1
00:00:02,003 --> 00:00:03,838
At vokse op er mange ting.
2
00:00:06,215 --> 00:00:07,884
At vokse op er uforudsigeligt.
3
00:00:09,886 --> 00:00:11,345
En chance for at ændre verden.
4
00:00:11,471 --> 00:00:13,097
STOP MENSTRUATIONS-FATTIGDOM
5
00:00:13,639 --> 00:00:15,141
At vokse op var...
6
00:00:21,939 --> 00:00:22,857
DRÆB OS IKKE!
7
00:00:22,940 --> 00:00:24,317
Vi har magten og ansvaret.
8
00:00:30,073 --> 00:00:30,865
DET HVIDE HUS
9
00:00:30,948 --> 00:00:31,824
Vi vil blive hørt.
10
00:00:36,829 --> 00:00:38,581
-At vokse op er...
-Overvældende.
11
00:00:38,706 --> 00:00:39,791
-Irriterende.
-Forvirrende.
12
00:00:39,916 --> 00:00:40,958
-Indviklet.
-Smukt.
13
00:00:41,042 --> 00:00:41,959
Påkrævet.
14
00:00:42,043 --> 00:00:43,044
Vi gjorde det!
15
00:00:43,419 --> 00:00:45,213
TI HISTORIER
16
00:00:45,296 --> 00:00:47,381
OM MODET
17
00:00:47,465 --> 00:00:49,842
TIL AT VÆRE DIG SELV
18
00:01:03,356 --> 00:01:06,526
Da jeg som barn i Nebraska sov på sofaen,
19
00:01:06,734 --> 00:01:09,570
troede jeg, at sådan var livet.
20
00:01:11,239 --> 00:01:15,409
Vi flyttede altid fra sted til sted,
og lagde alt bag os.
21
00:01:16,035 --> 00:01:17,370
Vi har altid bekymrede for, hvad
22
00:01:17,453 --> 00:01:18,371
der nu ville ske.
23
00:01:19,455 --> 00:01:22,708
Jeg ville bare
undslippe fattigdomsspiralen.
24
00:01:23,501 --> 00:01:25,837
Jeg håber,
at min historie når ud til folk,
25
00:01:26,087 --> 00:01:29,090
der befinder sig et sted,
men ønsker at være et andet.
26
00:01:30,299 --> 00:01:32,969
Der vil ske ting i livet...
27
00:01:33,970 --> 00:01:36,806
men der er altid den anden side.
28
00:01:38,474 --> 00:01:39,976
Atten Alpha, optagelse to.
29
00:01:40,059 --> 00:01:41,018
KULTURHUS
30
00:01:50,194 --> 00:01:54,240
Nu? Okay. For det første, tak allesammen,
fordi I delte jeres historier.
31
00:01:54,365 --> 00:01:57,451
Jeg føler, at dette har været utroligt,
I er alle så inspirerende,
32
00:01:57,535 --> 00:02:00,663
og tak, fordi I vil lytte til min.
Jeg vil ikke græde allerede.
33
00:02:01,539 --> 00:02:02,623
Det er okay.
34
00:02:02,707 --> 00:02:06,961
Jeg hedder Gavin.
Jeg er 22 år og er sygeplejer.
35
00:02:07,545 --> 00:02:10,089
Jeg voksede op i Nebraska og Colorado.
36
00:02:12,049 --> 00:02:15,344
Gavin har altid nysgerrige øjne.
37
00:02:15,636 --> 00:02:17,430
De er ligesom dådyrøjne i forlygterne.
38
00:02:18,306 --> 00:02:20,683
Men han var ikke et dådyr i forlygterne,
han lyttede bare...
39
00:02:20,766 --> 00:02:21,893
GAVINS RÅDGIVER
40
00:02:21,976 --> 00:02:24,228
...og hørte virkelig efter.
41
00:02:25,897 --> 00:02:32,278
Han kom fra en ustabil situation,
og jeg vidste, at hans liv kunne gå
42
00:02:32,445 --> 00:02:33,779
den ene eller den anden vej.
43
00:02:37,909 --> 00:02:39,911
Jeg har minder om historier,
44
00:02:40,411 --> 00:02:43,873
som jeg ikke forstod før for nylig.
45
00:02:46,626 --> 00:02:49,420
Mit tidligste minde var,
da jeg var i Nebraska,
46
00:02:49,879 --> 00:02:51,214
og jeg spiste havregryn,
47
00:02:51,464 --> 00:02:54,133
og jeg husker, at min mor
kom ned ad trappen og sagde:
48
00:02:54,342 --> 00:02:55,551
"Gavin, vi skal afsted."
49
00:02:57,094 --> 00:02:59,305
Pludselig sad vi i en bil.
50
00:02:59,680 --> 00:03:01,849
Min bror sidder ved siden af mig,
vi sidder på bagsædet.
51
00:03:02,099 --> 00:03:04,310
Vores mor kører bilen.
En cigaret i en hånd,
52
00:03:04,393 --> 00:03:05,519
mobilen i den anden,
53
00:03:05,603 --> 00:03:09,023
hun styrer rattet med knæerne,
og vi var på flugt.
54
00:03:10,441 --> 00:03:12,401
Hvis du spørger min far,
55
00:03:12,985 --> 00:03:14,820
ville han sige, at hun kidnappede os
56
00:03:14,946 --> 00:03:19,033
og førte os væk fra ham.
Hvis du spørger min mor,
57
00:03:19,200 --> 00:03:23,371
hun ville sige, at hun reddede os,
og jeg tror, at anspændtheden
58
00:03:24,163 --> 00:03:26,123
karakteriserede begyndelsen af mit liv.
59
00:03:27,750 --> 00:03:30,086
Kort efter blev de skilt.
60
00:03:32,338 --> 00:03:35,967
I den første del af mit liv
kom alle mine minder fra Nebraska,
61
00:03:36,050 --> 00:03:37,510
og vi havde en aftale,
62
00:03:37,635 --> 00:03:39,262
hvor jeg var hos mor mandag til fredag
63
00:03:39,387 --> 00:03:41,389
og hos far fredag, lørdag og søndag.
64
00:03:41,806 --> 00:03:43,266
I min fars hjem
65
00:03:43,349 --> 00:03:45,601
havde vi en kæmpestor have.
66
00:03:47,270 --> 00:03:50,481
Min bror og jeg elskede
at løbe i kornmarken.
67
00:03:53,234 --> 00:03:54,235
Og min mor...
68
00:03:55,278 --> 00:03:57,280
At bo hos hende var lidt anderledes.
69
00:03:59,323 --> 00:04:03,619
Hun var certificeret sygeplejeassistent,
men hun skiftede altid jobs.
70
00:04:04,662 --> 00:04:09,375
Hendes problemer med penge
var meget tydelige for mig.
71
00:04:10,876 --> 00:04:13,170
Jeg fornemmede, at min far var utilfreds
72
00:04:13,254 --> 00:04:19,760
med min mors livsstil, og til sidst
giftede min far sig med en anden kvinde.
73
00:04:20,678 --> 00:04:24,765
Hun overtalte ham til at få fuld
forældremyndighed over min bror og jeg.
74
00:04:29,145 --> 00:04:31,647
Tingene blev virkelig svære i familien...
75
00:04:32,315 --> 00:04:33,482
og jeg tror, at...
76
00:04:36,068 --> 00:04:39,405
prisen for den proces er meget dyr.
77
00:04:39,697 --> 00:04:41,115
Så mor havde ikke styr på bankbogen,
78
00:04:41,198 --> 00:04:42,992
og skulle nu betale for en advokat,
79
00:04:43,451 --> 00:04:44,327
og...
80
00:04:44,994 --> 00:04:48,873
Det førte til et katastrofalt
finansielt kollaps.
81
00:04:52,752 --> 00:04:53,753
Vi blev konstant smidt ud.
82
00:04:54,003 --> 00:04:55,338
UDVISNING
83
00:04:55,421 --> 00:04:56,672
3. KLASSE ØVEBOG
84
00:04:56,839 --> 00:04:58,466
"Find din taske. Pak alt du kan,
85
00:04:58,674 --> 00:05:00,509
vi flytter til et nyt sted nu."
86
00:05:01,594 --> 00:05:04,805
Hvert hus blev værre end det forrige.
87
00:05:05,598 --> 00:05:07,183
Til sidst endte vi på et hotel.
88
00:05:08,934 --> 00:05:10,728
Min far havde problemer med alkohol...
89
00:05:11,312 --> 00:05:14,565
så han endte på afvænning på samme tid...
90
00:05:19,362 --> 00:05:20,363
og en dag...
91
00:05:21,447 --> 00:05:24,784
kom min mor for at hente os...
92
00:05:25,743 --> 00:05:27,620
og sagde: "Vi flytter til et herberg...
93
00:05:28,496 --> 00:05:29,497
i dag."
94
00:05:31,540 --> 00:05:32,833
Jeg tænkte: "Åh nej."
95
00:05:33,501 --> 00:05:34,960
Pludselig
96
00:05:35,127 --> 00:05:37,421
skete alle de ting og alt faldt sammen.
97
00:05:39,507 --> 00:05:43,386
At flytte på et herberg var skræmmende.
98
00:05:44,428 --> 00:05:47,681
Mange folk sov i senge med numre på,
99
00:05:48,057 --> 00:05:49,892
og ovenpå var der lejligheder
100
00:05:49,975 --> 00:05:51,519
til børnefamilier.
101
00:05:53,437 --> 00:05:54,855
Hun sagde: "Bare rolig, vi bliver
102
00:05:54,939 --> 00:05:56,399
kun i en weekend og...
103
00:05:57,775 --> 00:05:59,068
det bliver bedre herfra."
104
00:06:01,654 --> 00:06:03,948
Jeg følte mig malplaceret...
105
00:06:05,324 --> 00:06:06,951
og virkelig utilpas,
106
00:06:07,660 --> 00:06:11,789
og vi blev ikke i en uge.
Vi var der i 11 måneder.
107
00:06:13,791 --> 00:06:16,293
Vi ville ikke ses stige på bussen
108
00:06:16,377 --> 00:06:17,628
fra et herberg.
109
00:06:18,546 --> 00:06:22,383
Vi ville gå en blok væk
til en lokal parkeringsplads,
110
00:06:22,675 --> 00:06:24,301
og der ville de samle os op.
111
00:06:25,594 --> 00:06:30,933
Jeg var flov over
at føle mig mindre værd.
112
00:06:32,685 --> 00:06:34,103
Skolen var et tilflugtssted,
113
00:06:34,186 --> 00:06:37,648
og et sted, hvor jeg kunne være mig selv
og et barn.
114
00:06:42,027 --> 00:06:43,320
Jeg var god i skolen.
115
00:06:45,406 --> 00:06:47,825
Vi fik altid nationale prøver,
116
00:06:48,159 --> 00:06:50,619
og de ville måle, hvad jeg kunne, og
117
00:06:50,703 --> 00:06:52,371
gennemsnittet var her og Gavin var her...
118
00:06:52,496 --> 00:06:55,583
...til standardprøven.
Og de sagde, "Du er ret særlig."
119
00:06:55,666 --> 00:06:57,168
GENNEMSNIT
120
00:06:57,293 --> 00:07:00,588
Jeg husker, at en på herberget så det,
og hun sagde:
121
00:07:00,921 --> 00:07:06,760
"Gavin, du er et begavet barn."
Og hun viste det til fremmede.
122
00:07:06,927 --> 00:07:11,182
Hun sagde: "Se den knægt."
Og jeg tænkte: "Måske er jeg særlig."
123
00:07:13,309 --> 00:07:16,896
En aften forlod vi herberget,
124
00:07:17,605 --> 00:07:21,942
og flyttede ind hos min mor
og hendes kæreste.
125
00:07:23,944 --> 00:07:25,738
Men det var et voldeligt forhold.
126
00:07:26,947 --> 00:07:29,241
Min mor ville drikke...
127
00:07:30,284 --> 00:07:34,330
og blive meget aggressiv.
Hun ville blive voldelig mod sin kæreste.
128
00:07:35,831 --> 00:07:38,501
Mit forhold til min mor blev værre.
129
00:07:39,543 --> 00:07:42,505
Min far kom ud af afvænning
og tog til Colorado.
130
00:07:43,005 --> 00:07:46,217
Og med tiden ville han genskabe forholdet
til min bror og jeg.
131
00:07:49,887 --> 00:07:53,891
Han udviklede en plan,
som jeg fandt senere.
132
00:07:53,974 --> 00:07:55,100
MIN 15 ÅRS LIVSPLAN
133
00:07:55,226 --> 00:07:56,477
Det var en 15-års plan...
134
00:07:56,560 --> 00:07:57,728
FORHOLDSMÅL
DIÆT + FITNESSMÅL
135
00:07:57,811 --> 00:07:58,729
PENSIONSPLAN
136
00:07:58,812 --> 00:08:01,023
...for, hvordan jeg ville skabe
et forhold til mine børn.
137
00:08:01,190 --> 00:08:02,900
TAL MED GAVIN
HAN VIL HOLDE SOMMER HOS MIG
138
00:08:02,983 --> 00:08:05,528
Han sagde: "Om 15 år er Gavin 22,"
og jeg er 22 nu.
139
00:08:05,653 --> 00:08:06,820
GAVIN DEMITTERER FRA COLLEGE
140
00:08:06,904 --> 00:08:08,864
"Til den tid vil vi have et godt forhold."
141
00:08:10,491 --> 00:08:13,452
Det var utroligt betænksomt,
utroligt bevidst...
142
00:08:16,580 --> 00:08:18,415
og da indså jeg,
143
00:08:20,584 --> 00:08:22,002
at det kunne tage tid at tilgive.
144
00:08:24,797 --> 00:08:27,591
Han håndterede det på sådan en måde,
145
00:08:28,008 --> 00:08:33,514
at jeg følte, jeg kunne stole på ham,
og han virkede som den stabilitet,
146
00:08:33,847 --> 00:08:35,266
jeg hungrede efter.
147
00:08:36,433 --> 00:08:41,105
Så min bror og jeg
flyttede til Colorado med min far.
148
00:08:43,607 --> 00:08:45,651
Jeg troede, at alt ville blive bedre.
149
00:08:49,822 --> 00:08:53,158
Og i et stykke tid
havde han et godt job.
150
00:08:53,325 --> 00:08:56,370
Vi var ikke rige,
men vi havde mad på bordet,
151
00:08:56,495 --> 00:08:58,414
og jeg spiste normale måltider.
152
00:08:59,498 --> 00:09:02,418
Jeg fik frisk frugt,
friske grøntsager for første gang.
153
00:09:02,668 --> 00:09:06,964
Alle de ting,
jeg ikke havde fået i lang tid.
154
00:09:07,756 --> 00:09:10,884
Jeg gik i skole.
Jeg gik i mellemskolen på det tidspunkt.
155
00:09:11,260 --> 00:09:12,553
Jeg fik venner.
156
00:09:14,013 --> 00:09:16,724
Det var en forvandling.
157
00:09:18,601 --> 00:09:22,771
Gavin ville komme og fortælle
om sin overgang fra
158
00:09:22,855 --> 00:09:29,028
at flytte fra Nebraska til Colorado,
og at gå på en ny skole med nye folk.
159
00:09:31,989 --> 00:09:33,907
Han sad altid hos mig til frokost.
160
00:09:33,991 --> 00:09:38,120
Jeg vidste, at jeg altid ville have Gavin
som min skygge.
161
00:09:40,289 --> 00:09:44,960
Jeg tror, hun altid var klar
til at lytte til det, jeg ville sige,
162
00:09:45,044 --> 00:09:47,254
og hun var en god lytter.
163
00:09:48,339 --> 00:09:50,883
Du ved,
når nogen virkelig lytter, fordi...
164
00:09:52,092 --> 00:09:54,345
hun ville stille rigtig gode spørgsmål.
165
00:09:56,639 --> 00:10:01,185
På samme tid kæmpede jeg
med at være bøsse.
166
00:10:03,604 --> 00:10:08,150
Min var var religiøs, meget konservativ,
167
00:10:08,442 --> 00:10:11,028
og spillede fodbold og den slags,
168
00:10:11,570 --> 00:10:14,114
og jeg tror også,
han ønskede det for sine sønner.
169
00:10:14,740 --> 00:10:19,244
Og han ville sige,
at han var imod homoseksuelles livsstil.
170
00:10:20,162 --> 00:10:22,331
Jeg ville ikke miste stabiliteten,
jeg havde,
171
00:10:22,414 --> 00:10:27,086
og i lang tid var spørgsmålet:
"Er jeg villig til at udskifte komfort
172
00:10:27,461 --> 00:10:31,048
for at være skabsbøsse?"
173
00:10:32,466 --> 00:10:34,593
En af de første jeg fortalte det til,
var Natalie.
174
00:10:35,219 --> 00:10:37,930
Jeg sad med hende og sagde:
"Jeg må fortælle dig noget."
175
00:10:38,597 --> 00:10:42,017
Mens jeg byggede mod op, tænkte jeg:
"Hvorfor fortæller jeg hende det?"
176
00:10:42,101 --> 00:10:45,646
"Vil hun synes, at det er sært,
at jeg fortæller hende, at jeg er bøsse?"
177
00:10:47,314 --> 00:10:49,692
Hun svarede: "Tak, fordi du fortæller det,
178
00:10:49,775 --> 00:10:51,235
det betyder meget,
at du fortalte det."
179
00:10:53,237 --> 00:10:57,741
At have en skolelærer, der siger,
det var okay at være den, man er.
180
00:10:59,118 --> 00:11:02,579
"Det er fint og jeg er stolt af dig."
181
00:11:03,622 --> 00:11:04,665
Det betyder meget.
182
00:11:12,339 --> 00:11:15,592
På det tidspunkt
begyndte min far og jeg...
183
00:11:17,052 --> 00:11:18,887
ikke at se ens på tingene.
184
00:11:19,680 --> 00:11:22,433
En dag skændtes vi, og han sagde:
185
00:11:23,016 --> 00:11:25,602
"Jeg ved, hvem du er,
og dette er ikke den, du er."
186
00:11:26,228 --> 00:11:28,313
Jeg svarede: "Du kender mig ikke."
187
00:11:33,569 --> 00:11:37,322
Jeg ville ikke sige det den aften,
så da han gik i seng,
188
00:11:37,489 --> 00:11:40,701
og jeg var sikker på,
at han sov, sendte jeg en sms,
189
00:11:40,784 --> 00:11:42,536
og det var en lang besked,
190
00:11:43,245 --> 00:11:46,707
en historie,
der fortalte ham, at jeg var bøsse.
191
00:11:49,376 --> 00:11:52,421
Vi vågnede op
og havde en rigtig akavet samtale,
192
00:11:52,504 --> 00:11:53,547
hvor han sagde...
193
00:11:54,131 --> 00:11:56,049
"Måske er det en fase."
194
00:11:57,968 --> 00:12:03,599
Jeg tror ikke, han ville tro på,
at han havde en bøssesøn.
195
00:12:04,475 --> 00:12:06,769
"Vil du fortælle alle det?
Skal du fortælle det til alle?
196
00:12:06,852 --> 00:12:08,979
Skal du 'komme ud'"?
197
00:12:10,814 --> 00:12:12,941
Derfra blev det svært med min far,
198
00:12:13,025 --> 00:12:14,067
og ret akavet.
199
00:12:15,194 --> 00:12:16,695
Han forstod mig ikke rigtig.
200
00:12:17,571 --> 00:12:20,991
Han sagde på et tidspunkt, at han følte,
at en fremmed boede i hans hjem.
201
00:12:23,285 --> 00:12:27,706
Vi voksede virkelig fra hinanden
og havde intet til fælles.
202
00:12:33,504 --> 00:12:35,881
Jeg begyndte at kæmpe
med depression, angst.
203
00:12:35,964 --> 00:12:38,133
Det kom op fra fortiden,
204
00:12:38,425 --> 00:12:41,970
og jeg var ikke altid klar over,
at det ikke var normalt at have det svært.
205
00:12:42,513 --> 00:12:45,682
Du behøver ikke at leve et liv,
hvor du altid kæmper.
206
00:12:48,060 --> 00:12:52,105
At erkende, at jeg behøvede hjælp
til mine psykiske problemer,
207
00:12:52,898 --> 00:12:55,234
og at det er okay at tale til nogen.
208
00:12:56,527 --> 00:12:59,404
Terapi var nok den bedste beslutning,
jeg har taget i mit liv.
209
00:13:01,365 --> 00:13:05,244
Min terapeut var forbundet med skolen.
210
00:13:06,411 --> 00:13:10,457
Jeg lærte, hvordan jeg vendte
problemerne indad,
211
00:13:10,541 --> 00:13:12,209
som jeg følte, jeg havde,
da jeg voksede op.
212
00:13:12,668 --> 00:13:15,879
Jeg vidste ikke,
hvor meget af livet det påvirkede,
213
00:13:16,046 --> 00:13:18,632
forhold til folk
og hvordan jeg så mig selv.
214
00:13:20,467 --> 00:13:24,137
Terapi lod mig fjerne byrden,
og lære redskaber,
215
00:13:25,180 --> 00:13:28,100
og der er næsten intet bedre end at løbe.
216
00:13:36,400 --> 00:13:39,069
Det er meget terapeutisk og effektivt...
217
00:13:39,987 --> 00:13:41,488
og jeg er glad og tager hjem
218
00:13:41,572 --> 00:13:44,116
og føler,
at jeg kan klare livets problemer.
219
00:13:53,166 --> 00:13:56,169
Min far begyndte
at få problemer med helbredet.
220
00:13:57,379 --> 00:13:58,547
Han kæmpede med sukkersyge.
221
00:13:59,047 --> 00:14:03,719
Han begyndte at blive svimmel,
og miste synet.
222
00:14:03,927 --> 00:14:06,889
Han gik hele tiden til lægen
og blev virkelig syg,
223
00:14:07,014 --> 00:14:08,307
indtil han ikke kunne arbejde,
224
00:14:08,640 --> 00:14:11,894
og kunne derfor ikke betale regningerne.
225
00:14:12,352 --> 00:14:17,065
Han var meget stolt af,
at han ikke ville tage støtte fra staten,
226
00:14:17,149 --> 00:14:18,567
hvilket vi virkelig behøvede.
227
00:14:21,570 --> 00:14:23,530
Han begyndte at drikke for at klare det.
228
00:14:26,241 --> 00:14:28,785
Og jeg husker, at jeg altid var sulten.
229
00:14:31,204 --> 00:14:34,875
Skolen blev også min redning
i den periode.
230
00:14:36,919 --> 00:14:39,671
Natalie hjalp mig med at forstå,
231
00:14:39,796 --> 00:14:43,467
at man kan få stipendier.
Hvis man klarer sig rigtig godt i skolen,
232
00:14:43,967 --> 00:14:45,928
vil folk betale for, at du går i skole.
233
00:14:47,429 --> 00:14:51,350
Han kunne ikke gøre noget,
der ville ændre faderens situation.
234
00:14:52,184 --> 00:14:54,102
Vi talte virkelig om
235
00:14:54,227 --> 00:14:56,939
alle de ting, han stod overfor.
236
00:14:58,023 --> 00:15:00,776
For at han kunne se sit potentiale,
237
00:15:00,859 --> 00:15:03,362
måtte der være noget efter highschool.
238
00:15:04,988 --> 00:15:09,576
I 1.g begyndte jeg at indse,
239
00:15:09,660 --> 00:15:12,245
at min uddannelse
var min vej ud af fattigdom.
240
00:15:15,374 --> 00:15:16,375
JEG VIL VÆRE SYGEPLEJER
241
00:15:16,500 --> 00:15:18,919
Over sommeren før 3.g
havde jeg adskillige jobs
242
00:15:19,461 --> 00:15:22,339
og sparede op så meget som muligt.
243
00:15:23,090 --> 00:15:24,132
Jeg arbejdede fuldtid,
244
00:15:24,216 --> 00:15:28,053
og jeg kunne ikke betale alle regningerne.
Vi havde stor gæld.
245
00:15:29,513 --> 00:15:34,059
Lige før skolen startede,
talte jeg med min far og sagde:
246
00:15:35,227 --> 00:15:38,063
"Jeg har regnet på det. Det er ikke nok."
247
00:15:39,189 --> 00:15:42,484
"Måske bliver jeg nødt til at droppe ud,
for der er ingen penge.
248
00:15:42,609 --> 00:15:44,528
Vi har intet valg, vel?"
249
00:15:45,570 --> 00:15:48,448
Han svarede:
"Du skal ikke bekymre dig, okay?
250
00:15:48,573 --> 00:15:51,451
Jeg er din far. Lad mig styre regnskabet
251
00:15:51,535 --> 00:15:53,870
og budgettet,
og vi får det til at fungere.
252
00:15:54,621 --> 00:15:57,290
"Du kan godt. Du skal gøre dit bedste
253
00:15:58,083 --> 00:15:59,084
for at blive student."
254
00:16:00,669 --> 00:16:02,713
Så jeg opsagde to af mine jobs.
255
00:16:02,921 --> 00:16:05,966
Jeg tænkte,
at jeg måtte fokusere på skolen.
256
00:16:06,049 --> 00:16:07,092
ELEVRÅD
257
00:16:07,175 --> 00:16:08,218
Jeg må fortsætte
258
00:16:08,510 --> 00:16:12,055
lige meget hvad.
Alt faldt sammen omkring mig.
259
00:16:15,392 --> 00:16:19,730
Hvis jeg ikke kom ind på en god skole,
hvis jeg ikke fik college betalt,
260
00:16:19,980 --> 00:16:21,523
var det ikke, fordi jeg ikke prøvede.
261
00:16:23,692 --> 00:16:27,112
I begyndelsen af senioråret begyndte jeg
at søge ind på college.
262
00:16:27,195 --> 00:16:31,700
Jeg havde en drøm om
at flytte til New York og gå i skole der.
263
00:16:32,868 --> 00:16:37,080
Så jeg skrev mit college-optagelses-essay.
Jeg skrev om, at jeg havde det,
264
00:16:37,164 --> 00:16:42,627
som om jeg måtte bevise noget
overfor mig selv og samfundet.
265
00:16:43,879 --> 00:16:47,466
Jeg ville også undslippe
generationen af fattigdom.
266
00:16:49,468 --> 00:16:51,470
Jeg tror ikke, at nogen forstod,
267
00:16:51,553 --> 00:16:54,264
hvad der foregik derhjemme,
og jeg tror ikke, jeg forstod,
268
00:16:54,389 --> 00:16:55,891
hvor syg han virkelig var.
269
00:16:57,142 --> 00:17:00,187
En dag sagde min far noget i stil med:
270
00:17:00,312 --> 00:17:03,273
"Vær sikker på at komme hjem i aften.
271
00:17:03,899 --> 00:17:06,568
Det giver mig håb,
at du stadig er hos mig."
272
00:17:07,903 --> 00:17:11,907
Jeg havde en eksamen i skolen
og tog hjem for at se til ham...
273
00:17:13,116 --> 00:17:14,910
kom hjem kl. 15:45...
274
00:17:18,330 --> 00:17:22,042
og jeg fandt ham død.
275
00:17:32,219 --> 00:17:34,096
Så det var virkelig...
276
00:17:35,764 --> 00:17:36,807
Det var så overvældende.
277
00:17:37,182 --> 00:17:39,392
STORE FAR
278
00:17:39,476 --> 00:17:40,477
Min far døde.
279
00:17:44,689 --> 00:17:46,191
Jeg vidste ikke, hvad der ville ske.
280
00:17:48,401 --> 00:17:50,862
Nej. Og ingen kan forstå det.
281
00:17:53,949 --> 00:17:55,867
Jeg ringede til min bror,
282
00:17:56,243 --> 00:18:00,831
og han kontaktede
alle vores familiemedlemmer,
283
00:18:00,914 --> 00:18:05,335
fordi... jeg var i chok.
Jeg var virkelig i chok.
284
00:18:06,378 --> 00:18:07,587
Jeg havde ikke forventet det.
285
00:18:09,172 --> 00:18:11,675
Og retsmediciner sagde:
286
00:18:12,884 --> 00:18:16,972
"Hvor gammel er du?" Jeg svarede:
"Jeg er 18." Jeg havde været 18 en måned.
287
00:18:19,766 --> 00:18:22,310
Han lukkede sin notesbog og sagde:
"Jeg beklager."
288
00:18:24,563 --> 00:18:26,940
Og det var det.
Jeg spurgte: "Hvad gør jeg nu?"
289
00:18:27,274 --> 00:18:29,442
"Du kan gøre som du vil,
tage hen hvor du vil."
290
00:18:30,986 --> 00:18:31,987
Og jeg følte mig bare...
291
00:18:33,655 --> 00:18:34,698
så...
292
00:18:35,991 --> 00:18:37,367
ude af mig selv.
293
00:18:40,787 --> 00:18:43,165
Jeg følte mig frakoblet fra virkeligheden
på mange måder.
294
00:18:44,374 --> 00:18:46,835
Jeg gik stadig i highschool.
Jeg tænkte: "Hvor tager jeg hen,
295
00:18:47,752 --> 00:18:50,046
når ingen fortæller mig,
hvor jeg skal tage hen?"
296
00:18:53,008 --> 00:18:55,510
Det var, som om jeg løb på en platform,
297
00:18:56,011 --> 00:18:58,096
og jeg følte, at jeg var så tæt på målet,
298
00:18:58,180 --> 00:19:00,557
hvilket var at komme på college.
299
00:19:00,682 --> 00:19:03,560
Jeg så det som et sted,
der kunne føre mig videre,
300
00:19:03,643 --> 00:19:07,147
og give mig en chance i livet.
Og platformen faldt.
301
00:19:23,997 --> 00:19:26,208
Men der var mange folk til at gribe mig.
302
00:19:35,634 --> 00:19:39,221
Jeg modtog utrolig meget støtte
fra eleverne,
303
00:19:39,387 --> 00:19:42,140
fra lærerne. Folk, der var bekymrede.
304
00:19:44,434 --> 00:19:47,771
Hele mit samfund samlede sig om mig,
og jeg havde så mange folk,
305
00:19:48,063 --> 00:19:49,522
der støttede mig...
306
00:19:49,606 --> 00:19:51,024
MADKØRSEL FOR GAVIN
307
00:19:51,149 --> 00:19:52,484
...og startede med madkørsel.
308
00:19:52,609 --> 00:19:53,818
ELSKER DIG, GAVIN
309
00:19:53,902 --> 00:19:55,695
De lavede mad til mig tre dage om ugen.
310
00:19:56,905 --> 00:19:58,823
Jeg husker at sige: "Hvad end du behøver.
311
00:19:59,115 --> 00:20:03,912
Hvis du vil tale ud. Hvis du har brug for
at græde. Hvad end du mangler."
312
00:20:05,997 --> 00:20:09,459
Jeg dimitterede som den bedste i klassen,
313
00:20:09,876 --> 00:20:12,337
på grund af alle dem, der var der for mig.
314
00:20:15,131 --> 00:20:19,761
Jeg blev optaget på det college,
jeg ønskede, på fuldt stipendium,
315
00:20:20,178 --> 00:20:22,222
hvilket var helt vildt.
316
00:20:22,764 --> 00:20:26,434
Jeg græd, da jeg fik
den finansielle støtte, jeg behøvede.
317
00:20:34,567 --> 00:20:37,654
Jeg ville opleve øjeblikke med sorg,
hvor jeg indså,
318
00:20:37,779 --> 00:20:40,031
at min var ikke var her
og at han ikke ville vide,
319
00:20:40,156 --> 00:20:43,034
at det hele var det værd,
og jeg er på vej mod college nu,
320
00:20:43,118 --> 00:20:44,160
og at det bliver okay.
321
00:20:53,003 --> 00:20:56,715
Hans villighed til at sige:
"Selv når platformen falder
322
00:20:56,798 --> 00:20:59,134
bag dig, er der stadig håb."
323
00:21:05,098 --> 00:21:06,308
Jeg står her nu,
324
00:21:06,391 --> 00:21:09,477
på grund af støtten jeg modtog.
325
00:21:10,103 --> 00:21:12,856
Jeg kan tænke på hundredvis af folk,
der har været der for mig
326
00:21:12,939 --> 00:21:16,985
i de sidste seks år
og især i de sidste seks måneder.
327
00:21:17,986 --> 00:21:20,238
Tak, fordi I hjælper os alle
328
00:21:20,780 --> 00:21:23,575
med denne indviklede oplevelse,
der kaldes at vokse op.
329
00:21:25,076 --> 00:21:29,748
Jeg håber, at I husker jeres værd
og jeres evne til at opnå alt,
330
00:21:29,831 --> 00:21:30,832
I virkelig ønsker.
331
00:21:32,167 --> 00:21:35,128
En del af livet er nødvendigheden
332
00:21:35,211 --> 00:21:36,880
i at forstå, at livet er hårdt.
333
00:21:38,173 --> 00:21:41,259
I er trætte og nede i kulkælderen
og vil bare have en pause.
334
00:21:41,509 --> 00:21:45,972
Der er det svært at fortsætte,
men det adskiller jeres succes
335
00:21:46,097 --> 00:21:49,225
fra fejltagelserne,
jeres evne til at fortsætte.
336
00:21:50,018 --> 00:21:54,356
Det kræver mod at stå op igen
og fortsætte fremad.
337
00:21:54,939 --> 00:21:56,232
Det er ikke nemt.
338
00:21:57,192 --> 00:21:59,402
Vælg altid at fortsætte fremad.
339
00:22:00,278 --> 00:22:01,279
Tak.
340
00:22:10,246 --> 00:22:11,289
Vi gjorde det!
341
00:22:19,255 --> 00:22:20,298
Jeg var så klar,
342
00:22:20,465 --> 00:22:22,675
det var, hvad jeg havde arbejdet for,
og ventet på.
343
00:22:28,848 --> 00:22:33,311
Jeg opsagde mit job,
opsagde min lejlighed,
344
00:22:33,520 --> 00:22:36,064
og flyttede til New York.
345
00:22:39,067 --> 00:22:42,112
Ved at se min far så syg,
og hvordan min familie kæmpede
346
00:22:42,195 --> 00:22:46,074
med sundhedssystemet generelt...
347
00:22:46,908 --> 00:22:50,161
fik det mig til at føle,
at jeg kunne gøre noget ved det.
348
00:22:51,121 --> 00:22:53,790
Jeg tænkte: "Hvis jeg bliver sygeplejer,
vil ingen i min familie
349
00:22:53,873 --> 00:22:57,460
skulle bekymre sig for,
hvordan de passer på sig selv. Eller
350
00:22:57,627 --> 00:22:59,003
hvad der sker med deres krop."
351
00:22:59,921 --> 00:23:02,382
De siger: "Drøm stort, og forandr verden."
352
00:23:03,049 --> 00:23:07,554
Jeg har mottoet i mit sygeplejer-arbejde:
353
00:23:07,637 --> 00:23:12,350
"Hvis du ændrer en persons liv,
kan du ændre verden."
354
00:23:13,977 --> 00:23:17,856
Du kan være født ind i en situation,
du ikke har kontrol over,
355
00:23:18,440 --> 00:23:20,442
og ikke have gjort noget galt,
356
00:23:20,525 --> 00:23:23,820
og stadig skamme dig over, hvor du er.
357
00:23:24,946 --> 00:23:30,201
Jeg var bare et barn.
Jeg ser på det nu og tænker,
358
00:23:30,785 --> 00:23:32,871
at der intet var at skamme mig over.
359
00:23:39,752 --> 00:23:41,087
Og det er nok det.
360
00:23:48,887 --> 00:23:54,309
Vi startede denne gruppe
med problemformularen:
361
00:23:55,310 --> 00:23:57,812
Hjælper det at dele din historie?
362
00:23:58,062 --> 00:24:00,899
Hjælper det at høre andres historier?
363
00:24:01,524 --> 00:24:03,526
Vi vidste ikke, hvad der ville ske.
364
00:24:04,569 --> 00:24:08,698
Vi ville bare dele historien om,
hvordan det er at være ung,
365
00:24:09,991 --> 00:24:14,454
men jeg vil høre fra jer,
hvordan oplevelsen var.
366
00:24:15,330 --> 00:24:19,876
Det var en meget uvirkelig oplevelse.
367
00:24:20,293 --> 00:24:22,545
Jeg må indrømme, at jeg var meget nervøs.
368
00:24:23,630 --> 00:24:29,010
Og det var meget nyt for mig,
men ved at høre så mange andre historier
369
00:24:29,219 --> 00:24:32,889
forstår vi hinanden
og har næsten samme følelse.
370
00:24:33,014 --> 00:24:34,849
Helt ærligt, var jeg så bange.
371
00:24:36,059 --> 00:24:40,730
Jeg var så bange, at jeg tænkte:
"Ikke mig på TV..."
372
00:24:42,273 --> 00:24:45,318
Nej, virkelig,
at blotte mig for hele verden,
373
00:24:45,693 --> 00:24:50,073
for jeg har båret på en masse skam,
og selv med skammen, at være i stand til
374
00:24:50,240 --> 00:24:52,909
at blotte mig selv, ikke foran jer,
375
00:24:52,992 --> 00:24:55,787
men for alle, der vil se dette,
er sådan en skræmmende ting.
376
00:24:56,162 --> 00:24:58,915
Men noget jeg indså,
mens jeg sad her og lyttede til mig selv,
377
00:24:58,998 --> 00:25:00,166
og lyttede til jer alle, var,
378
00:25:00,291 --> 00:25:03,169
at skammen bare var ringe i vandet,
379
00:25:03,503 --> 00:25:05,922
og jo mere jeg talte,
og desto mere jeg hørte på jer,
380
00:25:06,047 --> 00:25:07,215
forsvandt det bare.
381
00:25:07,423 --> 00:25:09,801
Der er ting ved at vokse op,
der er universale.
382
00:25:09,884 --> 00:25:13,388
Vi søgte alle en forbindelse, en retning,
efter kærlighed, at vokse.
383
00:25:15,056 --> 00:25:17,559
Jeg tænker altid på:
"Hvordan ville det være...
384
00:25:17,809 --> 00:25:19,936
hvis vi levede i en verden
uden skam? Hvis...
385
00:25:20,103 --> 00:25:21,354
Hvordan ville det være, hvis vi
386
00:25:21,437 --> 00:25:24,357
levede i en verden, hvor børn ikke lærte
at hade dem selv først,
387
00:25:24,566 --> 00:25:26,484
men bibeholdte kærligheden?"
388
00:25:26,693 --> 00:25:31,447
Jeg tager en masse håb med mig herfra.
389
00:25:31,531 --> 00:25:32,657
En masse håb
390
00:25:32,824 --> 00:25:36,077
Jeg glæder mig til,
at alle ser episoderne,
391
00:25:36,244 --> 00:25:39,247
for det vil tale til folk,
der ikke er trans, ikke?
392
00:25:39,455 --> 00:25:41,833
Min episode er ikke kun for folk,
der er trans.
393
00:25:42,041 --> 00:25:45,003
Der er noget, som alle kan lære af.
394
00:25:45,086 --> 00:25:47,130
Vi har alle haft prøvelser og svære tider,
395
00:25:47,213 --> 00:25:49,924
men det gør ikke
vores oplevelser mindre vigtige.
396
00:25:50,049 --> 00:25:52,719
Der er ingen grund til
at se ned på dine følelser,
397
00:25:52,844 --> 00:25:54,178
bare fordi du har et privilegium.
398
00:25:54,262 --> 00:25:55,680
Vi har alle et vist privilegium.
399
00:25:55,847 --> 00:25:57,890
Det er ikke bare folk,
der lægger deres traume
400
00:25:57,974 --> 00:25:59,767
på bordet. Og det er en kritik, som
401
00:25:59,851 --> 00:26:02,562
poesiverdenen har,
om folk bare er her,
402
00:26:02,645 --> 00:26:05,023
for at vise deres traume og få klapsalver?
Det er ikke sundt.
403
00:26:05,315 --> 00:26:08,026
Men dette er skridt i retningen af
404
00:26:08,151 --> 00:26:09,611
at komme videre, ikke?
405
00:26:09,861 --> 00:26:12,905
Min yndlingsting ved dette projekt udover
406
00:26:13,031 --> 00:26:17,744
at vokse op og søge repræsentation,
er at det ikke ender dårligt.
407
00:26:18,202 --> 00:26:19,746
-Og jeg tror, det er så vigtigt...
-Ja.
408
00:26:20,038 --> 00:26:21,331
-...for projektet...
-Ja.
409
00:26:21,414 --> 00:26:24,834
...at vise, at disse historier
ikke behøver at ende sørgeligt,
410
00:26:24,917 --> 00:26:26,753
og at de ikke er endt sørgeligt for os.
411
00:26:26,919 --> 00:26:30,006
Vi har skabt kontakter, der normalt tager
412
00:26:30,340 --> 00:26:33,176
meget lang tid at skabe,
fordi vi blev tvunget
413
00:26:33,259 --> 00:26:35,511
til at være utroligt personlige.
414
00:26:35,845 --> 00:26:40,016
Jeg synes, det er så befriende
at vide, at du ikke er alene,
415
00:26:40,266 --> 00:26:44,312
og følte en stor lettelse
strømme over mig, når
416
00:26:45,063 --> 00:26:47,315
folk ville heppe på mig, eller komme op
417
00:26:47,440 --> 00:26:50,902
efter at jeg talte og sige:
"Jeg relaterede meget til, hvad du sagde."
418
00:26:51,027 --> 00:26:52,362
Jeg svarede: "Tak." Du ved?
419
00:26:52,528 --> 00:26:57,116
Jeg tror, vi alle gjorde dette,
for at folk skal kunne se det
420
00:26:57,200 --> 00:26:59,786
og føle den lettelse strømme over dem:
421
00:26:59,952 --> 00:27:03,247
"Jeg kan ikke tro, at nogen gjorde det.
Jeg troede, jeg var den eneste,
422
00:27:03,331 --> 00:27:04,624
der føler sådan."
423
00:27:05,166 --> 00:27:08,336
-Jeg er glad for at have mødt jer.
-Ja. Det har været så fedt.
424
00:27:09,545 --> 00:27:10,588
Tak.
425
00:27:14,801 --> 00:27:17,720
Gruppekram!
426
00:27:39,409 --> 00:27:41,327
At vokse op er mange ting.
427
00:27:41,577 --> 00:27:43,454
At vokse op er uforudsigeligt.
428
00:27:43,663 --> 00:27:46,416
At vokse op er en overvældende oplevelse.
429
00:27:46,624 --> 00:27:48,042
At vokse op er indviklet.
430
00:27:48,251 --> 00:27:52,255
At indse, at selvom du ved, hvem du er,
ved du ikke, hvem du vil blive.
431
00:27:52,463 --> 00:27:54,215
At vokse op er en protest.
432
00:27:54,382 --> 00:27:56,008
At vokse op er ret til at fejle.
433
00:27:56,426 --> 00:27:58,261
Det er akavet, svært.
434
00:27:58,428 --> 00:28:03,224
At vokse op kan føles ensomt,
men alle omkring dig oplever det samme.
435
00:28:03,349 --> 00:28:04,851
Du ved aldrig, hvad livet kan byde på.
436
00:28:04,976 --> 00:28:07,770
Du lærer så meget om dig selv,
og den, du gerne vil være.
437
00:28:07,854 --> 00:28:10,606
Du lærer,
at verden ikke drejer sig om dig,
438
00:28:10,732 --> 00:28:12,483
men at dine behov stadig er vigtige.
439
00:28:12,650 --> 00:28:15,194
At du ikke er så alene i verden,
som du måske føler.
440
00:28:15,278 --> 00:28:17,447
Så det er vigtigt at finde ligesindede.
441
00:28:17,572 --> 00:28:20,491
At vokse op er påkrævet,
men du kommer igennem det.
442
00:28:20,575 --> 00:28:22,577
Tekster af: Isabella Sander