1
00:00:02,045 --> 00:00:04,005
At vokse op er så mange ting.
2
00:00:06,215 --> 00:00:07,925
At vokse op er uforudsigeligt.
3
00:00:09,802 --> 00:00:11,971
En chance for at ændre verden.
4
00:00:14,140 --> 00:00:15,141
At vokse op var...
5
00:00:21,939 --> 00:00:23,066
STOP MED AT DRÆBE OS
6
00:00:23,149 --> 00:00:24,275
Vi har magten og ansvaret.
7
00:00:30,073 --> 00:00:31,783
Vi fortjener at blive hørt.
8
00:00:36,913 --> 00:00:37,955
At vokse op er...
9
00:00:38,081 --> 00:00:39,248
-Overvældende.
-Irriterende.
10
00:00:39,332 --> 00:00:40,416
-Forvirrende.
-Indviklet.
11
00:00:40,541 --> 00:00:41,959
-Smukt.
-Påkrævet.
12
00:00:42,085 --> 00:00:43,086
Vi klarede det!
13
00:00:43,377 --> 00:00:45,254
TI HISTORIER
14
00:00:45,379 --> 00:00:47,298
OM MODET
15
00:00:47,590 --> 00:00:49,884
TIL AT VÆRE DIG SELV
16
00:01:01,145 --> 00:01:03,898
KOM IGEN
17
00:01:06,400 --> 00:01:07,985
-Hej.
-Hej.
18
00:01:09,320 --> 00:01:10,613
Hvad skulle det være i dag?
19
00:01:11,656 --> 00:01:14,867
-Jeg tager en varm kakao.
-Okay.
20
00:01:15,910 --> 00:01:19,956
At vokse op med et handicap
var meget forvirrende,
21
00:01:20,039 --> 00:01:23,417
fordi jeg lod folk have
en masse fordomme om mig,
22
00:01:23,626 --> 00:01:26,504
og så havde jeg ingen repræsentation.
23
00:01:26,587 --> 00:01:27,755
EMILYS BROR
24
00:01:28,047 --> 00:01:31,050
-Nitten år efter, kæmp videre.
-Kæmp videre.
25
00:01:31,259 --> 00:01:32,301
Kæmp videre.
26
00:01:33,052 --> 00:01:37,557
Jeg besluttede at dele min historie,
da hele fortællingen
27
00:01:37,682 --> 00:01:41,561
om handicap generelt kun handler om,
28
00:01:41,811 --> 00:01:45,815
hvordan handicappede folk
og deres liv er tragiske.
29
00:01:46,399 --> 00:01:49,402
Jeg er her for at fortælle,
at handicap ikke er tragisk.
30
00:01:49,819 --> 00:01:54,991
Faktisk kan det være fantastisk og smukt
og meget multi-dimensionelt.
31
00:01:55,158 --> 00:01:56,033
KULTURHUS 23.98
32
00:02:03,958 --> 00:02:05,209
-Elsker dig, Emily.
-Stille.
33
00:02:05,543 --> 00:02:07,170
-Tak.
-Ja, kom så.
34
00:02:09,922 --> 00:02:10,840
Tak, gutter.
35
00:02:10,923 --> 00:02:12,175
Emily, når du er klar.
36
00:02:12,967 --> 00:02:15,469
Hej. Jeg hedder Emily.
37
00:02:15,636 --> 00:02:20,600
Jeg er førstegenerations barn
af immigranter. Begge mine forældre
38
00:02:20,683 --> 00:02:24,604
er fra Mexico,
og spansk var mit modersmål.
39
00:02:25,271 --> 00:02:26,606
Min far kom i hæren,
40
00:02:26,731 --> 00:02:29,817
og vi flyttede rundt nogle gange,
men til sidst landede vi
41
00:02:29,901 --> 00:02:34,155
i Austin, Texas. Jeg blev født
med en neuromuskel-lidelse.
42
00:02:34,447 --> 00:02:39,535
Muskelsvind påvirker daglige aktiviteter
som at gå,
43
00:02:39,619 --> 00:02:45,875
tage tøj på, spise. Det påvirker
din muskelstyrke og toning.
44
00:02:46,000 --> 00:02:48,044
På grund af det har jeg aldrig kunnet gå.
45
00:02:49,212 --> 00:02:53,216
Det var en læringsoplevelse,
da jeg ikke vidste, hvordan man passer
46
00:02:53,466 --> 00:02:55,134
et barn med handicap.
47
00:02:55,259 --> 00:02:56,219
EMILYS FAR
48
00:02:56,302 --> 00:02:59,972
Jeg var ikke socialt bekendt
med alle de ting,
49
00:03:00,139 --> 00:03:02,934
som vi skulle indstille os på.
Vi vidste ikke, hvad vi skulle forvente.
50
00:03:03,309 --> 00:03:06,520
Vi prøver at lære præcis,
hvad hun behøver.
51
00:03:06,604 --> 00:03:08,105
EMILYS MOR
52
00:03:08,189 --> 00:03:11,901
Hvilken terapi og læger. Jeg husker en
53
00:03:12,026 --> 00:03:13,861
af specialisterne sige:
54
00:03:13,945 --> 00:03:17,406
"Beklager, men din datter
vil kun leve i seks måneder."
55
00:03:17,823 --> 00:03:22,161
Jeg græd så meget.
Og ja, det var så hårdt.
56
00:03:25,873 --> 00:03:30,294
Da jeg var yngre, hjalp min mor
med næsten alle daglige aktiviteter.
57
00:03:31,671 --> 00:03:34,924
At gøre mig klar om morgenen,
komme i tøjet, skære min mad ud,
58
00:03:35,216 --> 00:03:37,760
komme i bad. Den slags.
59
00:03:51,023 --> 00:03:55,987
Da jeg kom i skole, indså jeg,
hvordan samfundet så handicap.
60
00:03:56,779 --> 00:04:01,534
Jeg blev behandlet,
som om jeg var meget anderledes end andre.
61
00:04:02,410 --> 00:04:06,956
Jeg husker engang i de små klasser.
Jeg voksede.
62
00:04:07,123 --> 00:04:08,958
Jeg blev lidt højere.
63
00:04:09,250 --> 00:04:12,712
Og på et tidspunkt skulle man måles
til en ny rullestol,
64
00:04:12,920 --> 00:04:14,839
så man kunne sidde bedre osv.
65
00:04:15,506 --> 00:04:19,885
De ville tilpasse den nye rullestol
til mig på min skole.
66
00:04:21,512 --> 00:04:24,765
De sagde: "Hvorfor testkører du den ikke,
og ser, hvordan det føles
67
00:04:25,016 --> 00:04:30,438
i kørestolen?" Jeg så
alle mine klassekammerater stå i gangen
68
00:04:30,563 --> 00:04:32,315
og kigge på mig.
69
00:04:32,440 --> 00:04:35,192
Da jeg begyndte at køre ned ad gangen,
begyndte de at klappe.
70
00:04:37,028 --> 00:04:41,240
De heppede på mig.
De voksne omkring mig sagde, "Du godeste,
71
00:04:41,324 --> 00:04:42,575
det er så sødt."
72
00:04:42,867 --> 00:04:46,787
Det føltes som et godt øjeblik
for alle andre,
73
00:04:46,912 --> 00:04:50,833
men jeg kunne ikke forstå,
hvorfor jeg ikke følte mig glad.
74
00:04:52,168 --> 00:04:56,422
Jeg var forvirret.
Mine klassekammerater på samme alder
75
00:04:56,630 --> 00:05:00,968
farvede i de samme bøger.
Vi spillede de samme brætspil.
76
00:05:02,011 --> 00:05:05,181
De klappede for mig over noget,
jeg gjorde hver dag.
77
00:05:06,474 --> 00:05:10,936
Det var, som om de lærte mine kammerater
at have ondt af mig, at handicappede
78
00:05:11,145 --> 00:05:14,815
inspirerede ved at køre ned ad gangen.
79
00:05:15,399 --> 00:05:19,653
Jeg følte mig udpeget
og fremmedgjort fra min klasse.
80
00:05:22,615 --> 00:05:27,244
I den alder følte jeg mig ynkelig.
81
00:05:28,245 --> 00:05:31,290
Jeg følte mig magtesløs.
82
00:05:35,378 --> 00:05:39,382
Vi så Emily lide,
og vidste ikke, hvad der foregik.
83
00:05:39,840 --> 00:05:44,136
En ting, som jeg ser gennem hendes øjne,
er at... hun fik mig til
84
00:05:44,303 --> 00:05:48,891
at se gennem hendes øjne,
at de vil accepteres socialt.
85
00:05:49,392 --> 00:05:53,020
I skolen havde jeg min voksen-plejer,
som var en person,
86
00:05:53,104 --> 00:05:56,690
der ville hjælpe mig gennem dagen.
Hjælpe med at spise frokost, tage ting
87
00:05:56,774 --> 00:06:00,403
ud af min taske,
tage med på toilettet og den slags.
88
00:06:00,820 --> 00:06:04,532
Fordi jeg var så afhængig af en hjælper,
var jeg bange for,
89
00:06:04,657 --> 00:06:08,702
at hvis jeg beklagede mig
eller sagde noget, der gjorde dem sure,
90
00:06:08,828 --> 00:06:13,332
ville de nægte mig adgang til det,
jeg behøvede.
91
00:06:21,215 --> 00:06:27,096
Jeg havde ingen autonomi dengang.
Der var altid en voksen ved min side,
92
00:06:27,263 --> 00:06:32,101
og jeg følte ikke, jeg havde frihed
til at udforske, hvem jeg var.
93
00:06:32,893 --> 00:06:35,938
Så jeg begyndte at blive en nikkedukke,
94
00:06:36,063 --> 00:06:40,276
jeg ville gøre alt for,
at mine hjælpere var glade.
95
00:06:40,568 --> 00:06:44,989
Hun ville tænkte: "Hvis jeg siger noget,
mor, bliver hjælperen sur
96
00:06:45,114 --> 00:06:49,326
på mig." Og jeg talte med Emily hver dag:
97
00:06:49,535 --> 00:06:54,248
"Du skal sige, hvad du vil have."
Og hun sagde: "Okay, mor."
98
00:06:54,707 --> 00:06:58,335
Men jeg ved, det var svært
for Emily at sige fra.
99
00:07:01,088 --> 00:07:05,843
I folkeskolen, da jeg prøvede
at finde min stemme,
100
00:07:06,093 --> 00:07:10,139
husker jeg at øve,
hvad jeg kunne sige til min hjælper,
101
00:07:10,264 --> 00:07:13,267
og jeg ville gennemtænke hvert eneste ord.
102
00:07:16,812 --> 00:07:21,400
Det er ubehageligt, når du ikke
giver mig plads. Jeg vil gerne bruge
103
00:07:21,567 --> 00:07:26,405
mere tid med mine venner alene.
Og jeg vil gerne have mere
104
00:07:26,697 --> 00:07:28,282
uafhængighed.
105
00:07:28,782 --> 00:07:31,076
Hey, jeg skal derind.
106
00:07:35,581 --> 00:07:36,707
Hvem talte du med?
107
00:07:38,751 --> 00:07:39,793
Faktisk...
108
00:07:39,919 --> 00:07:41,170
Hvad er det?
109
00:07:41,462 --> 00:07:42,338
Ikke noget.
110
00:07:42,671 --> 00:07:43,631
Okay.
111
00:07:44,423 --> 00:07:48,385
Jeg kunne mærke ordene
sidde fast i halsen.
112
00:07:48,886 --> 00:07:51,597
Og jeg var ude af stand
til at skubbe dem ud.
113
00:07:52,389 --> 00:07:55,267
Jeg ville konstant ønske,
at jeg var en anden.
114
00:07:55,893 --> 00:07:56,894
FOLKESKOLEN
115
00:07:57,061 --> 00:08:00,189
Jeg drømte om
at være uafhængig og frygtløs,
116
00:08:00,481 --> 00:08:03,442
så jeg ville blive en person,
jeg ikke var.
117
00:08:04,401 --> 00:08:07,196
Jeg begyndte at lave visionboards.
118
00:08:08,155 --> 00:08:10,115
Jeg kunne godt lide at se visuelt,
119
00:08:10,366 --> 00:08:12,952
hvordan jeg ønskede at leve i fremtiden.
120
00:08:13,077 --> 00:08:14,286
HVEM ER JEG?
121
00:08:14,453 --> 00:08:18,666
Hver gang jeg dagdrømte på værelset,
ville jeg altid forestille mig selv
122
00:08:18,791 --> 00:08:23,504
som ikke-handicappet. Min yndlingshobby
var nok at flygte
123
00:08:23,712 --> 00:08:28,133
og drømme om, hvem jeg ville være,
og hvad jeg kunne blive.
124
00:08:28,259 --> 00:08:29,176
MÅL
125
00:08:29,301 --> 00:08:33,138
Jeg så problemet,
hun havde med at udtrykke sig.
126
00:08:33,347 --> 00:08:36,517
Det var svært for hende gennem opvæksten.
127
00:08:36,642 --> 00:08:39,687
Vi vil lade hende være uafhængig
og på den måde
128
00:08:40,104 --> 00:08:41,480
få den fulde fornemmelse af det.
129
00:08:41,814 --> 00:08:44,984
Men vi var ret nervøse først.
130
00:08:46,443 --> 00:08:50,531
Folkeskolen var også det tidspunkt,
hvor de sociale medier var på toppen.
131
00:08:51,282 --> 00:08:56,203
Jeg begyndte at lave kontoer
på Instagram og alle de sociale medier.
132
00:08:56,453 --> 00:08:59,832
At være på Internettet
var en redning for mig.
133
00:08:59,999 --> 00:09:03,502
Det var også et tidspunkt,
hvor boybands betød alt.
134
00:09:03,669 --> 00:09:08,424
Dengang var jeg helt vild
med One Direction.
135
00:09:10,384 --> 00:09:15,139
Det var også dengang,
jeg fik interesse for at skrive.
136
00:09:16,223 --> 00:09:19,768
Når jeg ser tilbage,
er det nok den mest pinlige del af livet.
137
00:09:19,852 --> 00:09:22,229
"JEG HEDDER FORRESTEN HARRY."
138
00:09:22,313 --> 00:09:25,274
-Ja, jeg læste fan-fiction.
-Ja.
139
00:09:25,816 --> 00:09:27,651
"DU ER EN SAND SKØNHED." SAGDE HARRY...
140
00:09:27,776 --> 00:09:30,070
Ja, jeg skrev det måske.
141
00:09:32,156 --> 00:09:33,657
TROR DU,
HUN FORELSKER SIG I DAG? -E
142
00:09:33,741 --> 00:09:35,492
Det var første gang, jeg skrev.
143
00:09:35,576 --> 00:09:37,578
Så det begyndte jeg på.
144
00:09:38,454 --> 00:09:40,581
Og det var ærligt talt...
145
00:09:40,664 --> 00:09:44,084
en af de sjoveste ting i mit liv,
fordi det var en ny måde
146
00:09:44,335 --> 00:09:46,086
at flygte, en ny måde at...
147
00:09:46,337 --> 00:09:48,464
kreativt prøve noget nyt.
148
00:09:49,548 --> 00:09:52,968
Jeg ville være på internettet hele tiden.
Internettet...
149
00:09:53,052 --> 00:09:59,308
gav mig chancen for at skjule mit handicap
og være en typisk pre-teen.
150
00:09:59,933 --> 00:10:04,021
Men selvom jeg nød og elskede
at være i fællesskabet...
151
00:10:04,563 --> 00:10:09,234
følte jeg mig også skyldig,
fordi jeg vidste, at jeg løj
152
00:10:09,401 --> 00:10:13,280
om den, jeg var.
Jeg kunne ikke tale om mit handicap.
153
00:10:13,489 --> 00:10:15,658
Jeg så mig selv som klam
154
00:10:15,866 --> 00:10:17,951
og uelskelig.
155
00:10:18,786 --> 00:10:22,456
På et tidspunkt i folkeskolen
skulle specialafdelingen
156
00:10:22,539 --> 00:10:28,921
spise ved et bord i kantinen.
Jeg husker at føle mig så flov.
157
00:10:29,213 --> 00:10:31,757
Jeg ville ikke forbindes
med handicappede børn,
158
00:10:31,965 --> 00:10:33,175
selvom jeg var handicappet.
159
00:10:35,427 --> 00:10:37,179
GYMNASIET
160
00:10:37,304 --> 00:10:41,809
Jeg husker første år på gymnasiet,
og min hjælper og et par
161
00:10:41,892 --> 00:10:45,229
andre hjælpere i specialafdelingen tænkte,
162
00:10:45,396 --> 00:10:50,567
at det ville være kært,
hvis jeg gik til galla med en anden elev
163
00:10:50,734 --> 00:10:52,111
i specialklassen.
164
00:10:53,696 --> 00:10:59,660
De spurgte ikke engang,
om jeg ville med. Jeg følte mig så lille.
165
00:11:01,286 --> 00:11:02,621
Vi tog med til galla.
166
00:11:02,871 --> 00:11:08,877
Jeg havde en pailletkjole med glitter på,
167
00:11:09,086 --> 00:11:11,463
et meget akavet galla-look.
168
00:11:13,132 --> 00:11:16,593
Jeg husker, at en af de frivillige
kom hen til mig.
169
00:11:16,844 --> 00:11:21,140
Jeg har den bedste idé.
Det ville være så inspirerende,
170
00:11:21,306 --> 00:11:23,225
hvis den lækre football-spiller
dansede med dig.
171
00:11:23,851 --> 00:11:26,228
Jeg ved ikke.
172
00:11:26,311 --> 00:11:28,689
Kom nu. Han er så sød. Jeg spørger ham.
173
00:11:43,537 --> 00:11:44,913
Glem ham.
174
00:11:45,122 --> 00:11:47,374
Det er lige meget.
Du kan danse med min kæreste.
175
00:11:51,503 --> 00:11:57,593
Han dansede akavet og let.
Jeg tænkte tusind tanker.
176
00:12:01,972 --> 00:12:04,641
For det første, hvad tænkte hun om mig.
177
00:12:06,101 --> 00:12:09,897
Jeg var tydeligvis ikke en trussel.
Hvis det var en anden pige,
178
00:12:09,980 --> 00:12:12,816
ville du ikke lade hende
danse med din kæreste.
179
00:12:15,569 --> 00:12:18,572
Gymnasiet er kogepunktet, og
180
00:12:18,697 --> 00:12:23,410
den aften føltes som højdepunktet.
Det gjorde mig så vred,
181
00:12:23,577 --> 00:12:27,790
for jeg blev behandlet som et kæledyr.
182
00:12:28,791 --> 00:12:32,336
Andre elever burde se handicappede
som ligemænd.
183
00:12:32,628 --> 00:12:35,589
Der var tydeligvis
et overlegenhedskompleks.
184
00:12:37,758 --> 00:12:39,551
Jeg hjælper handicappede børn.
185
00:12:40,761 --> 00:12:43,263
Jeg ved, det er svært at tro,
men de har lært mig
186
00:12:43,388 --> 00:12:45,265
mere, end jeg har lært dem.
187
00:12:45,766 --> 00:12:49,520
Jeg har lært, at opmærksomheden,
jeg giver, virkelig gør
188
00:12:49,603 --> 00:12:51,438
en stor forskel for dem.
189
00:12:59,321 --> 00:13:03,408
Når du ser en handicappet person,
ser du så automatisk på mig
190
00:13:03,617 --> 00:13:06,912
og tænker: "Wow, jeg er så glad for,
at mit liv ikke er sådan."
191
00:13:07,204 --> 00:13:10,040
Selvrefleksion er vigtig, såsom
192
00:13:10,457 --> 00:13:14,378
hvorfor du synes, mit liv er så tragisk?
193
00:13:15,128 --> 00:13:19,800
Og ser du mig virkelig som mindre værd?
194
00:13:22,344 --> 00:13:24,179
I det ikke-handicappede samfund
195
00:13:24,429 --> 00:13:28,600
fungerer vi faktisk
under en medicinsk handicapsmodel...
196
00:13:28,684 --> 00:13:30,602
MEDICINSK HANDICAPSMODEL
197
00:13:30,727 --> 00:13:35,566
...hvor handicap anses
som noget, der behøver
198
00:13:35,691 --> 00:13:37,901
at behandles og kureres.
199
00:13:37,985 --> 00:13:39,444
PROBLEMET: INDIVIDET
200
00:13:39,653 --> 00:13:42,573
I modsætning til den anden model,
der hedder den sociale handicapsmodel.
201
00:13:42,656 --> 00:13:44,157
SOCIALE HANDICAPSMODEL
202
00:13:44,241 --> 00:13:47,911
Denne teori siger, at handicap ikke
203
00:13:48,036 --> 00:13:49,204
behøver at blive kureret.
204
00:13:49,329 --> 00:13:50,998
PROBLEMET: SAMFUNDS-BARRIERER
205
00:13:51,164 --> 00:13:53,542
Det er faktisk samfundets lukkethed,
der skal ændres,
206
00:13:53,709 --> 00:13:57,254
og behøver bedre indgang for folk,
der er anderledes.
207
00:13:57,629 --> 00:13:59,172
BEHØVER HJÆLP - ØDELAGT - SVAG - SYG
208
00:13:59,298 --> 00:14:01,800
Det ændrede mit liv.
209
00:14:04,094 --> 00:14:07,598
Det var svaret på alt, jeg havde følt.
210
00:14:07,973 --> 00:14:09,975
STEREOTYPER - UTILGÆNGELIG BYGNING
DISKRIMINATION - FORDOM
211
00:14:10,058 --> 00:14:12,269
Jeg tænkte: "Wow. Jeg hører til her.
212
00:14:13,353 --> 00:14:16,940
Mit liv er lige så meget værd som andres,
og jeg fortjener autonomi
213
00:14:17,107 --> 00:14:20,193
og uafhængighed ligesom andre."
214
00:14:21,111 --> 00:14:26,199
Forståelsen fik mig til at tænke mere
over min identitet,
215
00:14:26,283 --> 00:14:30,203
og hvad handicap betød. Jeg begyndte
at forestille mig min fremtid,
216
00:14:30,287 --> 00:14:32,539
og den begyndte at blive mere tydelig.
217
00:14:35,000 --> 00:14:36,209
VÆR FANTASTISK I DAG
218
00:14:36,293 --> 00:14:39,004
Gymnasiet er normalt de år,
hvor alle begynder
219
00:14:39,129 --> 00:14:43,175
at få deres første job,
og det ønskede jeg også.
220
00:14:43,634 --> 00:14:47,179
Så jeg begyndte at lede
efter teen-skribent jobs på Internettet.
221
00:14:47,512 --> 00:14:51,725
Og jeg fandt noget. Jeg fandt et opslag,
222
00:14:52,059 --> 00:14:55,062
der var for et blad,
223
00:14:55,270 --> 00:15:00,233
og de søgte specifikt ungdomsskribenter.
Så jeg sendte en ansøgning,
224
00:15:00,400 --> 00:15:04,571
og en måned senere fik jeg svar.
Jeg kunne ikke tro det.
225
00:15:04,780 --> 00:15:08,200
Jeg fik jobbet
om at skrive om en historie.
226
00:15:08,325 --> 00:15:09,618
ABC'S "MUNDLAM" HAR MEGET AT SIGE
227
00:15:09,952 --> 00:15:12,537
Jeg ønskede at skrive om,
hvorfor der ikke er nogen repræsentation
228
00:15:12,663 --> 00:15:14,081
af teen-piger med handicap.
229
00:15:14,206 --> 00:15:15,832
JEG GRÆDER OG GRINER
MED KARAKTERERNE
230
00:15:15,916 --> 00:15:19,962
Da jeg startede på det, fandt jeg
et online forum for handicappede,
231
00:15:20,045 --> 00:15:22,839
og det forandrede alt.
232
00:15:23,256 --> 00:15:27,511
Ikke-handicappede tror nok, at
233
00:15:27,678 --> 00:15:32,516
det handicappede samfund er en monolit,
og det hele er ens.
234
00:15:32,641 --> 00:15:35,352
Men faktisk er vi meget forskellige,
235
00:15:35,519 --> 00:15:40,357
og alle har forskellige oplevelser.
Da jeg så
236
00:15:40,440 --> 00:15:43,568
disse folk bag det handicap-forum,
begyndte jeg at se det
237
00:15:43,735 --> 00:15:45,779
som en kultur og en identitet.
238
00:15:46,113 --> 00:15:51,326
Denne rullestol er min frihed.
Min rullestol er en del af mig.
239
00:15:51,618 --> 00:15:55,288
Det er som en livspartner,
der bærer mig gennem verden.
240
00:15:58,083 --> 00:16:01,545
Jeg indså, hvad jeg havde manglet
hele mit liv.
241
00:16:02,671 --> 00:16:05,841
Folk, der gik igennem
de samme ting, som jeg gjorde.
242
00:16:06,800 --> 00:16:09,720
Folk tror altid, du ikke kan dit og dat.
243
00:16:09,928 --> 00:16:12,806
Virkelig? Lad mig bevise,
at du tager fejl.
244
00:16:19,396 --> 00:16:23,108
Det var så stærkt.
Vi var så forskellige på mange måder,
245
00:16:23,233 --> 00:16:26,486
men også ens på mange måder.
246
00:16:26,862 --> 00:16:28,530
Jeg mener, at alle behøver nogen,
247
00:16:28,655 --> 00:16:31,033
som de kan se som deres repræsentant.
248
00:16:31,116 --> 00:16:33,618
Jeg føler mig godt tilpas i min egen krop,
249
00:16:33,702 --> 00:16:35,912
så jeg vælger
at skabe forbindelse med folk.
250
00:16:38,123 --> 00:16:41,251
Folk, der delte lignende problemer,
som dem jeg oplevede i livet.
251
00:16:44,129 --> 00:16:47,049
Samfundet bør indse,
at der er mere end én type,
252
00:16:47,174 --> 00:16:49,217
og jeg har aldrig set
253
00:16:49,760 --> 00:16:53,305
nogen født med dysmeli
leve livet optimalt.
254
00:16:53,430 --> 00:16:57,392
Jeg har aldrig set det.
Det er altid en trist historie.
255
00:16:57,684 --> 00:17:01,813
Det er sådan et dårligt indtryk at give.
256
00:17:03,857 --> 00:17:07,652
Jeg kunne endelig se glimt af,
hvordan min fremtid kunne se ud,
257
00:17:07,861 --> 00:17:10,489
hvem jeg var på tidspunktet.
258
00:17:12,824 --> 00:17:17,788
Kroppe behøver ikke se ens ud,
bare fordi medierne viser det sådan.
259
00:17:19,831 --> 00:17:22,542
Indtil da havde jeg ikke haft nogen venner
260
00:17:22,667 --> 00:17:28,840
med handicap hele livet.
Det gjorde mig stolt af mit handicap
261
00:17:29,007 --> 00:17:30,675
for en gangs skyld.
262
00:17:37,265 --> 00:17:41,603
Efter artiklen følte jeg,
at der var sådan en stor
263
00:17:41,770 --> 00:17:46,399
underrepræsentation af unge handicappede.
Jeg begyndte at freelance
264
00:17:46,525 --> 00:17:49,277
i andre blade og skrev om handicap.
265
00:17:49,402 --> 00:17:51,071
Og til sidst skrev jeg for Teen Vogue.
266
00:17:51,238 --> 00:17:52,864
HANDICAP HINDRER BRUG AF OFFENTLIGT WC
267
00:17:52,989 --> 00:17:54,950
#METOO-BEVÆGELSEN
HAR IKKE INKLUDERET HANDICAPPEDE
268
00:17:55,033 --> 00:17:56,493
Jeg elsker at fortælle sande historier
269
00:17:56,576 --> 00:17:57,452
om handicap.
270
00:17:58,161 --> 00:18:01,331
Hvordan ser god repræsentation
af handicap ud?
271
00:18:01,540 --> 00:18:06,044
Første skridt ville være
et show, bog, film,
272
00:18:06,419 --> 00:18:09,798
der havde ægte handicappede skuespillere,
forfattere,
273
00:18:09,923 --> 00:18:13,844
handicappede manuskriptforfattere
274
00:18:13,969 --> 00:18:17,013
til at forsikre en autentisk
og ægte repræsentation
275
00:18:17,097 --> 00:18:19,057
af en historie om handicap.
276
00:18:19,266 --> 00:18:22,352
Mange firmaer,
der målretter sig handicappede,
277
00:18:22,686 --> 00:18:26,189
har ikke-handicappede ved magten.
278
00:18:26,439 --> 00:18:32,279
Derfor føles indholdet så nedladende.
Så jeg tænkte,
279
00:18:32,445 --> 00:18:36,908
hvordan kunne jeg ikke kun bruge stemmen,
men sprede så mange andres?
280
00:18:37,367 --> 00:18:43,540
Hvor unge handicappede kan have en stemme
og skabe og skrive
281
00:18:43,748 --> 00:18:46,334
historier, der føles ægte.
282
00:18:46,501 --> 00:18:52,549
Sådan startede Cripple Magazine.
283
00:18:53,216 --> 00:18:58,221
Jeg besluttede at kalde det "Cripple,"
fordi flere medlemmer i handicap-samfundet
284
00:18:58,346 --> 00:19:00,682
har besluttet at ændre betydningen
af "krøbling"...
285
00:19:00,807 --> 00:19:02,017
HEJ VERDEN!
286
00:19:02,100 --> 00:19:04,186
...og være stolte af deres identitet
som handicappet,
287
00:19:04,352 --> 00:19:09,900
og jeg syntes, det var så stærkt.
Jeg syntes også, det var en god måde
288
00:19:09,983 --> 00:19:12,736
at starte ærlige samtaler om handicap...
289
00:19:12,903 --> 00:19:14,029
CRIPPLE MAGAZINE
HEJ VERDEN!
290
00:19:14,112 --> 00:19:15,447
...fordi det var det første blad
291
00:19:15,530 --> 00:19:16,615
for unge handicappede...
292
00:19:16,740 --> 00:19:18,283
HVORFOR INKLUSION AF HANDICAP ER VIGTIG
293
00:19:18,366 --> 00:19:19,784
...af unge handicappede.
294
00:19:20,869 --> 00:19:22,787
Hun gjorde det selv. Alting.
295
00:19:22,871 --> 00:19:24,122
OM BIDENS STAMMEN AF EN STAMMER
296
00:19:24,206 --> 00:19:25,582
Hun begyndte at skrive og udtrykke.
297
00:19:25,790 --> 00:19:29,461
I begyndelsen tænkte vi:
"Okay, det er nok noget,
298
00:19:29,544 --> 00:19:33,340
der er hendes hobby."
299
00:19:33,506 --> 00:19:36,301
Men det blev hurtigt alvor.
300
00:19:36,426 --> 00:19:37,510
CHEFREDAKTØR
301
00:19:37,636 --> 00:19:41,181
Da hun startede bladet, sagde hun:
"Jeg har skribenter.
302
00:19:41,348 --> 00:19:46,937
Jeg har redaktører." Og jeg bemærkede,
at Emily var glad for at få flere venner.
303
00:19:47,103 --> 00:19:48,021
HOLDET
304
00:19:48,104 --> 00:19:50,815
Senere begyndte holdet at vokse.
305
00:19:50,899 --> 00:19:52,692
Vi begyndte at skrive flere historier.
306
00:19:52,859 --> 00:19:56,488
Vi begyndte at have mere indhold,
og et år efter kom vi med
307
00:19:56,571 --> 00:19:59,241
i New York Times.
Så det var en påmindelse om...
308
00:19:59,366 --> 00:20:00,325
ET NYT TEEN-BLAD
309
00:20:00,408 --> 00:20:02,077
...hvor vigtigt det er at fortælle...
310
00:20:02,202 --> 00:20:03,662
UNGE HANDICAPPEDE
FORTJENER AT TALE UD
311
00:20:03,787 --> 00:20:05,997
...ærlige og præcise
beretninger om handicap.
312
00:20:06,581 --> 00:20:09,584
Hun græd. Jeg spurgte: "Hvad sker der?"
Og hun sagde...
313
00:20:09,709 --> 00:20:12,796
"Nej, det er okay, mor.
Jeg græder, fordi jeg er glad."
314
00:20:13,004 --> 00:20:14,965
Du godeste, Emily,
jeg er så stolt af dig!
315
00:20:15,215 --> 00:20:19,427
Super stolt.
Hun var så spændt og vi tænkte:
316
00:20:19,511 --> 00:20:20,762
"Hvad vil der ske nu?"
317
00:20:23,306 --> 00:20:27,269
Da jeg fandt Cripple, var jeg i stand til
at forestille mig fremtiden lidt bedre.
318
00:20:27,352 --> 00:20:30,689
Og da jeg gjorde,
blev handicap endelig inkluderet,
319
00:20:30,772 --> 00:20:32,399
og jeg kunne endelig forestille mig
320
00:20:32,482 --> 00:20:35,318
en hverdag, hvor jeg var uafhængig.
321
00:20:36,444 --> 00:20:39,948
Da jeg flyttede ud og begyndte på college,
322
00:20:40,573 --> 00:20:43,285
følte jeg, at jeg faktisk havde magt.
323
00:20:43,785 --> 00:20:46,788
At flytte var en stor forandring.
324
00:20:47,163 --> 00:20:50,166
Vi var ikke vant til at være alene,
og pludselig var Emily...
325
00:20:50,875 --> 00:20:52,377
"Hvad laver hun nu?"
326
00:20:55,338 --> 00:20:59,843
Jeg havde aldrig været alene,
og nu var det bare mig og hjælperen.
327
00:21:00,427 --> 00:21:03,930
Jeg kæmpede med at sige fra,
328
00:21:04,055 --> 00:21:06,850
og fortælle hende,
hvordan jeg ville behandles.
329
00:21:11,354 --> 00:21:13,898
VI SES I AFTEN!
GLÆDER MIG TIL ENDELIG AT MØDES...
330
00:21:17,652 --> 00:21:20,905
Lad os gøre dig klar.
Du burde få sat håret op.
331
00:21:21,698 --> 00:21:26,369
Jeg er vild med det,
det ser godt ud. Det vil se så pænt ud.
332
00:21:30,999 --> 00:21:31,958
Er du okay?
333
00:21:32,125 --> 00:21:34,377
Jeg vidste, at jeg måtte sige fra,
334
00:21:34,544 --> 00:21:37,756
men ordene sad fast i halsen igen.
335
00:21:37,839 --> 00:21:39,924
Er der noget galt?
336
00:21:42,093 --> 00:21:45,055
Bare glem det.
337
00:21:46,139 --> 00:21:47,140
Er du sikker?
338
00:21:54,147 --> 00:21:57,901
Faktisk ved jeg ikke,
hvordan jeg skal sige dette,
339
00:21:58,193 --> 00:21:59,527
for jeg ved, jeg behøver hjælp,
340
00:21:59,694 --> 00:22:02,197
men jeg bryder mig ikke om,
at en ny person i mit liv
341
00:22:02,322 --> 00:22:03,823
hjælper mig med så personlige valg.
342
00:22:03,948 --> 00:22:07,243
Jeg vil forblive så uafhængig som mulig,
343
00:22:07,410 --> 00:22:10,914
men jeg vil ikke behandles som en person
uden ønsker eller meninger.
344
00:22:11,331 --> 00:22:13,583
Jeg vil bare gerne blive spurgt.
345
00:22:14,834 --> 00:22:17,003
Absolut. Jeg er her kun for at hjælpe.
346
00:22:18,546 --> 00:22:21,883
Tak. Det har taget lang tid,
før jeg har kunnet sige sådan.
347
00:22:22,384 --> 00:22:26,304
For at være ærlig
vil jeg gerne have håret nede
348
00:22:26,763 --> 00:22:29,557
og en rød farve
i stedet for den ferskenfarvede
349
00:22:29,808 --> 00:22:31,893
og den jakke.
350
00:22:33,144 --> 00:22:34,354
Perfekt. Lad os komme i gang.
351
00:22:36,314 --> 00:22:39,526
Det var virkelig vigtigt for mig.
352
00:22:39,734 --> 00:22:43,738
Jeg var tvunget til at konfrontere
mit handicap for første gang
353
00:22:44,072 --> 00:22:45,740
og faktisk indse,
354
00:22:45,865 --> 00:22:48,451
at jeg behøver hjælp til mange ting.
355
00:22:50,078 --> 00:22:52,705
Og at jeg måtte bruge min stemme.
356
00:22:55,333 --> 00:22:58,169
Jeg er vild med det.
Er du klar til din date?
357
00:22:58,503 --> 00:23:01,339
Jeg er lidt nervøs, men jeg vil gøre det.
358
00:23:02,674 --> 00:23:06,302
Min første date var...
meget interessant,
359
00:23:06,594 --> 00:23:08,847
da det var noget,
jeg aldrig havde udforsket før.
360
00:23:09,013 --> 00:23:13,476
Men min første date
endte ikke helt som planlagt.
361
00:23:13,810 --> 00:23:16,396
Det var med en college-fyr.
362
00:23:16,688 --> 00:23:20,316
Vi sad indenfor,
og han havde stadig solbriller på.
363
00:23:20,733 --> 00:23:22,944
Og jeg havde sommerfugle i maven.
364
00:23:23,027 --> 00:23:25,029
Jeg tænkte bare:
"Åh, gud, han er så flot."
365
00:23:25,113 --> 00:23:27,991
"Sådan." Jeg ignorerede
det med solbrillerne
366
00:23:28,116 --> 00:23:30,285
og college-fyr-stilen. Og...
367
00:23:30,535 --> 00:23:32,745
Det var et eventyr i sig selv.
368
00:23:32,871 --> 00:23:34,414
Ligesom alle forhold er.
369
00:23:34,497 --> 00:23:36,624
Det samme som jeg skulle lære
med mine hjælpere:
370
00:23:36,749 --> 00:23:41,296
"Nej, jeg er det værd,
og min identitet som handicappet kvinde
371
00:23:41,713 --> 00:23:44,924
er hel og smuk."
372
00:23:51,764 --> 00:23:52,974
Hej Paige.
373
00:23:53,433 --> 00:23:55,185
Hej. Jeg har ikke set dig længe.
374
00:23:55,310 --> 00:23:58,396
Du godeste. Hvordan...
Okay, alle kommer ind nu.
375
00:23:59,147 --> 00:24:00,982
Så godt at se jer alle.
376
00:24:01,065 --> 00:24:02,400
Også godt at se dig.
377
00:24:03,234 --> 00:24:07,280
I har måske idéer til historier?
378
00:24:07,489 --> 00:24:11,493
Cripple Media
giver unge handicappede indflydelse,
379
00:24:11,701 --> 00:24:14,412
i positioner med ledelse,
hvor de kan kontrollere,
380
00:24:14,621 --> 00:24:18,458
hvilket indhold, der skrives om dem.
Og det føles fantastisk
381
00:24:18,666 --> 00:24:19,918
at få det til at ske.
382
00:24:20,001 --> 00:24:22,420
Fedt! Du godeste.
Ja, fedt. Jeg er vild...
383
00:24:22,629 --> 00:24:25,048
Jeg ændrer mig stadig, og det er okay.
384
00:24:25,131 --> 00:24:29,677
Nu ser jeg bare min fremtid
og ved, at jeg kan leve op
385
00:24:29,802 --> 00:24:32,555
til den, jeg vil være,
og hvad jeg vil være.
386
00:24:33,056 --> 00:24:37,060
Jeg er bare spændt på at se det ske.
387
00:24:37,435 --> 00:24:42,690
Jeg håber, at Cripple bliver en platform,
der vokser og bliver et sted,
388
00:24:42,857 --> 00:24:46,778
hvor unge handicappede
kan opdage deres styrke.
389
00:24:52,242 --> 00:24:53,701
Mange tak.
390
00:25:53,136 --> 00:25:55,138
Tekster af: Isabella Sander