikke ansvarlig for vores økonomi,
kære mand?
367
00:31:57,041 --> 00:31:59,751
Drev du ikke vores ejendom
direkte i graven?
368
00:32:01,708 --> 00:32:03,998
Min søster ønskede mest,
at Bly blomstrede.
369
00:32:04,083 --> 00:32:08,833
Hun havde gjort alt for at redde godset,
det ved du.
370
00:32:08,916 --> 00:32:09,996
Det er til Isabel.
371
00:32:10,083 --> 00:32:11,713
Godset er til Isabel.
372
00:32:12,500 --> 00:32:15,460
Skal vi lade det forfalde,
før hun bliver myndig?
373
00:32:15,541 --> 00:32:17,831
En gang for alle, Perdita…
374
00:32:19,125 --> 00:32:20,705
…det er helt udelukket.
375
00:32:20,791 --> 00:32:24,631
Og jeg bliver vred,
hvis du bringer det op igen.
376
00:32:24,708 --> 00:32:25,538
Godt.
377
00:32:26,250 --> 00:32:28,500
Det er rart kende min værdi.
378
00:32:29,000 --> 00:32:31,710
At føle sig ofret for et lune.
379
00:32:36,833 --> 00:32:39,633
Det er ikke et lune, min kære.
380
00:32:41,458 --> 00:32:42,628
Det er et løfte.
381
00:32:43,708 --> 00:32:44,538
En ed.
382
00:32:44,958 --> 00:32:45,878
En ed.
383
00:32:47,875 --> 00:32:48,745
Til Viola.
384
00:32:49,916 --> 00:32:50,746
Selvfølgelig.
385
00:32:51,666 --> 00:32:53,876
Vi må ikke bryde en ed til Viola.
386
00:32:55,250 --> 00:32:58,330
Men med hvilken ret
ødelagde hun vores fremtid?
387
00:33:00,458 --> 00:33:04,208
Med hvilken ret bandt hun dig
til lede og ondskab?
388
00:33:04,791 --> 00:33:06,041
Ikke mere af det her.
389
00:36:03,000 --> 00:36:03,830
Perdita?
390
00:36:46,750 --> 00:36:50,500
Vi vender tilbage, kære lytter,
til en anden aften.
391
00:36:50,583 --> 00:36:53,293
Den aften, hvor Viola sov.
392
00:39:29,083 --> 00:39:30,213
Hun sov.
393
00:39:33,250 --> 00:39:34,330
Hun vågnede.
394
00:39:45,208 --> 00:39:46,538
Hun gik rundt.
395
00:40:23,208 --> 00:40:24,418
Hun sov.
396
00:40:26,875 --> 00:40:28,245
Hun vågnede.
397
00:40:30,583 --> 00:40:31,633
Hun gik rundt.
398
00:40:36,375 --> 00:40:37,825
Og tiden gik.
399
00:40:38,708 --> 00:40:41,498
Det var umuligt at fastslå hvor lang tid.
400
00:40:53,333 --> 00:40:54,173
Sove.
401
00:40:55,958 --> 00:40:57,128
Vågne.
402
00:40:58,833 --> 00:41:00,043
Gå rundt.
403
00:41:02,833 --> 00:41:03,793
Sove.
404
00:41:03,875 --> 00:41:05,035
Vågne.
405
00:41:05,625 --> 00:41:06,455
Gå rundt.
406
00:41:09,041 --> 00:41:11,251
Og med tiden, som vi alle gør,
407
00:41:12,125 --> 00:41:13,125
erkendte hun alt.
408
00:41:18,750 --> 00:41:20,290
Hun erkendte, hun var død.
409
00:41:21,083 --> 00:41:23,083
Hun erkendte, manden var videre.
410
00:41:23,791 --> 00:41:26,541
Hun erkendte,
datteren voksede op uden hende.
411
00:41:28,583 --> 00:41:34,293
Og hun erkendte, rummet var en drøm,
en konstellation, en foretrukken løgn…
412
00:41:35,208 --> 00:41:37,288
…fremfor kuffertens sandhed.
413
00:41:38,500 --> 00:41:41,710
Men efter denne skærsild
ventede der hende…
414
00:41:42,500 --> 00:41:46,330
…belønningen i at vide,
at døren en dag ville åbne.
415
00:41:47,041 --> 00:41:49,711
En dag ville låsene møde deres nøgler,
416
00:41:49,791 --> 00:41:52,961
og en dag ville Isabel åbne
sin mors kuffert
417
00:41:53,458 --> 00:41:55,248
og gøre krav på sin belønning.
418
00:41:55,958 --> 00:41:57,378
Deres begges belønning.
419
00:41:57,791 --> 00:42:00,501
Og dag efter dag, nat efter nat…
420
00:42:01,625 --> 00:42:04,745
…efter uendeligt lang tid
skete det endelig.
421
00:43:01,458 --> 00:43:06,828
Da hun så sin mand,
så hun ikke tidens tand, kun hans sorg.
422
00:43:07,625 --> 00:43:08,455
Kun det.
423
00:43:09,041 --> 00:43:10,881
Hun blev overvældet, og hun…
424
00:43:12,166 --> 00:43:13,826
…sov og ventede.
425
00:43:35,250 --> 00:43:38,170
De begravede lady Perdita
og startede et nyt liv.
426
00:43:39,166 --> 00:43:43,826
Forretningen var færdig, godset var tabt.
Om ikke juridisk, så åndeligt.
427
00:43:44,333 --> 00:43:46,253
De flyttede væk herfra,
428
00:43:46,333 --> 00:43:51,043
solgte godset og fandt et roligere liv.
Et mindre, kun til de to.
429
00:43:51,708 --> 00:43:53,038
De to, og også…
430
00:43:54,291 --> 00:43:55,131
…Viola.
431
00:43:56,125 --> 00:43:59,125
Endelig kunne hun være
sammen med dem begge.
432
00:43:59,666 --> 00:44:01,746
Hendes mand, hendes datter.
433
00:44:01,833 --> 00:44:05,673
Pyt med, de ikke kunne se hende,
røre hende eller høre hende.
434
00:44:06,250 --> 00:44:09,920
Pyt med det. Hun var sammen med dem,
og kun det betød noget.
435
00:44:12,750 --> 00:44:16,580
De forlod Bly
og efterlod resten af deres ejendele.
436
00:44:17,083 --> 00:44:19,963
Hendes belønning
for alle årene i isolation.
437
00:44:20,458 --> 00:44:23,788
For al smerten i hendes trætte hjerte.
438
00:44:23,875 --> 00:44:29,625
Men Arthur var blevet en overtroisk mand
og havde set skrækken i Perditas ansigt.
439
00:44:29,875 --> 00:44:34,415
Hans overtro var ulogisk,
men han var alligevel overbevist.
440
00:44:34,500 --> 00:44:36,710
En forbandelse tog hans anden hustru,
441
00:44:36,791 --> 00:44:40,541
og han ville ikke risikere,
datteren faldt i de iskolde kløer.
442
00:44:40,625 --> 00:44:42,625
Hans datter eller nogen anden.
443
00:44:51,500 --> 00:44:55,130
Den endelige fornærmelse ved
at blive smidt i sumpet vand,
444
00:44:55,208 --> 00:44:57,458
mens datteren var ved at blive voksen,
445
00:44:57,875 --> 00:44:59,915
At de forlod hende helt…
446
00:45:03,208 --> 00:45:05,128
Den knuste Violas hjerte.
447
00:45:06,708 --> 00:45:10,078
Følelsen af at blive trukket
imod et andet sted,
448
00:45:10,166 --> 00:45:14,036
et overjordisk rige,
var falmet i årene siden hendes død.
449
00:45:14,125 --> 00:45:16,915
men nu afviste hun den helt.
450
00:45:17,000 --> 00:45:19,380
Med hver en smule af hendes store vilje,
451
00:45:19,833 --> 00:45:25,463
som da hun var syg, og imod al fornuft
nægtede Viola at gå bort.
452
00:45:26,583 --> 00:45:30,383
Den ældste af Willoughbys døtre,
engang lady Lloyd af Bly,
453
00:45:31,125 --> 00:45:34,325
blev tilbage, ville nogen hviske,
af ren stædighed.
454
00:45:36,750 --> 00:45:41,290
Trækket fra den næste verden ignoreredes,
og hun skabte sin egen tyngdekraft.
455
00:45:41,625 --> 00:45:42,825
Viljens tyngdekraft,
456
00:45:43,416 --> 00:45:46,376
der skulle ændre
området ved Bly Manor for evigt.
457
00:45:46,875 --> 00:45:49,375
Og hun sov igen.
458
00:46:01,541 --> 00:46:02,671
Hun vågnede.
459
00:46:13,541 --> 00:46:14,791
Og hun gik rundt.
460
00:46:18,916 --> 00:46:20,666
Som vågnet af et mareridt
461
00:46:20,750 --> 00:46:26,130
gik hun tilbage til sit hjem
og følte hver gang, at det var en drøm.
462
00:46:29,958 --> 00:46:31,998
At hvis hun gik til soveværelset,
463
00:46:32,500 --> 00:46:34,830
som hun engang delte med sin mand,
464
00:46:35,916 --> 00:46:36,916
sin lille datter,
465
00:46:37,916 --> 00:46:41,206
ville mareridtet måske forsvinde,
466
00:46:41,291 --> 00:46:44,171
og hun kunne bare synke ned
i de varme tæpper
467
00:46:44,250 --> 00:46:46,500
og putte sig ind til sin familie,
468
00:46:47,291 --> 00:46:49,211
der havde ventet på hende.
469
00:46:50,208 --> 00:46:53,128
Hun stirrede på den tomme seng…
470
00:46:54,500 --> 00:46:55,670
…og så huskede hun.
471
00:46:58,000 --> 00:47:00,380
Og det at huske smertede hende på ny.
472
00:47:22,791 --> 00:47:24,751
Hendes hjerte knustes på ny,
473
00:47:25,208 --> 00:47:26,538
brændte i hendes bryst,
474
00:47:27,083 --> 00:47:29,793
en smerte, hun håbede,
ville forsvinde med
475
00:47:30,041 --> 00:47:32,751
det kolde, mudrede vand
ved hendes nye gods.
476
00:47:33,291 --> 00:47:34,251
Hendes nye hjem.
477
00:47:36,250 --> 00:47:38,210
Således sov hun,
478
00:47:38,750 --> 00:47:39,960
og hun glemte.
479
00:47:40,458 --> 00:47:42,998
Efter at have glemt vågnede hun.
480
00:47:46,333 --> 00:47:47,543
Hun gik rundt.
481
00:47:49,916 --> 00:47:52,326
Hvor mange nætter og hvor mange gåture…
482
00:47:53,125 --> 00:47:54,705
…vidste hun ikke mere.
483
00:47:54,791 --> 00:47:58,961
Hun tænkte kun fremad,
kun på sengen, der var hendes mål,
484
00:47:59,041 --> 00:48:02,671
og på den datter, hun troede,
hver gang hun vågnede,
485
00:48:02,750 --> 00:48:04,330
ville vente på hende der.
486
00:48:15,916 --> 00:48:18,706
Hun indså ikke engang,
at et årti var gået,
487
00:48:19,375 --> 00:48:22,205
eller
at efter et udbrud af pest i landsbyen
488
00:48:22,291 --> 00:48:24,211
var det tomme gods karantænested
489
00:48:24,291 --> 00:48:27,631
for hostedøden,
der raserede hendes tidligere lokalområde.
490
00:48:29,708 --> 00:48:30,628
Hvor er hun?
491
00:48:35,791 --> 00:48:37,041
Hvad gør du herinde?
492
00:48:42,750 --> 00:48:46,330
Her er ikke sikkert.
Du skal bære beskyttelse i denne fløj…
493
00:48:47,541 --> 00:48:48,381
Hvor?
494
00:48:52,416 --> 00:48:54,076
Og da pestlægen døde,
495
00:48:54,625 --> 00:48:58,825
blev han straks glemt,
og der skete noget sært.
496
00:48:59,625 --> 00:49:02,575
Hendes tyngdekraft,
hendes opfundne tyngdekraft,
497
00:49:02,666 --> 00:49:06,126
som bandt hende til grunden
og til hendes skærsild,
498
00:49:07,125 --> 00:49:08,955
kunne også binde andre.
499
00:49:10,166 --> 00:49:13,956
Hun sov, og som det sker,
når man drømmer, glemte hun.
500
00:49:14,875 --> 00:49:17,285
Og efter at have glemt vågnede hun.
501
00:49:19,875 --> 00:49:20,825
Hun gik rundt.
502
00:49:34,375 --> 00:49:37,375
Viola bemærkede svagt,
da de forsøgte sig med eksorcisme.
503
00:49:43,541 --> 00:49:47,541
Den stakkels præst var den anden,
der kom på tværs af Viola.
504
00:49:51,916 --> 00:49:52,956
Hun sov
505
00:49:53,541 --> 00:49:56,711
og glemte og glemte.
506
00:49:57,416 --> 00:49:58,706
Og med glemslen
507
00:49:59,166 --> 00:50:01,286
følger en uhyrlig lidelse.
508
00:50:02,750 --> 00:50:04,500
Alle ting forsvinder.
509
00:50:04,583 --> 00:50:09,003
Alle ting. Hud, sten, endda stjernerne.
510
00:50:09,083 --> 00:50:12,713
Tiden tager alle ting.
Sådan fungerer verden.
511
00:50:12,791 --> 00:50:18,461
Fortiden fortoner sig, minder falmer,
og det gør ånden også.
512
00:50:18,916 --> 00:50:20,456
Alt forsvinder med tiden.
513
00:50:21,166 --> 00:50:22,126
Selv sjælen.
514
00:50:24,500 --> 00:50:27,790
Vågne, gå rundt, glemme endnu mere.
515
00:50:28,750 --> 00:50:29,830
Hendes navn, glemt.
516
00:50:30,333 --> 00:50:32,253
Hendes søsters navn, glemt.
517
00:50:32,833 --> 00:50:36,753
Som minderne forlod hende,
forsvandt også hendes ansigt.
518
00:50:37,666 --> 00:50:39,076
Hun huskede så lidt,
519
00:50:39,666 --> 00:50:43,286
at hun en nat fandt et barn
i sin datters gamle seng
520
00:50:43,375 --> 00:50:46,375
og kunne ikke huske,
hvem hun håbede at se.
521
00:50:46,875 --> 00:50:49,625
Hun anede kun svagt,
at hun var gået hertil
522
00:50:50,041 --> 00:50:54,001
i håbet om at finde et barn,
og her var der et barn.
523
00:50:54,500 --> 00:50:56,290
Det måtte være det, hun søgte.
524
00:50:57,625 --> 00:50:58,455
Det måtte det.
525
00:51:00,708 --> 00:51:03,628
Hun sov, og hun falmede.
526
00:51:04,125 --> 00:51:06,455
Og falmede og falmede.
527
00:51:08,000 --> 00:51:09,500
Det gjorde de andre også.
528
00:51:10,750 --> 00:51:12,670
De sjæle, hun bandt omkring sig.
529
00:51:15,000 --> 00:51:18,710
De uheldige fanget i det sorte hul,
hun havde gjort Bly til.
530
00:51:22,125 --> 00:51:23,495
De falmede også.
531
00:51:36,625 --> 00:51:39,955
Den ældste af Willoughbys døtre,
engang lady Lloyd af Bly,
532
00:51:40,041 --> 00:51:43,001
nu bare en tanke, bare en følelse,
533
00:51:43,083 --> 00:51:47,883
slet ikke en kvinde eller et menneske,
ikke et navn eller et ansigt.
534
00:51:48,416 --> 00:51:50,076
Bare behov. Behov…
535
00:51:50,833 --> 00:51:51,833
…og ensomhed.
536
00:51:52,625 --> 00:51:53,495
Og raseri.
537
00:51:54,083 --> 00:51:55,793
Hendes skæbne var et mareridt.
538
00:51:56,583 --> 00:51:58,673
En skæbne, alle på Bly led.
539
00:51:59,250 --> 00:52:03,210
Som Violas engang søster led
og nu var glemt på loftet.
540
00:52:03,291 --> 00:52:08,081
Uvidende om, at hun havde en søster,
hun kunne myrde eller blive myrdet af.
541
00:52:10,000 --> 00:52:14,250
En skæbne, alle led, der var uheldige nok
til at komme på tværs af hende.
542
00:52:14,708 --> 00:52:15,538
Stop.
543
00:52:16,625 --> 00:52:17,455
Stop!
544
00:52:18,791 --> 00:52:20,671
En skæbne, en oppasser led
545
00:52:21,291 --> 00:52:22,671
så mange år senere.
546
00:52:24,333 --> 00:52:27,923
En skæbne, der endda overgik dem,
som døde af andre grunde der
547
00:52:28,416 --> 00:52:31,076
og blev bundet af Violas tyngdekraft,
548
00:52:32,083 --> 00:52:34,503
selvom hendes kolde fingre
ikke rørte dem.
549
00:52:38,500 --> 00:52:42,250
Intet håb for nogen,
der uheldigvis døde på godsets grund.
550
00:52:44,291 --> 00:52:46,381
Intet håb for Blys ofre,
551
00:52:46,458 --> 00:52:48,078
om de var ofre for skæbnen,
552
00:52:48,833 --> 00:52:49,673
laster,
553
00:52:50,666 --> 00:52:53,036
eller sygdom eller hinanden.
554
00:52:57,708 --> 00:53:00,168
Og intet håb åbenbart
for den unge au pair…
555
00:53:01,875 --> 00:53:05,205
…der var raget uklar
med så mange af de døde,
556
00:53:05,541 --> 00:53:08,081
de stakkels beboere i det sorte hul,
557
00:53:09,041 --> 00:53:11,501
og til sidst trådte ud på sin skæbnes vej.
558
00:54:33,375 --> 00:54:36,285
Tekster af: Pia C Hvid